Sportspsykologi mod eksamensangst

Skrevet d. 30-10-2014 10:42:31 af Anne Bräuner

Når vi står over for situationer, hvor det har en betydning at klare sig godt på både det faglige og personlige plan, så kan det naturligvis give anledning til nervøsitet.

Hvis man eksempelvis står overfor en re-eksamen kan det sammenlignes med en professionel fodboldspiller, der skal på banen efter to kampe, hvor han ikke har scoret mål. Presset indefra og udefra stiger. De psykologiske mekanisamer kan på den måde ligne hinanden.

Mit fokus er at hjælpe dig med at genfinde kontakten til dine eksisterende evner - og styrke tiltroen til disse evner. Det kan gøres gennem samtaleterapi og måske kombineret med hypnose, hvor du får lov til at genkalde dig tidligere oplevelser af succes, hvor du ser, hvem du er og hvad du gør, når du gennemfører en eksamen eller en sportspræstation ubekymret.

En given præstation kan godt blive kørt så meget op, at vi glemmer, at vi rent faktisk godt KAN klare det. Hvad end det drejer sig om en sportspræstation, en eksamen eller en præstation i arbejdsregi.