Kunsten at bande på svensk

Skrevet d. 30-10-2014 09:13:19 af Lars Nørgaard

Skitstövel! Er et svenskskældsord, som jeg, lige siden jeg første gang hørte nogen bande på denne måde,har været fascineret af. Det er mange år siden, jeg første gang hørte det,vistnok i en film, og på trods af at jeg ved flere lejligheder har fåetforklaret ordets etymologiske oprindelse og egentlige betydning, kan jeg ikke huske indholdet – og jeg er heller ikke sikker på at have stavet det korrekt?Men der er saft og kraft i det og udtales det med skånsk eftertrykkelighed ihver stavelse, synes jeg det lyder sjovt. Ja, faktisk tror jeg ikke at jeg ville kunne andet end at trække på smilebåndet, hvis en svensker en dag kaldtemig en skitstövel. Den eneste association glosen fremprovokerer hos mig er enlangskaftet gummistøvle med mudder på, og det er ikke nok til at fornærme mig.Men for ikke så længe siden drøftede jeg så ordet med en indfødt svensker forførste gang. Han kunne oplyse, at skældsordet bestemt hører til i kategorienuartige gloser i dets hjemland og at han kun sjældent – hvis overhovedet – hartaget ordet i sin mund. Han advarede mig derfor ved samme lejlighed betænksomtmod at betjene mig alt for villigt af dette skældsord, når jeg færdes iSverige, da svensken uden tvivl ville reagere med andet og mere end at smile.Så skitstövel gemmer jeg til en dag, hvor det virkelig skal bruges.

Den interessante, om endbeskedne, psykologiske pointe er, at man har et langt dybere og merefølelsesbetonet forhold til sit modersmål end til andre sprog. Da jeg arbejdedesom psykolog i Kriminalforsorgen og havde min daglige gang blandt danske ogudenlandske indsatte i de danske fængsler var det en udbredt (men ikkestatistisk dokumenteret) observation, at udlændinge generelt gjorde brug afnogle danske ord, sætninger og vendinger, som var ekstra brutale – som gik etskridt videre end den jargon, som fandtes blandt indsatte af dansk herkomst.Forklaringen er formentlig som ovenfor, at de udenlandske indsatte ikke har detsamme følelsesmæssige forhold til det danske sprog som den indfødte danskerhar. Og som eksemplet med ordet skitstövel viser gælder mekanismen også den anden vej rundt.

Der er i øvrigt dem som mener,at netop fordi man, når man betjener sig af et fremmedsprog, ikke er ”tynget”af den iboende følelsesmæssige kode i dette sprog, så vil det per definitionogså være langt lettere at lyve på ”udenlandsk” end på sit modersmål, ogselvfølgelig vil sandsynligheden for at omverdenen tager løgnen for gode varervære større. Man skal som bekendt ikke lyve, men står man en dag og er pinedødafhængig af en lille hvid løgn, så var det måske værd at overveje at slå over isvensk!