Mette Jørgensen - Psykoterapeut MPF, Mentor, Supervisor

Mette Jørgensen

Psykoterapeut MPF, Mentor, Supervisor

3 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Mette Jørgensen Mentor, Psykoterapeut Særlig erfaring med Angst, sorg/krise, personlig udvikling, livskriser, selvskadende adfærd, parforhold, familieliv Mette Jørgensen - Psykoterapeut MPF, Mentor, Supervisor

Beskrivelse

Denne mentor er ikke længere aktiv - Kontakt GoMentor support, hvis du har brug for hjælp til at finde en anden mentor.


Velkommen til min profil

Psykoterapi handler om at hjælpe mennesker ud af livets vanskelige perioder og er en vej til at komme videre, når livet er svært, gør ondt eller føles meningsløst.

Jeg er uddannet NLP psykoterapeut med praksis i mit eget hjem. De fleste af mine klienter opsøger mig, fordi der er noget i deres liv som går dem på og forringer deres livskvalitet. Det kan være at de slås med angst, depression, stress eller de kan have haft en traumatisk oplevelse, befinde sig i en krise eller af andre årsager have brug for hjælp til at komme videre i livet.


Terapi hos mig

Jeg tilbyder samtaler og psykoterapi for at støtte dig med at få indsigt i og forstå dine problemstillinger, samt give dig brugbare redskaber til, til at fungere bedre i hverdagen og få en højere livskvalitet.

Der vil i samtalerne være fokus på at italesætte og arbejde med de tanker, følelser, handlinger og hændelser, som gør, at du måske føler dig stresset, trist eller angst.

Det er meget vigtigt for mig at skabe en rum, hvor du er tryg og i dit eget tempo udforske dine problemstillinger i tæt samarbejde med mig.


Hvad arbejder jeg med?

Jeg arbejder med almindelige menneskelige problemstillinger hos børn, unge og voksne.

  • Angst
  • Stress
  • Sorg/Krise
  • Lavt selvværd
  • Selvskadende adfærd
  • Vanskeligheder i parforhold og familieliv
  • Selvudvikling
  • Livskriser
  • AKT problematikker


Min baggrund

Jeg er 48 år gammel og har arbejdet med mennesker i 26 år, dels på det pædagogiske og psykosociale område i institutioner og skoler, men også psykoterapeutisk med udsatte borgere i børne-unge regi samt i jobcentre.


Jeg arbejder primært med undervisning og samtaleterapi med børn, unge og voksne, både i grupper og individuelt.

Til dagligt arbejder jeg som selvstændig psykoterapeut i kommunalt regi og med klienter i min egen praksis.


Jeg er gift med Jens og vi har tre børn i alderen 13, 19 og 21 år.

Klientudtalelser

Bente Pedersen - "Som enlig mor til tre og ramt af kræft for 3. gang, har Mette været en uvurderlig støtte for mig og mine børn. Hun har med sin indlevelse for vores situation formået, at støtte os alle ved berigende samtaler, givet mig redskaber til at kunne takle mine børns adfærd og følelser, når de reagerede på at se deres mor syg. Jeg vil gerne takke dig for, at du ville komme i vores hjem, når jeg ikke selv kunne køre og at jeg altid kunne kontakte dig, når jeg have mest brug for det, selv på skæve tidspunkter af døgnet. "  Læs mere  Læs mindre

Freja 14 år - "Kære Mette Du skal have den dybeste tak, for alt det du har gjort for mig. Du hjalp mig op, da jeg var helt nede og det er jeg så taknemlig for. Du er en helt fantastisk person og du vil altid være et af mine forbilleder. Tak!"  Læs mere  Læs mindre

Jonna Sørensen - "Jeg kan på det kraftigste anbefale Mette som psykoterapeut. Hun har hjulpet mig , da jeg gennemgik en voldsom skilsmisse og efterfølgende gik ned med stress og ikke kunne finde mening med noget som helst. Mette har gennem vores samtaler formået, at nå ind til min inderste kerne, som var nødvendigt for at jeg kunne ændre den situation som jeg sad fast i og som har gjort at jeg idag er i harmoni med mig selv og tilbage på min dejlige arbejdsplads."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.