Maria  Drizati - Mastercoach, Stresscoach, Tankefeltterapeut

Maria Drizati

Mastercoach, Stresscoach, Tankefeltterapeut

Videosamtale

7 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Maria Drizati - Mastercoach, Stresscoach, Tankefeltterapeut

Beskrivelse

Kære dig der læser med, 

Jeg vil gerne gøre opmærksom på at jeg ikke længere samarbejder med GoMentor. Ledelsen i GoMentor er angiveligt fratrådt, dog uden at lukke firmaet ned, og mange kunder, terapeuter, coaches m.m. sidder nu fast i abonnements aftaler de ikke kan slippe ud af og uden mulighed for at få udbetalt deres tilgodehavende, fordi der ikke er nogle medarbejdere til at administrere opsigelserne og udbetalingerne. Derfor har flere nu spærret deres kort, og meldt GoMentor til politiet for bedrageri. 

Er du på udkig efter støtte, og kunne du tænke dig at høre mere efter at have læst nedenstående, er du velkommen til at kontakte mig på: maria @ mariadrizati.com (uden mellemrum). 

Kh Maria 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kære dig,

Føler du altid du skal passe ned i en kasse, hvor det er alle andres forventninger til dig, der dikterer hverdagen?

Får du ondt i maven når du skal tage beslutninger, fordi du ved du skal stå til ansvar for andre?

Sidder du ofte med en følelse af, at du ikke rigtig passer ind – at du ikke hører til nogle steder?

For mig er trivsel altafgørende.

På egen krop, samt i mit arbejde som leder, har jeg oplevet hvordan mistrivsel, perfektionisme og præstations angst kan lede til handlingslammelse. Hvordan andres behov kan været altoverskyggende. Hvordan lavt selvværd, tankemylder og usikkerhed kan tage form som en ond spiral, der ikke er til at komme ud af på egen hånd.

Hos mig får du støtten til at tage de første skridt, på vej til at opnå, det liv du drømmer om.

Jeg hjælper dig med at:
  • Finde ind til dig selv, så du kan høre din egen stemme og lære at sætte sunde grænser.
  • Hvile i at dit valg er det rette for dig, så du ikke længere behøver søge anerkendelse hos andre.
  • Give slip på omgivelsernes forventninger, så du kan føle dig fri til at leve dit liv på dine præmisser.
  • Identificere den adfærd og de forsvarsmekanismer der ikke længere tjener dig, og finde frem til hvad du vil gøre og hvem du vil være i stedet.
  • Tage din power hjem og stå stærkt i dig selv.

Jeg skræddersyer dit forløb, så det passer til det du har allermest brug for lige nu.

Jeg arbejder ud fra en bred værktøjskasse opbygget igennem uddannelser indenfor master coaching, stress coaching, skyggearbejde, sundheds psykologi, positiv psykologi og behandling af traumer, og jeg vil altid tage udgangspunkt i dig, og det du har brug for.

Book en gratis forsamtale, og lad os se om jeg er den rette Coach for dig.

Kh Maria

                    Biografi

                    Klientudtalelser

                    Katrine, 42 år - " Jeg arbejdede med Maria på et tidspunkt hvor jeg var en smule fortabt. Jeg er selv coach og forstår værdien coaching kan give, og Maria var som sendt fra himlen. Hun hjalp mig med at få perspektiv over, hvad der virkelig var vigtigt for mig, og med at sætte nogle klart definerede delmål for at opnå de resultater jeg ønskede. Nogle områder af mit liv vurderede jeg til en 2'er ift. tilfredshed - efter 3 måneders arbejde med Maria, kunne jeg hæve den til 8. Jeg kan ikke takke Maria nok for hendes professionelle, venlige, empatiske coaching, hun holdt mig ansvarlig og gav mig plads og støtte til at være sårbar Tak Maria, du ændrede bogstaveligt talt mit liv!"  Læs mere  Læs mindre

                    Miriam, 50 år - "Marias coaching var en stor hjælp ift. at give mig en bedre forståelse af hvad jeg virkelig ville - både professionelt og personligt. Hun gjorde mig bevidst om hvad jeg er god til i min forretning, og hvad jeg er mindre god til, og dermed kan uddelegere til andre. Dermed har jeg fået mere tid til det jeg er god til. "  Læs mere  Læs mindre

                    Kvinde, 28 år - "Maria er en terapeut, der forstår en som person og er hurtig til at finde ud af hvilke behov der skulle til for at få terapien til at være den helt rigtige for mig. Maria er en meget tillidsfuld person. Hun er ekstrem professionel og en skøn person, hvor jeg virkelig var tryg igennem hele processen. Jeg er rigtig glad for at have Maria som terapeut og med hendes hjælp er jeg blevet meget bedre til at forstå mig selv og jeg har lært mig selv meget bedre at kende. Maria får en stor anbefaling herfra, hun er en ener!"  Læs mere  Læs mindre

                    Kvinde, 23 år - "At have Maria som coach var en kæmpe hjælp og et skub i den rigtig retning. Jeg var i en svær periode i mit liv, som virkede meget uoverskueligt. Maria var utrolig dygtig til at hjælpe mig med at få sat ord på mine tanker og hurtig fik jeg både overblik og overskud, og pludselig virkede det hele ikke så uoverskueligt længere. Maria hjalp mig med at se det hele fra et større perspektiv, som gjorde jeg så muligheder frem for begrænsninger. Jeg følte mig meget tryg ved Maria, hvilket gjorde at jeg åbent kunne fortælle alt jeg havde på hjertet. Jeg kan varmt anbefale Maria til alle, som har brug for en hjælpende hånd eller blot til at få en styr på en masse tankemylder. Tak til dig Maria."  Læs mere  Læs mindre

                    Kvinde, 30 år - "Mine største anbefalinger går til Maria. Hun hjalp mig med at finde vej i mit nye liv efter alt var blevet vendt på hovedet efter mange år i udlandet der pludselig stoppede, og jobbet forsvandt. Hun hjalp mig med at finde mine værdier og hvordan jeg kunne gå efter dem, for at få det nye liv jeg ønskede. Alt gjort på en meget professionel men også kærlig måde."  Læs mere  Læs mindre

                    Kvinde, 25 år - "At tage et forløb hos Maria er klart en af de bedste ting jeg har gjort for mig selv. Gennem mit forløb blev jeg klogere på mig selv, og jeg fik nogle værktøjer med mig som jeg kan bruge videre i livet. Maria er en utrolig sød, åben og forstående type, der virkelig forstår ens behov. Jeg kan klart anbefale Maria som life coach! Efter bare en session vil du ikke være i tvivl."  Læs mere  Læs mindre

                    Bettina - "Mine tanker og idéer flyver oftest som konstante fluer i mit hoved, og det kan være svært at vælge nogle af dem, handle på dem og få ro på. Det har ofte ført til rastløshed og handlingslammelse, hvilket har været meget frustrerende og stressende for mig. Maria har bl.a. fået mig til at acceptere og fokusere på min ”popcornhjerne” således, at jeg vælger ét mål og fokuserer 100 % på det, og dermed får tilfredsstillelse af at fuldføre projekter og prøve idéer af. Uanset hvor mange veje vores snakke fører os, har Maria en fantastisk evne til at følge med, og allerbedst, at komme tilbage til det oprindelige spor. Maria er god til at fastholde mit fokus og hjælpe med at træffe de beslutninger, der passer nu og her. At hun også kan kombinere både coaching og EFT/TFT er et stort plus, og hun har min varmeste anbefaling."  Læs mere  Læs mindre

                    Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.