6 trin til hvordan du kan styrke troen på dig selv

Skrevet d. 7-2-2016 17:26:40 af Malene Hein

Manglende tro svækker din handlekraft og gør dig ude af stand til at forandre.

Dette scenarie oplever jeg ofte hos mine klienter, som kommer med en overbevisning om at de kan meget mindre end hvad de i virkeligheden er i stand til. Heldigvis opdager de igennem vores forløb at de rent faktisk har utrolig mange ressourcer gemt eller måske glemt i sig

Men hvorfor kan vi ikke bare tro på os selv?
Jeg ved ikke om det er den danske jantelov som får os til at bøje nakken og tænke småt om os selv. Men hvad nu hvis vi troede på os selv, troede på at vi kan hvad vi vil og at alt er muligt? Tænk hvilke muligheder der pludselig åbner sig når du tror på at du faktisk har de ressourcer som du skal bruge for at nå dine mål. Du skal bare finde frem til dem.

Så står du stadig på kanten af vippen?
Har du længe overvejer at tage det afgørende spring for at komme tættere på dit mål, men uden at sætte handling bag dine drømme og ønsker?  Har du tanker som “jeg er ikke god nok”, “hvad nu hvis”, “jeg kan sikkert ikke”, “jeg har prøvet før og det gik ikke”, “det der, det kommer jeg aldrig til”, “jeg kan ikke”, “de andre er meget bedre”… Så kender du helt sikkert også følelsen af at have et brændende ønske, uden at du får gjort noget ved det, fordi du ikke har troen på at du kan lykkedes.

Men hvordan får du så den tro på sig selv? 
Ligesom med motivation så er troen på dig selv ikke noget som kommer dumpende imens vi sidder i sofaen eller ligger under dynen.

Som med al forandring så kræver det handling.

“Åh nej” tænker du sikkert, men det er desværre sådan at for at forandre os, så skal vi altså selv i gang. Ja, det kunne da være fedt hvis man kunne tage en pille, lige som hvis man gerne vil tabe sig….eller nårh nej, det kan man jo heller ikke, i hvert fald ikke endnu. Så der er altså kun en ting at gøre, vi må smøge ærmerne op.

Hvad kan du så gøre ved det, hvordan kan du få skabt en tro på dig selv?
For at forandre din opfattele af dig selv, så kræver det faktisk at du tvivler på din tvivl, at du er i stand til at tvivle på sådan som du har det nu, for på den måde at kunne erstatte din nuværende overbevisning/tro med en ny og mere støttende tro på dig selv. Ja, nu bliver det måske lidt langhåret, så lad mig stille det lidt mere håndgribelig op med disse 6 trin:

1) Tag et stykke papir og skriv med en kort og præcis sætning  hvorfor du indtil nu ikke har kunne tro på dig selv og på at du kan hvad du vil.  Tag papiret op og kig godt på det, læs det højt, meget højt. Tænk på hvordan din tvivl på dig selv begrænser dig og hvad det gør for dit liv. Hvordan føles det? Skriv evt. på dit papir de situationer hvor du har følt dig begrænset, de mål som du ikke har nået fordi du ikke har troet på dig selv, eller den følelse som det har giver dig.

3) Kig nu på papiret igen, kan det passe at du ikke kan tro på dig selv, kan det passe at du har den her overbevisning, som har været en stopklods for dig? Kunne det måske være at det faktisk ikke var sandt? At det var en begrænsning som du har skabt, men uden nogen grund? Kan du mærke tvivlen, altså tvivlen på at det som du har skrevet på dit stykke papir faktisk ikke er sandt?

4) Forestil dig nu et sted hvor du kan give slip på din gamle overbevisning om at du ikke tror på dig selv. Et sted hvor du kan smide dit papir med din begrænsende overbevisning væk, enten fysisk eller i tanken. Forestil dig at du en gang for alle kan komme af med det som har forhindret dig i at nå dine mål og har begrænset dig igennem dit liv. Gør nu en aktiv handling eller tænk en stærk tanke hvor du skiller dig af med din gamle og begrænsende ovebevisning om at du ikke har været god nok og ikke har kunnen tro på dig selv.

5) Skriv nu en ny overbevisning ned som kan erstatte den du lige har smidt væk med en stærk og fast tro på at du kan hvad du vil, at du er god nok lige som du er. Det skal være en sætning som er stærk, kort og positiv, og så skal den være sand for dig. Det skal være noget som du virkelig kan tro på. Når du har skrevet det, så læs det højt, sådan rigtigt højt, og med en bestemt stemme så du kan overbevise dig selv om at det her faktisk er noget du kan tage med dig.

6) Tænk på hvilke muligheder der er nu hvor du tror på at du faktisk kan hvad du vil. Mærk hvordan det føles. Tænk på hvordan det nu er anderledes. Hvordan du nu kan opnå dine mål og hvordan vejen derhen nu ligger fri uden dine gamle begrænsende overbevisninger.

Husk Rom blev ikke bygget på en dag. 

Det lyder måske simpelt, men hvis du virkelig tager dig tid til at gennemgå de forskellige trin, så vil du måske opleve en forandring. Det kan være at du kommer til at tvivle mere på din gamle overbevisning. Det kan være du faktisk overvejer om din nye overbevisning kan være sand. Og måske, så kan du faktisk få troen på at du kan hvad du vil, at du er god nok som du er, og at du kan stole på at du har de ressourcer i dig som du skal bruge for at nå dit mål.