At være i et parforhold kan sammenlignes med en arbejdsplads!

Skrevet d. 4-5-2015 12:37:02 af Allan Møller Sørensen

Sasha er dybt ulykkelig. Hun tænker på at blive skilt fra Nikolai, som hun har været gift med i 9 år. De har ellers talt om at få barn nr. 3, men hvad nytter det, når Nikolai alligevel ikke tager del i børnene.  Sasha synes, at forholdet er begyndt at minde hende om hendes forældres.  Det virker gammeldags. Det er hende, der står for alt med børnene, indkøb, tøjvask, rengøring osv. Er Nikolai egentlig den rigtige for hende?

Nikolai er på sin måde også ulykkelig, men bliver oftest vred. Han synes, at Sasha hele tiden bebrejder ham for ikke at gøre nok. Hun ser ikke, at han er træt, når han kommer hjem fra arbejde. Det er trods alt ham, der arbejder mest for at hente pengene hjem. Måske er det bare nemmere at være alene? Hvis bare ikke det havde været for børnene. Han synes også, at Sasha bebrejder ham for ikke at elske hende nok, aldrig at sige noget pænt om hende.  Men er hun selv bedre? Han vil ikke at føle sig tvunget til det, så er det jo bare bestillingsarbejde?

Nu er hun begyndt at tale om, at de skal gå i parterapi. Nikolai synes det er for langt ude. Hjælper terapi egentlig noget?

Sasha begynder selv at gå i individuel terapi hos mig. Nikolai vil i starten ikke med. Han mener, at det er Sasha, der har brug for det. I dag kommer de begge to. Nikolai har indset, at de begge bliver nødt til at gøre noget. I dag er han faktisk den, der virker gladest for parterapien.

De har fået det bedre, fordi de begge arbejder på sagen. Og hvordan? Går I i parterapi hos mig, lærer I at udtrykke egne behov og lytte til jeres partner. Sammen med de par, jeg har i terapi, skaber jeg et frirum til, at forholdet kan udvikles. Man udvikler sig både sammen og hver for sig.

Som professionel hjælper jeg jer med at se de ”blinde pletter” i forholdet, og I får hjælp til at håndtere dem. Mange par fortæller, at det er fantastisk at have et sted uden for hjemmet, hvor de kan komme og få hjælp. De, der har børn, fortæller, at det mærkes på børnene, at skænderierne undgås, når de er til stede. Og så kan det jo kun gå godt!

Husk dog dette: ”Rom blev ikke bygget på en dag.” Som jeg nævnte i indledningen, er parforholdet som en arbejdsplads. Det kræver mindst lige så stor en indsats. Ring og hør nærmere eller send en mail.

Kontaktoplysninger finder du på min profil.