MOD

Skrevet d. 28-6-2017 14:22:02 af Mette-Marie Damborg Andersen

Hvad er mod og hvornår er man modig?


"Mod er evnen til at være med det der er, uden at være et offer for det!"


Mod er ikke et fravær af frygt. Mod er at udforske, det du frygter og være i det ukendte. Når du er modig er du i din frygt. En modig person, udforsker det ukendte med eller uden frygt eller på trods af frygt, mens en ikke-modig person, stoppes af frygt. Du er modig, når du går ud af din comfortzone og ikke er en fange af det du kender. Når du er en fange af det du kender, er du også fange af din frygt.

To be brave is to behave 
bravely when your heart is faint. 
So you can be really brave 
only when you really ain't. 
Piet Hein

Så du kan altså kun være modig, når du ikke er det -- eller rettere, når du er i din frygt! 

Men den virkelige test af modet er ikke om vi i sidste ende tør folde vores vinger helt ud. Den virkelige test er så ment i vores dagligdag. Her kan du spørge dig selv, om du har:

  • Modet til at være ærlig. Hele tiden. Fordi løgn er selvbedrag, som vi i fejhed gerne gemmer os bag.
  • Modet til at fortælle hvem du er og hvordan du i virkeligheden har det.
  • Modet til at stå op for, hvad du tror på.
  • Modet til at fortælle hvad du har brug for.
  • Modet til at have forventninger og grænser og insistere på, at andre mennesker respekterer dem.
  • Modet til ikke bare at være tavs, fordi du er bange for, at andre mennesker måske ikke forstår dig og ikke vil kunne lide dig.

Selvfølgelig vil du opleve modstridende synspunkter og konflikt kan være ubehageligt. Men ikke at stå ved hvem du er, kan føre til langt værre ubehageligheder. Så...er du modig?

Mette-Marie

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.