Sorg

Skrevet d. 10-11-2014 14:27:17 af Lars Petersen

Tårerne renser vores sind.

Sorg er en meget overvældende følelse.

Inderst inde ved vi godt vi skal give slip på det menneske eller dyr, som vi havde det godt med.

I sorgen får man lyst til, at holde endnu mere fast i det gode forhold man havde.

For nogen mennesker falder det helt naturligt, at græde rigtigt godt igennem og derefter give slip på sorgen.

De komme forholdsvis hurtigt over sorgen.

Andre mennesker tillader ikke sig selv, at give slip på sorgen og det gør den meget værre.

Det var det man kaldte for knudemænd og koner i gamle dage.

Vi ved godt, at en dag er livet slut, men alligevel lever vi livet, som om vi skal blive ved, med at leve?

Det er helt klart et tabu mod døden i vores kultur.

Det taler man ikke om sagde de i gamle dage…

Der var dog ingen, som talte om, hvorfor man ikke skulle tale om det?

Jeg mener det er usundt ikke, at udtrykke sin sorg.

Så bliver sorgen bare derinde og det blive den kun mere usund af.

Det er lidt, som hvis man har en tallerken man ikke vasker op.

Det ender med, at blive sundhedsskadeligt. Både fysisk og psykisk.

Måske siger du “Jeg er dårlig til, at udtrykke mine følelser”.

At udtrykke sine følelser er noget, man skal lære.

Hvis man har lært, at følelser er noget farligt noget, som man skal lukke låg på kan man få brug for professionel hjælp.

Der er kommet rigtigt mange behandlingsformer, så du må prøve dig for og finde ud af, hvad virker på dig.

Det er usundt ikke, at tale om sin sorg, men man skal selvfølgelig først gøre det når man er klar til det.

Man kan godt komme til, at føle tabet er så stort man aldrig vil få det bedre.

Det kan så ende med, at blive det man tror er sandheden.

Når jeg siger tror er det fordi, man altid har nogle valg.

Du kan føle du ikke har nogle valg, men det har du...

I sindet er alt muligt når vi først har valgt det.

Derfor er det skidt hvis man har truffet et ubevidst valg om, at være ked af det altid.

 

Min kæreste arbejdede engang i en børnehave og jeg var kommet i min bil for, at hente hende.

Før jeg fik sagt dav til hende havde hun en samtale med et barn.

“Nu har du grædt en hel time. Nu må det være nok. Gå ud og leg med de andre børn”.

Barnet holdt øjeblikkelig op med, at græde og gik ud og legede med de andre børn.

Selv om det var min kæreste, som sagde til barnet, hvad det skulle gøre valgte barnet selv, at stoppe med, at græde.

Sådan er det også for et voksent menneske. Du skal træffe nogle valg.

Hvis du ikke vælger, at komme videre skal du være ked af det resten af dit liv.

Ønsker du det?

Jammen det er svært siger du måske?

Det er helt bestemt svært, men er det ikke endnu mere svært, at blive ved med, at være ked af det?

Det op til os selv, at få det bedste ud af livet med dem vi elsker.

Der er ingen blandt de døde, som ville ønske vi skal blive ved, at græde.

Det op til dig, at finde glæden sammen med de mennesker, som stadig lever.

Hav et rigtigt godt liv….