Sinnika Birkehøj Rohd - Psykolog

Sinnika Birkehøj Rohd

Psykolog

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Jeg er engageret i at skabe et trygt rum, hvor du oplever at blive hørt. Med dette udgangspunkt kan vi sammen skabe grobund for forståelse og udvikling. Sinnika Birkehøj Rohd - Psykolog

Beskrivelse

Denne profil er ikke længere aktiv

- kontakt support for hjælp med at finde en anden mentor





Hvorfor terapi?

Det kan være en lettelse at få sat ord på det, der er svært, og terapirummet er særligt på den måde, at du sidder sammen med en upartisk og professionel samtalepartner. Årsagerne til at opsøge en psykolog kan spænde bredt. For nogen tager det udgangspunkt i noget konkret såsom præstationsangst, problemer med mad eller ensomhed. For andre kan det være et ønske om at lære sig selv bedre at kende og forstå sig selv i relationer til andre og i mødet med livets forandringer og krav. Terapi kan hjælpe med at skabe refleksion, øget livskvalitet og en mere klar og rolig måde at være med sig selv og andre.


Terapi hos mig

I terapien lægger jeg vægt på at skabe plads til åbenhed og ægthed, så du kan være dig selv. Vores rygsæk er fuld af gode og dårlige oplevelser, og disse oplevelser kommer i spil i mødet med livets mange udfordringer - både bevidst og ubevidst. Det kan fx være en frustration vendt mod andre eller en enorm selvkritik. Mange af os går rundt med noget, som vi forsøger at skjule eller som er svært at sætte ord på og være i. Jeg er engageret i at skabe et trygt rum, hvor du oplever at blive hørt. 


I terapien tilbyder jeg en faglig ekspertise, der kan skabe accept, forståelse og grobund for forandring. Min grundlæggende terapeutiske retning har rødder i den eksistentielle og humanistiske psykologi, men jeg er inspireret af perspektiver og metoder fra flere terapeutiske skoler, både klassiske og moderne. Terapi hos mig er ikke manualbaseret og jeg anvender ikke bestemte redskaber. Udgangspunktet er, at du er eksperten på dit eget liv, og jeg hjælper dig gennem spørgsmål, støtte og perspektiveringer. Jeg inddrager relationen i terapien og gør brug af feedback til at skabe en større indsigt i vores måde at være på, og hvordan dette påvirker vores egne og andres følelser. 


Det tager tid at forholde sig til og ændre på de ting, der er svære, og terapirummet er ikke et sted, hvor du skal præstere. Vi planlægger sammen løbende terapiens fokus, så der altid arbejdes med det, der er vigtigst for dig.


Terapiens start

Den første samtale drejer sig først og fremmest om, at jeg skal forstå dine behov og grunde til at opsøge terapi. Dernæst skal du vide, hvem jeg er som psykolog, hvordan jeg arbejder og vigtigst, hvordan jeg kan hjælpe dig. Den første samtale danner også grundlag for, at du kan vurdere mig og få et indtryk af, hvordan det vil være at arbejde med mig. 

Har du spørgsmål eller tvivl, må du altid skrive til mig eller ringe for en uforpligtende samtale. For mig er det vigtigt, at du føler dig tryg i vores samtaler, og jeg har tavshedspligt om det, vi taler om.


CV:

Psykolog og forskningsassistent i VIA11-undersøgelsen. Psykiatrisk Center København.


Småbørns- og skolepsykolog i Odense Kommune.


Støttegruppeleder og frivillig rådgiver i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.


Psykologpraktikant i Børne- og Ungdomspsykiatrien Kolding - Team for Spiseforstyrrelser og Team for ADHD, Autisme og OCD og Cool Kids-forløb for børn med angst.


Forskningsassistent i projekt vedrørende træning og kognition.


Forskningsassistent i projekt vedrørende tilknytning og smerteadfærd.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.