Per Christensen - Kropsterapeut, Coach, Kropspsykoterapeut, Terapeut

Per Christensen

Kropsterapeut, Coach, Kropspsykoterapeut, Terapeut

11 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Når din krop protesterer, er det dit signal til at se på årsagen. Betragt din krop som din ven og lyt til signalerne. Per Christensen - Kropsterapeut, Coach, Kropspsykoterapeut, Terapeut

Beskrivelse

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGRE AKTIV, VENLIGST KONTAKT GOMENTOR FOR VEJLEDNING.


Mist aldrig håbet!


Når din krop protesterer, er det dit signal til at se på årsagen. Så betragt din krop som din ven og lyt til signalerne.


Kan du nikke genkendende til et eller flere symptomer som: migræne, muskelspændinger, skævhederne i kroppen, traumer, mangel på selvværd, piskesmæld, stress, udbrændthed, angst, depression eller du føler dig mentalt fastlåst, så er der håb forude for her kan kropsterapi nemlig hjælpe dig.

Du vil sikkert også opleve forbedringer ved at starte et forløb, hvis udfordringer er hormonelle ubalancer, hudproblemer, udfordringer med stofskiftet, nervesmerter eller kredsløbsproblemer.


Det jeg finder så fascinerende ved kropsterapi er, at vi kan arbejde med ubalancer og problemstillinger, uden at vi behøver at have en mening om det, uden at være kognitivt afklaret omkring det, det er for mig en kæmpe lettelse, jeg kan få arbejdet med nogle af mine udfordringer, uden at jeg behøver at forholde mig til det intellektuelt. Kroppen husker nemlig alt. Og gemmer på mange gåder og svar. Når vi går direkte til kroppen, kommer vi også i direkte kontakt til følelserne, reaktioner og begrænsninger. Der er med andre ord direkte adgang til det, vi gemmer i kroppen, hvilken befrielse. Derfor er det mit postulat, at alle vil få en kæmpe glæde af kropsterapi, evt. som en del af et behandlingsforløb, som desuden kan indebære, at du indgår i et forløb med andre indsatsområder f.eks. en træningsplan, et kig på din kost, dit indtag af vitaminer og mineraler.


Jeg er uddannet kropsterapeut ved Body-sds, en holistisk behandlingsform, og min kropsterapi tager afsæt i den tilgang, en særdeles effektiv måde at arbejde med og afhjælpe såvel fysiske som psykiske spændinger, problemer og ubalancer.  Således får du igen forbundet hoved, hjerte og følelser, det holistiske er et gennemgående tema; nærmest alle erkender, at kroppen hænger sammen med hjerte og hoved. Det har været god latin i mange tusinde år. Jeg bringer andre erfaringer og uddannelser i spil, så det bliver mere lige til at arbejde med selve problemstillingen og ikke bare symptombehandling.


Mange af os har et distanceret forhold til vores grundlæggende følelser, dét kan min kropsterapi løsne for, hvis du vel at mærke er interesseret i det. Du vil opleve et bedre velvære, dit mentale overskud vil vokse, og din krop vil blive sundere og lettere. Jeg finder dine gemte resurser og forløser dem til både din krop og dit sind. Og ved vedvarende behandling vil du opleve en lettere tilgang, når du f.eks. skal håndtere stressede situationer. Du bliver klædt på til at gribe dit liv med hele dig.


Vi har vænnet os til at betragte vores mentale helbred og vores fysiske helbred som to separate dele. Derfor kan vi gå med fysiske skavanker i mange år, uden at overveje at det har sammenhæng med vores psykiske velbefindende. Netop fordi vi har vænnet os til at betragte smerter og symptomer som noget, vi skal lindre ved hjælp af medicin.


Selve behandlingen består af forskellige pulserende massageteknikker i kombination med åndedrætsteknikker, som du bliver vejledt i. Som kropsterapeut inkorporerer jeg også akupressur og zoneterapi samt mobiliserende ledfrigørelse. Jeg benytter en lang række gennemprøvede behandlingsmetoder, teorier og håndgreb som med succes har ændret livet for mange mennesker. Hver eneste behandling er tilpasset den enkelte på briksen, og jeg tager afsæt i de skavanker og udfordringer et moderne menneske typisk har.


Tilsammen har mine behandlinger en kraftig indvirkning på kroppens selvhelbredende egenskaber, da de løsner og bearbejder spændinger og blokeringer for dermed at giver dig øget overskud og energi i din hverdag. Du kommer til at mærke din krop på en helt ny måde. Du er i centrum i et trygt og roligt rum, du og din krop får mulighed og hjælp til at slippe gamle overbevisninger, vaner og mønstre og slippe af med de medfølgende spændinger, hovedpine, stress og måske smerter.


Mine behandlinger med kropsterapi en behagelig og omsorgsfuld behandlingsform, der kan benyttes af alle, i alle aldersgrupper. Kontakt mig endelig hvis du har særlige behov eller hvis du har spørgsmål til behandlingen.


Jeg tilbyder en gratis forsamtale (telefonsamtale op til 20 min.), hvor du kan spørge løs, om en behandling eller et forløb hos mig vil være det rette for dig, og det du går med. Klik på knappen oppe øverst til højre og bestil en forsamtale.


Jeg arbejder pt. også som frivillig rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade og har tidligere arbejdet i tilsvarende funktioner i Psykiatrifonden og Headspace.

Klientudtalelser

Helle 48 år - "Jeg har haft to sessioner hos Per for ubehag og angst ifm. lyden af udrykningskøretøjer. Det har virkeligt plaget mig i mange år. Jeg må indrømme, jeg var lidt skeptisk til at starte med, sessionen foregik ”face-to-face” og via Skype. Per guidede mig igennem med hans rolige væsen og professionelle facon, så selve behandlingen føltes tryg og god. Efter sessionerne er jeg kommet i tvivl, om de har omlagt ambulanceruterne, for jeg hører nærmest ingen udrykninger, og hvis jeg gør, er mit ubehag nærmest ikke eksisterende. Jeg kan varmt anbefale Per som terapeut."  Læs mere  Læs mindre

Rino 26 år - "Jeg har haft sessioner hos Per og oplevede meget stor effekt af disse, ubehag forsvundet. Jeg kan varmt anbefale behandlinger hos Per i Hørsholm."  Læs mere  Læs mindre

Charley Ramsgaard 63 år - "Jeg var blevet anbefalet Christianshus Kropsterapi grundet store smerter fra min balle og ned til min svang ifm. en fiberskade i svangen. Smerterne var i en sådan grad, at jeg knap kunne gå. Allerede efter første behandling oplevede jeg en markant bedring. Smerterne havde fortaget sig ligesom de jag, der kom ned gennem ballen, ligeledes var væsentlig mere tålelige. Som en ekstra sidegevinst blev jeg gjort opmærksom på, at jeg havde en del andre spændinger i hele kroppen. Per oplyste, at disse spændinger sikkert skyldtes, at jeg kompenserede i hele kroppen ifm. med min fiberskade. Per sørgede for, at hele min krop kom i nænsomme hænder. Jeg fik også lært vigtigheden af en korrekt vejrtrækning, hvor jeg fik lært at de rigtige teknikker i vejrtrækningsøvelser. Jeg har nu været til 4 behandlinger, og resultatet er helt fantastisk. Jeg kan bevæge mig rundt helt uden smerter. Jeg er ved at afslutte behandlingen omkring alle mine spændinger i kroppen, og min smidighed er ”næsten” allerede er så god som ny. Og jeg sørger selv for i min hverdag, at fortsætte med mine vejrtrækningsøvelser, som har ændret på min tilværelse på den helt gode måde. Så hvis du har lyst til at prøve en meget anderledes behandlingsmåde med vejrtrækningsøvelser, så kan jeg varmt anbefale Christianshus Kropsterapi i Hørsholm. Du går derfra som et nyt menneske."  Læs mere  Læs mindre

Johnny Andersen - "Har modtaget behandlinger på mit arbejde, hvor Per arbejder som behandler/massør. Igennem de korte behandlinger på arbejdet – var jeg så tilfreds, at jeg også besluttede mig for at opsøge Pers praksis, Christianshus Kropsterapi. Jeg har aldrig fortrudt en behandling, og er altid gået hjem med væsentligt mindre anspændthed i både krop og sind. De varmeste anbefalinger herfra."  Læs mere  Læs mindre

Johan 31 år - "Per har hjulpet mig med både ryg- og nakkeproblemer. Efter behandlinger og introduktion til øvelser, er mine rygproblemer ikke længere et problem i hverdagen, så dejligt. Han kan virkeligt tage fat og bearbejder de ting, der gør ondt, giver professionelle råd med på vejen. Har øje for detaljer og guider en igennem behandlingen, så man slapper af. Jeg vil varmt anbefale Per og Christianshus Kropsterapi!"  Læs mere  Læs mindre

Kvinde 71 år - "Søgte Christianshus Kropsterapi da jeg fik anbefalet at søge professional hjælp i forbindelse med min mands hurtige fredskredne demens (FTD med total ændret personlighed). Havde gået til psykolog uden den store forandring. Da jeg kom ud efter første behandling, kunne jeg mærke, at den meget tunge “bagage” fra det sidste 11 måneder var væk; sikken en wow effekt, at jeg så hurtig kunne mærke en stor lettelse, øget energi, robusthed og gå-på-mod. En booster af velvære og glæde af at gøre noget for mig selv. Et stor plus efter de følgende behandlinger er også, at de fleste smerte jeg har haft dagligt i 10 år i mit venstre håndled, efter et traumatisk brud og 12% invaliditet er næsten helt væk. Helt igennem en fantastik oplevelse i en meget svært tid; kropsterapi må være det nye. Selvfølgelig anbefaler jeg Per til andre."  Læs mere  Læs mindre

Mand 25 år - "Jeg havde døjet med ondt i knæene samt stor smerte i skuldrene. Jeg ville gøre noget ved det, og kontaktede Per fra Christianshus Kropsterapi. Der var hjælp at hente, mærkbar forandring allerede efter første behandling. Senere kom der psykiske problemer i form af noget gammel angst og sorg over min mormors død. Jeg kontaktede igen Per, og igen fik jeg bugt med mine problemer. Jeg kan anbefale Christianshus Kropsterapi og Body-SDS til alle, små som store, fysiske eller psykiske problemer."  Læs mere  Læs mindre

Karen, 65 år, kropsbehandler - "Jeg havde døjet med problemer med især mit højre ben og hoften igennem et års tid i sådan en grad at jeg i perioder var meget mærket af det. Jeg havde prøvet flere forskellige behandlingstyper og steder. Allerede efter første behandling var smerter og gener forsvundet, sikken en lettelse. Helt igennem en fantastisk oplevelse, stor glæde ved endeligt at være sluppet af med generne. Jeg vil meget gerne anbefale behandling hos Christianshus Kropsterapi."  Læs mere  Læs mindre

Kvinde 76 år - "Jeg har kroniske neuropatisk lignende smerter specielt i benene, som følge af sygdom i barndommen. Er gangbesværet, bruger stok. Som følge af det stivner min krop. Løbende behandlinger hos Per i Christianshus Kropsterapi åbner for denne stivhed, jeg føler min krop bliver grundigt masseret, mine ben er blevet mere udholdende, jeg kan gå lidt længere ad gangen. Har igennem livet lidt af angst, som jeg hidtil har kunnet takle, men de senere år er det blevet vanskeligere for mig. Også her hjælper behandlinger hos Per mig gevaldigt. Har tidligere forsøgt andre behandlinger, men behandlinger hos Per har givet den bedste effekt."  Læs mere  Læs mindre

Kvinde 61 år - "Jeg havde problemer med især mit højre ben, balle og hofte i sådan en grad at jeg knapt kunne gå. Allerede efter første behandling var alle smerter og jag næsten helt forsvundet, efter anden behandling var alt godt. Per stødte også på andre spændinger, talte om mulige årsager, det arbejder jeg videre med i de kommende behandlinger. Helt igennem en fantastisk oplevelse, anderledes på den gode måde. Vil klart anbefale behandling hos Per."  Læs mere  Læs mindre

Kvinde 34 år - "Jeg har været i behandling hos Per for stress og smerter i krop og sjæl. Jeg mærkede hurtigt, at min krop begyndte at slappe af og give slip på spændinger. Jeg fik mere ro og lethed indeni. Udover den fysiske del er Per utrolig behagelig, forstående og motiverende at tale med. Både i forhold til konkrete tips og i forhold til at se tingene fra en ny vinkel. Man mærker, at han deler ud af en masse videnog egne erfaringer. Tak for behandlingerne så vidt!"  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.