Munira Lise Janum - Psykoterapeut MPF, Psykoterapeut

Munira Lise Janum

Psykoterapeut MPF, Psykoterapeut

3 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Hej mit navn er Munira Lise .Jeg er Id Psykoterapeut og tilbyder psykoterapi og støttende samtaler i de svære processer vi møder på livets vej . Munira Lise Janum - Psykoterapeut MPF, Psykoterapeut

Beskrivelse

Sæt lys på dit indre





Hvorfor psykoterapi?

Mange oplever en følelse af at føle sig ude af kurs i sit indre kompasI psykoterapi finder vi frem til vores indre betydningsfuldhed, der skaber livsglæde og selvudvikling.

I vores liv kan der være uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og overbevisninger, som påvirker vores selvopfattelse, relationerne til familien, parforholdet, venskaber eller i arbejdslivet. 

De terapeutiske processer i psykoterapien har fokus på det hele menneske og bevidstgørelsen af egen identitet og behov.

 

Find balancen i hverdagen

Psykoterapi er et redskab til at stoppe op og kigge på sig selv i et nærværende terapeutisk miljø.I et kærligt, nysgerrigt og mindfuldt tempo mærker vi ind i de inderste følelser, kropslige tilstande og fornemmelser, som opstår i os.

Mindfulness er givende i den terapeutiske process og i de fornemmelser som opstår ud fra forbindelsen imellem krop, sind og ånd.

Det er givende i forhold til selvindsigt, og vækker en betydning i at finde balancen  den til tider finurlige daglige livsførelse af forventningernes pres og hverdagens hamsterhjul.


 

Hvem er jeg bag disse uhensigtsmæssige mønstre og overbevisninger?

Der kan være mange grunde til, at vi udvikler uhensigtsmæssige mønstre. En af årsagerne er noget af alt det, vi har lukket nede i det ubevidste og som hæmmer os i at leve i en sand livsførelse i forhold til selvet. Det vil vi sammen kigge på igennem psykoterapeutiske metoder og processer. 

 

Vi har igennem tillærte adfærdsmønstre opbygget overbevisninger og lukket ned for den del af os som ikke har fået plads, ikke har følt sig set og hørt til at vokse i kreativitet, livsmod, nysgerrighed og livsglæde. 

 

Ligeledes er forskellige overlevelsesstrategier og forsvarsmekanismer opstået i tråd med vores livshistorie, opvækst, vilkår, miljø, regler, normer eller familiedynamikker som kan være dysfunktionelle. Der kan ud fra forskellige livsbetingelser i form af svigt, manglende nærvær og utryghed skabes en grundlæggende angst, mistillid, og ubalance. 

 

I et tillidsfuldt og nærværende terapiforløb skabes der en relation, som er betydningsfuld for den terapeutiske proces. Med plads til følelsesmæssige tilstande og ubalancer som har brug for tid, opmærksomhed og nærvær. Dette har også en afklarende betydning i forhold til spørgsmålet, hvem er jeg? Det terapeutiske relationsarbejde er vigtigt, da det skaber et ressourcefyldt fundament og samtidig er et vigtigt værktøj i opbygningen og genetablering af tillid til livet og omverdenen. 


Omsorg, tilknytning og relationer

Psykoterapi er givende for voksne børn af forældre med alkoholmisbrug eller psykisk sårbarhed.Voksne børn som kan kalde sig mønstrebryder, men som føler et indre og dybdeliggende omsorgssvigt og ubearbejdet barndomstraume. Overordnet kan disse ubearbejdet følelser komme til udtryk i forhold til skam, savn, angst ,livsstress ,forsvarsmekanismer, manglende selvværd, og forladthedsfølelse og udfordringer i relationer.



Hvad kan psykoterapi hjælpe dig med?

- Tilknytningstraumer ved tidlig omsorgssvigt,


- Ensomhed eller udfordringer i relationer.


- Lavt selvværd og selvtillid


- Uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, hæmmende overbevisninger.


- Sorg, krise og tab,ensomhed


- Angst :præstationsangst, social angst, forladthedsangst


- Stress, udbrændthed: søvnmangel, bekymringeringstanker, indre uro, rastløshed, glemsomhed, følelsesmæssige udbrud, utilstrækkelighed m.m.


- Eksistentielle identitetskriser , sygdom, dødsfald, skilsmisse, 


- Spiseforstyrrelser og tendens til selvskadende adfærd.


- At leve med kronisk sygdom ,Psykisk sårbarhed selv eller værende som pårørende. 


-  Særlig sensitivitet overfor relationer, lyde og stemninger


-  Psykosomatiske smerter 


Hvad er ID psykoterapi?

ID psykoterapi er en unik form for samtaleterapi. 

ID psykoterapi betyder både Integral/ Identitetsorienteret og Dynamisk. Det er en holistisk helhedsorienteret terapiform som bl.a. har til formål at afdække og udvikle så mange menneskelige lag og aspekter af vores identitet som muligt.

 

Om Munira Lise Janum

Jeg sætter en ære i at skabe en god, åben og tillidsfuld kontakt i min terapi. Dette forgår i en nærværende og rolig proces. Det er vigtigt, at du føler dig mødt, lyttet og støttet i din fortælling og mit vigtigste fokus er dig og vores samspil i relationen. 

 

Min terapeutiske tankegang er baseret på relation før metode tænkt ud fra en holistisk terapiform hvor jeg har udgangspunkt i det hele menneske. Jeg inddrager kroppens signaler der via somatiske symptomer også fortæller sin historie. 

 

Jeg har fokus på åndedrættet som et eksistentielt symbol på at lukke livet ind.

Min terapeutiske indgangsvinkel er ud fra bevidsthed i at skabe lys ind i de svære udfordringer og støtte dig i at turde folde dit indre landkort ud med tilliden til, at du ikke er alene.

 

I min praksis er der også altid plads til smil og lattermildhed.

 

Baggrund

 

Jeg er født i 1974 og er på 21 år gift med Karsten. Vi har 3 børn sammen i alderen 11, 16 og 19 år.

 

 Jeg er certificeret med afsluttende eksamination som ID psykoterapeut i 2018 på ID Acadamy hos stifter Ole Vadum Dahl .På 4 Og sidste år med speciale i stress og transpersonlige livskriser.

 

I mit tidligere virke har jeg 25 års erfaring indenfor sundhedssektoren. Jeg har en uddannelse som social- og sundhedsassistent. Jeg har støttet i svære sygdomsforløb ved sorg, krise og tab og jeg har fundet stor glæde i arbejdet med mennesker med svær Alzheimers, demens inde på livet og har stor erfaring med pårørende kontakt, også i forhold til sygeplejen og omsorgen i den sidste tid.

 

Jeg har ligeledes arbejdet med mennesker med kræft tæt inde på livet og har selv mærket tabet af nære relationer i kriseramt kamp mod svære sygdomsforløb som kronisk eller dødelig sygdom.


Jeg har erfaring på Psykiatrisk Center for spiseforstyrrelser særligt anoreksi, men også bulimi og selvskadende adfærd og som medarbejder på et socialpædagogisk bosted for uledsaget flygtningebørn og unge .

Ved siden af min praksis er jeg tilknyttet Psykiatri plus Omsorg  hvilke også giver mig stor glæde og erfaring. Jeg har derigennem stor fokus på relationsarbejde ,tryghedsskabende og støttende omsorg. Steder jeg kommer til er bla på Social psykiatriske bosteder ,herberg ,psykiatrisk afsnit for psykisk sårbare og særligt udsatte . Ligeledes rekruteres jeg til fastvagt opgaver i hospitals og plejesektoren regi igennem psykiatri plus omsorg særligt hos mennesker som er ramt af demens .

 

Denne ballast bringer jeg ligeledes ind i mit virke som psykoterapeut.

Men uanset hvilke udfordringer livet bringer med sig, er min fornemmeste opgave at se det hele menneskes livskundskab og værdifuldhed.

 

Hvor lang tid varer et forløb?

 

Forløb kan variere tidsmæssigt alt efter behov og proces. Nogle har behov for længerevarende forløb og andre kortere. Det er en løbende dialog, hvor vi planlægger og aftaler sessioner. Der er pt kort ventetid på tider .

  

Hjertelige varme hilsener


 ID Psykoterapeut Munira Lise Janum 

 


Klientudtalelser

Dorthe D - "Da jeg trådte ind hos Munira, mærkede jeg at jeg var velkommen og ventet. Jeg har på alle tidspunkter følt, at jeg var i fokus og i trygge hænder. der er varme og tid til, at din historie finder ud i rummet og det føles rart, når man træder ud, lettere og med mere forståelse for sig selv. Munira har en dejlig personlighed og rummelighed, der med sin faglighed, kan åbne nye døre for en bedre forståelse af dig selv."  Læs mere  Læs mindre

Rikke 46 år - "Jeg har gået hos Munira i en længere periode, og hun har hjulpet mig igennem min krise før og efter min skilsmisse, samt min relation til min Mor. Jeg er kommet godt ud på den anden side."  Læs mere  Læs mindre

Frederikke  - "Jeg stod i en situation, hvor jeg uventet var blevet alene med min 3 måneder gamle datter, og min verden var brudt sammen.Munira har været en uvurderlig hjælp i mit arbejde til at acceptere og leve med min situation, hjulpet mig til at se indad, finde ro i mig selv, finde tilgivelse til andre og fokusere på det positive i mit liv. Jeg havde en forventning om, at hun blot skulle hjælpe mig videre ovenpå bruddet med min datters far, men indså hurtigt, at hvad jeg i virkeligheden behøvede var at arbejde med mig selv og mine tanke og handlingsmønstre,og at dette ikke var et " quick fix ",men en langvarig proces, som jeg stadig arbejder intenst på - i samarbejde med Munira, Jeg er evig taknemmelig for al Munira´s hjælp, de redskaber hun har givet mig, og hendes varme væsen,der gjorde mig tryg fra første øjeblik."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.