Overspisning og lækkersult

Skrevet d. 10-11-2014 14:28:37 af Lars Petersen

Overspisning eller ædeflip er et overset problem når vi taler overvægt.

Jeg er selv 187 cm og min vægt skifter mellem 90 og 97 kg.

Man kan derfor ikke siger jeg er totalt overvægtig.

Jeg har som flere andre lært, at bruge mad til, at belønne min krop.

Der er sandsynligvis derfor min vægt varierer så meget.

At spise er meget behageligt for vores kroppe.

I dag findes, der virkelig meget forskelligt velsmagende mad, at vælge imellem.

Jeg er helt opmærksom på, hvornår jeg spiser almindeligt og hvornår jeg overspiser.

Når jeg overspiser. Spiser jeg utroligt hurtigt og går helt ind i en slags mad-grådighed.

Jeg kender et mennesker, som engang spiste en hel kasse isvafler.

Det faldt hende slet ikke ind det var usundt.

Engang havde hun været ved, at tømme en slikskål og opdagede da, at kæresten kiggede på gennem vinduet.

Det kunne hun ikke lide, så hun stillede slikskålen fra sig.

Når jeg først går igang med overspisning nyder jeg det så meget, at jeg slet ikke tænker på om jeg har godt af, at spise så meget.

Der er kun en masse vidunderlige ting, som jeg propper ind i munden.

Engang da jeg skulle tabe mig var det lykkedes mig, at være opmærksom på om jeg var lækkersulten eller almindeligt sulten.

Jeg spiste kun en almindelig tallerken aftensmad og jeg tabte mig meget hurtigt.

Det gik godt gennem ca. et halv år.

Så kom de gamle vaner snigende tilbage.

Kunsten ved overspisning er, at finde ud af præcis, hvad det er jeg får ud af ved, at spise så meget?

For mig er det en primitiv lyst til, at smage og æde, så hurtigt som overhovedet muligt.

Jeg ved, at hvis jeg sætte tempoet ned vil jeg spise meget mindre. Så kan min mave nå, at fortælle mig hvor mæt jeg er.

Så får jeg også smagt mere på maden, hvilket er en løsning.

Jeg har kunnet mærke det har været svært for mig, at finde balancen, hvor jeg kun spiser det, som min krop har brug for.

Der er simpelt hen en del af mig, som er totalt ligeglad med, hvor meget, som bliver proppet i munden. Det den barnlige del af mig.

Jeg plejer, at “tale” med min krop når jeg er til træning eller når jeg bruger min krop.

I dag skal jeg til træning. I dag vil jeg anderkende min ret til, at føle jeg må spise meget.

Når jeg har gjort det vil jeg spørge kroppen om det er iorden kun, at overspise ved særlige lejligheder, fødselsdag, jul o.s.v.

Så kan jeg glæde mig over den voksne del af mig, får fuld kontrol det meste af tiden.

Så vil jeg glæde mig over, at se min vægt mindskes. Smage ordenligt på maden og glæde mig over, hvor godt maden smager.

Har du nogensinde  oplevet, at du begynder, at overspise?

Hvordan løste du det?