Iben Bøgeholm Folkmann - Psykoterapeut MPF, Coach, Stresscoach, Hypnoterapeut

Iben Bøgeholm Folkmann

Psykoterapeut MPF, Coach, Stresscoach, Hypnoterapeut

Videosamtale

11 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Mit mål er at skabe gode relationer mennesker imellem, bidrage til individuel styrke og handlekraft og sørge for at glæde er en fast bestanddel i vores hverdag. Iben Bøgeholm Folkmann - Psykoterapeut MPF, Coach, Stresscoach, Hypnoterapeut

Beskrivelse

Desværre er GoMentor Danmark ApS under konkursbehandling.

Du kan stadig kontakte mig via link til hjemmeside under Adresser eller via "kontakt mig" i toppen af profilen her.


Forandring føles ofte utrygt

- det er én god grund til, vi kan have brug for hjælp


Oplever du at være i en situation, hvor du føler, du er låst fast og har brug for hjælp. Årsager kan være stress, angst, sorg, tab, sygdom, depression, udbrændthed eller andet der gør, at du ikke magter dét du plejer at kunne.


  • Genfind glæde i hverdagen
  • Få indre ro og kontakt til det, der er vigtigt for dig
  • Få energi tilbage i krop og sjæl
  • Bliv stærkere og få gennemslagskraft
  • Opnå det, der gør dig i stand til at nå dine mål

Det kan være, du har brug for at finde ro, opbygge selvsikkerhed, selvværd eller dit personlige lederskab; skabe gennemslagskraft, mærke dine værdier eller blive bedre til at kommunikere, så dit budskab bliver modtaget.


Lad glæde blive en større del af din hverdag.

_________________________________________________________________
 
COACHING
Her får du tid og inspiration til at udvikle det allervigtigste arbejdsredskab - DIG! Vi tager os af det, der forhindrer dig i at være lige dér, hvor du gerne vil være. Ideer, udfordringer, muligheder, begrænsninger og dilemmaer vendes og udforskes, så nye veje bliver synlige og opnåelige.


Temaer der ofte er i spil er: personlige værdier og valg, vision og passion, kommunikation og gennemslagskraft, karriereskift, konflikt i samarbejde og relationer, stress, manglende energi og motivation. Jeg hjælper dig til at lære at overkomme fremtidige forhindringer, genfinde ressourcer, skabe målsætning, få overblik og finde ro. Kontakt mig for at høre nærmere eller book en aftale via kalenderen.

PSYKOTERAPI
I terapi får du adgang til at behandle emner, du måske ikke ellers har mulighed for at tage hånd om. Psykoterapi er et tilbud til at udforske og ændre symptomer og tilstande, der ikke er gode for dig. Temaer kan f.eks. være nedtrykthed, depression, manglende glæde eller evne til at mærke sig selv, at have mistet et familiemedlem, tomhed og sorg, manglende overskud og livslyst.


Psykoterapi foregår som samtale tilpasset dit tempo og behov for tryghed/åbenhed. Måske du oplever at være begrænset i din daglige udfoldelse grundet angst, nervøsitet eller frygt, bange for at gøre for meget - eller for lidt. Der kan være tankemylder, lammende følelser, angstprægede handlinger, uro eller stress. Pludseligt opståede fysiske symptomer eller tilbagevendende ubehagelige fysiske tilstande er kroppens måde at kommunikere på. Noget skal ændres! Jeg hjælper dig til at lytte indad, at få oversat til forståelige budskaber og skabe nyttige strategier og evt. en god handlingsplan. Kontakt mig for at høre nærmere eller book en aftale via kalenderen.


HYPNOTERAPI

Hypnose er afledt af ordet "hypnos", som på græsk betyder søvn. Hypnoterapi vil hjælpe dig til en trancelignende tilstand, som svarer til når vi dagdrømmer. I denne indadvendte tilstand er der adgang til det ubevidste sind, som både er fantasifuldt og rummer uanede muligheder. I det bevidste sind er der mange begrænsninger og barrierer. Derfor er der også god mulighed for at skabe positiv forandring, når vi arbejder i det ubevidste sind. Kontakt mig for at høre nærmere eller book en aftale via kalenderen.


PARTERAPI / PARCOACHING

At leve sammen kan være både himmel og helvede og alt midt imellem. Indimellem kan dele af parforholdet pludselig føles og betragtes som utrygt. Vi vil som par enten kæmpe eller flygte, fastfryse, gemme eller underkaste os. Det er ur-delen i vores hjerne, der går i gang.


I kærlighedsforhold går vi gennem forskellige faser; forelskelse, venskab, dyb kærlighed, livskriser og når en af parterne nærmer sig døden. Ved hver overgang mellem faser bliver forholdet testet og det kan være der, der er brug for parterapi. Kriser kan f.eks. være utroskab, familietragedie eller at børnene flytter hjemmefra. Noget af det, par går igennem, er at sammenligne med tab: 


  • Chok over at partneren opfører sig, som han/hun gør
  • Benægtelse i forhold til det, partneren gør
  • Vrede på grund af det, partneren gør
  • Tristhed eller fortvivlelse over, at forholdet ikke giver det, der var ønsket eller håbet på...

Når I vil tale om det ...

Parterapi giver øget indsigt og mulighed for en dybere kærlighed til hinanden. I får indsigt i mønstre i kommunikationen og værktøjer til at styrke en positiv udvikling i relationen.


Strukturen er baseret på, hvordan din rolle i forholdet bliver som du ønsker det og hvordan I aktivt lytter til hinanden. Parterapi henvender sig til par som vil hinanden og som ønsker at justere på uhensigtsmæssige dele af deres forhold. Et forløb kan også være hjælpen til at bygge den gode sunde relation i et brud eller som værktøj til en "lykkelig skilsmisse". Kontakt mig for at høre nærmere eller book direkte via kalenderen.


Når det er svært at tale om ...

Det kan være næsten umuligt at tale om dele af parforholdet og f.eks. dét, der gør at det ikke fungerer. Lad ulemperne blive en fordel og vælg den mere oplevelses baserede metode, der styrker empati, relation og samarbejde. Helt konkret får I mulighed for at gøre noget sammen, der både kan være en sjov oplevelse og samtidig effektivt sætter fokus på at bedre samvær og kommunikation. I vil deltage sammen i et set-up med aktiviteter hvor heste indgår. 


OPLEVELSES BASERET - MED HESTE
At mødes på neutral grund i natur og med samvær/aktiviteter med heste giver et helt særligt udgangspunkt til at håndtere problematikker, der af den ene eller anden grund er blevet længerevarende og uholdbare. Selv de mest udfordrende temaer bliver mulige at behandle på en tryg, god og nænsom måde. Med Eagala metoden skabes indsigt, læring og forandring på en aktiv, praktisk og nærmest legende måde. Noget af det særligt virkningsfulde i metoden er når det, der opleves med hestene, bliver et billede på problemet eller på løsningen.


Eagala metoden bruger fordelene ved den særlige forbindelse, der opstår mellem menneske og hest. Forskning viser at kontakt med kæledyr nedsætter stress og øger de gode hormoner oxytocin, dopamin og endorfiner - det giver positiv effekt både sundhedsmæssigt, fysisk, mentalt og socialt. I metoden indgår heste fordi de adskiller sig fra andre dyr. Her er de vigtigste karaktertræk hos heste:


  • Heste ligner mennesker ved at være sociale og med forskellige personligheder
  • For at overleve som byttedyr har de udviklet ekstrem sensitivitet for deres omgivelser
  • De analyserer og reagerer instinktivt på kropssprog og andre non-verbale signaler
  • Vi kan lære af den måde heste kommunikerer indbyrdes, med omgivelserne og med os
  • At se på og være sammen med heste hjælper os til at reflektere over, hvordan vi er i vores forhold til andre menneske

Det er muligt at deltage individuelt, som par eller i gruppe. Alle aktiviteter med heste foregår fra jorden og forudgående kendskab til heste er ikke nødvendigt. Pris afhænger af forløb og antal deltagere. Kontakt mig for at høre nærmere.


KURSER OG FOREDRAG

Jeg holder workshops med fokus på bla. lederskab, kommunikation og relationsarbejde - kontakt mig for at høre nærmere.

_________________________________________________________________
 

Min tilgang - jeg arbejder holistisk med tanke på det hele menneske. Jeg møder dig ligeværdigt og respektfuldt, der hvor du er. Du får mulighed for at nedbryde barrierer, finde motivation, ændre strategier og indre tilstande. Jeg hjælper til at åbne op og sætte fokus på lige det, du har brug for.


Jeg har specialiseret mig indenfor stress, udbrændthed, selvværd og performance. Gennem de seneste år har jeg endvidere specialiseret mig i arbejdet med unge studerende med autisme, ADHD og anden psykisk sårbarhed.


Du er velkommen til at kontakte mig for en kort uforpligtende samtale - brug linket KONTAKT ovenfor, hvor du får adgang til at ringe eller skrive.


Hvis du allerede nu ønsker at forespørge på en konkret tid, kan du booke via ovenstående link. Du vil modtage bekræftelse på aftale - eller forslag til alternative tidspunkter. Er du i tvivl om hvilken ydelse, du skal vælge, kontakt mig gerne inden du booker.


Ved online betaling via GoMentor reserveres beløbet og det trækkes først efter samtalen. Du kan ændre eller annullere en bekræftet aftale op til 24 timer før start, medmindre andet er oplyst.


Jeg arbejder professionelt og under ICF, Dansk Psykoterapeut forening og EAGALA's etiske retningslinier. Jeg er uddannet NLP Master og Coach, Psykoterapeut MPF samt certificeret EAGALA team (Equine Assisted Growth And Learning Association). 

Biografi

Sprog

Dansk

Engelsk

Klientudtalelser

Daniel Steenander, køkkenchef - "Det har helt igennem været et fantastisk forløb, hvor mine behov ift. vores aftaler har været super fleksibelt. Det har været en øjenåbner på så mange måder. Jeg er taknemlig for at jeg har haft denne mulighed."  Læs mere  Læs mindre

Laura, student at KU - " I didn’t know how to get out of it, I started off feeling unsatisfied with myself, really sad and heavy. After our first time I went home feeling joyful – so I have lightened up and let go of the heaviness. Before I felt guilty and blaming myself all kinds of stuff - now I've found a generous voice in me. I was tied up in memories and thinking how I should be. I am more stabile and satisfied with myself. Life seems easier. I now appreciate myself and is more comfortable being me and around others."  Læs mere  Læs mindre

Hanne Rao, direktør - "Jeg lærte teknik om at forholde sig til følelser og at de ikke er min værste fjende. Nu forholder jeg mig til det der er og det har gjort at jeg kan se tingene i øjnene. Der er lange perioder med glæde og så er der tider, hvor det er sværere. Jeg bruger redskaberne så jeg kan tackle situationen – det er også rart at vide, det er helt naturligt at føle som jeg gør. Min udvikling i forløbet er, at det har været en proces, næsten som sorg eller skilsmisse – der har været faser hvor jeg først var meget vred og nu er jeg nået til stadiet at være tilgivende. Jeg har fået det på afstand. Jeg gør det, jeg har lyst til og siger nej til det, jeg ikke har lyst til. Jeg er næsten lige så lykkelig som før."  Læs mere  Læs mindre

Pige 10 år, mor fortæller - "Min datter har det bedre, det er faldet lidt til ro. Hun er kommet med i Cool kids via kommunen. Tusind tak for al hjælp! Det gav starten til den ro min datter har fået, hun følte sig virkelig hørt. Vi taler stadig med bamser og laver tegninger, det hjælper at fortælle hvordan hun har det. Vi var i Spanien i uge 7 og det gik fint, hun er ikke mere lige så bange for at flyve."  Læs mere  Læs mindre

Karin, oplevelsesbaseret med heste - "Jeg kender kun heste fra vilde cowboyfilm og anede ikke noget om hvor kærlige og betænksomme dyr de var. Det var imponerende hvordan hestene var næsten som brikkerne i et skakspil - når du laver ét træk, så trækker de og selvom resultatet er ikke altid hvad du ønsker, så ved du inderst inde at dine træk også betyder noget for spillets udfald - du spiller en rolle. Ikke at der er en vinder og en taber. Men alligevel så handler det om at kommunikere og få sit budskab igennem."  Læs mere  Læs mindre

Marianne Frydling Petersen - "Det er guld værd at tage modet til at se på sig selv med nye øjne. Iben har hjulpet mig på allerbedste vis."  Læs mere  Læs mindre

Amalie, studerende - "Jeg har helt sikkert fået mere ro indeni, hvor der før var situationer, hvor jeg var usikker og ked af det. Nu har jeg ro og er jeg ked af det, så er jeg ikke ked af jeg er ked af det. Jeg føler mere ro, men det er også at det er okay som jeg er. Det er rimeligt rart, jeg er glad nu. Jeg tænkte flere gange, hvad skete der egentlig - kan ikke forklare, hvad der er anderledes. Det er ligesom det jeg har snakket med dig om, det er blevet inkorporeret og så har kroppen ligesom lært det. Jeg var udsat for magi. Det var helt fantastisk. Jeg vil sende hvem som helst derhen."  Læs mere  Læs mindre

Kvinde i 50'erne - "Jeg bruger de værktøjer du har givet. Jeg er ikke gal mere – vil ikke være dér mere. Jeg føler mig mere let. Det med at have fået et indre billede af at være på samme niveau, når jeg taler med min eksmand - det bruger jeg i flere sammenhænge. Nu har jeg en accept af, at det ikke kun er mig, der afgør tingenes udfald. Jeg har fået en indre accept af det der er lige nu."  Læs mere  Læs mindre

Per, sosu-assistent - " Jeg var jo nærmest et nervevrag - i dag hviler jeg mere i mig selv. Jeg har fået ro. Før gik jeg rundt og sammenlignede mig med noget, jeg ikke var. Det, der specielt har gjort en forskel for mig, har været det, at vende ting fra negativt til positivt. Jeg har følt mig tryg sammen med dig, det betyder rigtig meget - jeg føler virkelig du lytter."  Læs mere  Læs mindre

Britt, souschef - " Jeg tænker anderledes nu. Jeg tænker på mig selv og ved jeg skal lade være med at tænke på alle andre først. Jeg kan sige fra og er blevet bedre til at mærke efter, hvad jeg har brug for. Jeg kan stå ved det, jeg føler. Indimellem bruger jeg stadig nogle af de værktøjer, jeg fik da det var sværest for mig."  Læs mere  Læs mindre

Gintaré, sosu-assistent - "Det var et dejligt kort forløb, det var ikke så slemt! Jeg havde en forestilling om min situation var helt forfærdentlig. Det er rart at få sagt det højt, det indeni - jeg kan sige og modtage information på en helt anden måde overfor en professionel. Det med at prioritere, der havde jeg brug for hjælp. Det har jeg taget til mig og bruger i min hverdag. Du sagde noget om idealer jeg går efter - det tænker jeg tit over. Jeg har fået ro og forståelse for mig selv."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.