Miriam Veksebo

Terapeut, Mentor, Coach

Videosamtale

10 klientudtalelser

Videosamtaler

- Lige nu: Få 50 kr. i GoMentor-rabat på første samtale, når du booker og betaler online.

Enkelt samtale (GoMentor videosession) 880 kr. Aftal tid

Har du ikke mulighed for at betale for et samtaleforløb på én gang, kan du afdrage pr. samtale pr. gang.

Er du i tvivl? Ring til Support for hjælp på tlf. 53 73 21 50

89 88 38 13

Hos GoMentor foregår alle online-samtaler via en sikker og stabil videoløsning, som er udviklet specifikt til brug for bl.a. psykologer, psykoterapeuter og coaches.

Fordelene er bl.a. ingen fysiske begrænsninger, og at der ofte er billigere og kortere ventetider. GoMentors platform til online-samtaler er stabil og sikker (krypteret), hvilket betyder, at sikkerheden og fortroligheden er i top. Løsningen er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening.

Udover vores online videoløsning har du også mulighed for at tilmelde dig vores GoMentor 24/7-service, hvor du kan skrive med din personlige mentor gennem 4 forskellige abonnementer. Denne online platform er også krypteret for at sikre, at samtalerne mellem dig og din mentor er fortrolige.

Online-samtaler kræver en internetforbindelse og kan tilgås fra PC, Mac eller vores app til iOS og Android.

Events

Kursus: Rebellen - vejen til selværd, selvkærlighed og sundhed
23-5-2019 19:00
195 kr. Læs mere

Er du i tvivl? Ring til Support for hjælp på tlf. 53 73 21 50

Jeg hjælper dig med at give slip på overspisning og kurmentalitet, jeg er din vejviser til et kærligt og balanceret forhold til kost, krop, vægt. Miriam Veksebo - Terapeut, Mentor, Coach

Beskrivelse

Om dig

Når man har været på utallige kure, er vant til at leve en tilværelse hvor maden måles og vejes og fokus ligger på vægten, når man oplever at overspise, overtræne eller har andre symptomer på et ubalanceret forhold til kost, krop og vægt, så er der ofte en række psykologiske dynamikker der samtidigt er til stede.


Hvis du genkender noget i det jeg skriver, skal du vide at langt de fleste der kan se sig selv genspejlet, også meget ofte døjer med lavt selvværd, undertrykte følelser og i det hele taget et begrænset følelsesregister. Det er også helt almindeligt, at man har en heftig indre kritiker der skælder og smælder, bare man gør det mindste forkert, og jeg ser meget ofte hvordan kontrol er en af de måder man forsøger at få styr på gemakkerne.


For rigtig mange kan det føles som om, at man lever i en verden hvor mad og vægt fylder alt, alt for meget, og tager alt for meget af både ens tid og energi. Det kan føles som om man sidder fast i et hamsterhjul, i en labyrint uden udgang. Og det kan føles nærmest umuligt at se exitskiltet, og finde hjem og ud. Lige præcist den situation, er jeg ekspert i at hjælpe dig fri af.


Om mig

Jeg har siden 2012 hjulpet utallige kvinder, igennem og ud. Når jeg arbejder med mennesker, fokuserer vi ikke kun på maden, men dykker helt ned, og får styr på de grundlæggende psykologiske dynamikker, der ligger under hele systemet. Jeg laver ikke symptombehandling. Jeg laver rodbehandling. Og det virker. Igennem årene har det været rørende at se, hvordan mennesker har genvundet ejerskabet over eget liv, og taget radikalt ansvar for at fylde dem selv op, indefra og ud, og ændre deres liv fra lav energi til højpotent livskvalitet. 


Jeg har en bachelor i ernæring og sundhed, med en specialisering i narrativ samtalemetode. Derudover har jeg en kandidat i læring- og forandringsprocesser, og har lavet uafhængig forskning på området siden 2012. Ikke nok med min store faglige viden, har jeg også mangeårig erfaring fra klientforløb, og en personlig historie, der gør det muligt for mig at forstå din situation, ikke kun intellektuelt, men også med hjertet. Med andre ord er jeg altså med dig; både fagligt, professionelt og personligt. Og alt min viden og mit store hjerte, er med dig i processen - jeg hepper, støtter og viser dig vejen.


Om os

Det at få orden på kernen, betyder at man ved endt forløb, står et helt andet sted i livet. Et sted hvor man har skabt plads til selvkærlighed, nydelse og livsglæde, og hvor man har fået og styrket de redskaber der skal til, for at lukke alt det ind, man i mange år har længtes efter. Man har bygget det fundament man ikke kommer udenom, hvis man ønsker at få et balanceret og kærligt forhold til kost, krop og vægt. Og man er fri for overspisning, kurregimer og vægthelvede. Det synes jeg også at du fortjener!


Den proces jeg taler om er ikke nem. Den er benhård! Derfor arbejder jeg udelukkende med klienter, der er klar på sandhed, hårdt arbejde og dyb transformation. Jeg er fuld af kærlighed, og det indebærer også at jeg ønsker de aller bedste resultater for dig! De resultater får du ikke, hvis jeg ikke med kærlig støtte og stor kompetence, hjælper dig derud, hvor du for alvor kan gro. 


For at sikre at vi er et godt match, vil jeg opfordre dig at booke en gratis og uforpligtende samtale. På den måde kan du høre nærmere om min tilgang, jeg får mulighed for at forstå og vurdere din situation, og sammen kan vi mærke om vi er rigtige for hinanden, eller om jeg bedre hjælper dig ved at viderehenvise dig til en anden dygtig behandler. 

Klientudtalelser

Monika - "Jeg har været hos mange terapeuter efterhånden, og troede egentlig ikke at du ville være så meget anderledes, eller at der ville komme nye ting frem. Jeg er blevet meget positivt overrasket. Både fordi jeg har fået en helt ny og overraskende indsigt, men også fordi du har et kæmpe hjerte. Jeg har virkelig kunnet mærke at du har heppet på mig, både med din store faglighed, men også som mennesket Miriam. Det har virkelig rykket mig, og det har været stærkt at mærke så ærlig en omsorg fra dig. Du har gået til benet, og også åbnet mine øjne for ting jeg ikke havde lyst til at se. Men som jeg havde rigtig godt af at se. Jeg er et helt andet sted i livet nu, end da jeg startede for et halvt år siden. Jeg er så stolt over det jeg har formået med dig ved min side! Jeg ønsker for alle at de må finde netop dig. "  Læs mere  Læs mindre

Katrine - "Jeg føler at jeg endelig bærer mine følelser selv, som et voksent, selvkærligt og ansvarligt menneske. Og jeg er så stolt af hele processen og at jeg lykkedes med at komme hertil. Jeg prøver ikke at fortrænge følelserne længere og ved jeg er nød til at bearbejde dem før jeg kommer på den anden siden. Men jeg ved også at det kommer til at ske. Fuld af håb og selvomsorg. For mig er du noget særligt og jeg er dig meget taknemmelig."  Læs mere  Læs mindre

Morten - "Jeg har været i vægttabsforløb hos Miriam, og jeg må ærligt indrømme at tilgangen med nydelse og ingen forbud, virkede meget skræmmende for mig. Jeg skulle holde op med at veje min mad, holde op med at veje mig selv, holde op med at tænke kalorier, og i stedet lytte til min krop. Det var svært i starten, og vi skulle igennem en del tankemønstre, men nu 3 måneder efter end forløb, der går min vægttab støt derudaf. Det er nemmere end nogensinde og jeg tror på at det holder den her gang fordi det simpelthen er så nemt efterhånden. Mine varmeste anbefalinger. "  Læs mere  Læs mindre

Cassandra - "Forleden var jeg på buffetrestaurant. I gamle dage, havde madkampen været altoverskyggende, og jeg havde haft så travlt med forbud, frygt og dårlig samvittighed, at jeg slet ikke ville kunne nyde sådan en tur. Denne gang nød jeg det i fulde drag, det var slet ikke svært for mig, bare at tage det jeg havde lyst til, spise til jeg var mæt, og så have det dejligt. Det er første gang i mit liv, at jeg har kunnet slappe så meget af i sådan en situation. Jeg er lykkelig! Tusind tak!"  Læs mere  Læs mindre

Bettinna - "Jeg har ikke overspist i 6 måneder nu, og det har ikke engang været en kamp for mig. Det troede jeg aldrig skulle ske, og jeg går stadig og kniber mig selv i armen. Det er for vildt! Hvis du havde sagt til mig for et år siden, at jeg havde haft det sådan her i dag, så havde jeg kaldt dig en løgner. "  Læs mere  Læs mindre

Emma - "Har følt mig i trygge hænder- det er bare rart at vide hvem man kan gå til! Jeg sætter simpelthen så stor pris på din hjælp og dit arbejde, Miriam."  Læs mere  Læs mindre

Karen - "Jeg synes det har været rigtig godt at du er gået så slavisk til værks og at få det op så man rent faktisk kan se det. At du har taget fat, så ting jeg efterhånden har snakket med mange terapeuter om, har fået ny og overraskende mening. Og så er du skarp."  Læs mere  Læs mindre

Sandra - "Jeg har lært at alting ikke er sort og hvidt. Jeg er kommet i balance og har lært vigtigheden af, at ved en livsstilsændring bliver man nødt til at have “hjernen” med. At se bagagen på skrift har gjort det hele meget mere overskueligt. Uden det her forløb havde jeg ikke været klædt på til min videre rejse. Tak!! "  Læs mere  Læs mindre

Camilla - "Fantastisk at få tydeliggjort tankemønstre og vaner. Du vækker enorm tillid og stiller de udfordrende men rigtige spørgsmål. Jeg kunne ikke være nået hertil uden hjælp fra dig. Tak."  Læs mere  Læs mindre

Caroline - "TAK for nogle dejlige, kloge og givende samtaler! Det hjalp virkelig og jeg er så glad for at have fået muligheden for at kunne tale med dig. Glæder mig allerede til næste gang….Idag bliver en god dag!"  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere