Malene Filtenborg Schøler - Psykoterapeut

Malene Filtenborg Schøler

Psykoterapeut

Videosamtale

3 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

En samtale, hvor du mødes der, hvor du er i din livssituation. En terapi der tilpasses efter dine udfordringer og behov. Malene Filtenborg Schøler - Psykoterapeut

Beskrivelse

FILTENBORG PSYKOTERAPI

"Livet giver dig, hvad du har modet til at bede om"



Om der er noget vi har i livet, så er det friheden til at kunne vælge. Lad dig ikke blive offer for din opvækst og livssituation. Dit liv er dit valg, og du har alle de muligheder, som du tillader at give dig selv.

 

 

FIND DIG SELV

Går du rundt og føler, at du har mistet hvem du er og livsmodet. Synes din verden og menneskene i din hverdag svære at håndtere, og intet synes at afhjælpe denne gentagende og opslidende sindstilstand og adfærd. Da er det måske tiden for at opsøge hjælp hos en psykoterapeut. Hos Filtenborg Psykoterapi, i mine individuelle terapi sessioner, hjælpes du til at udvikle og få fat i din indre styrke og kraft til at kunne stå i livets udfordringer og konflikter.

 

 

DET AT BLIVE VOKSEN

Det kan være en stor mundfuld og en udfordring, at håndtere og stå i de problemer og udfordringer, det byder at være blevet voksen. Det kan være svært at løse selv. En fortrolig at snakke med vil gøre dig godt. Hos mig vil du få det trygge rum, hvor du vil blive set og hørt, støttet og forstået, med alt hvad det rummer uden at blive dømt. Hos mig er der plads til hele dig. Jeg vil kunne guide dig skridt for skridt i den proces og integrere forskellige metoder, der hjælper dig til at implementere nye tilgange til at håndtere livets til tider uoverskuelige kompleksiteter og udfordringer.


OVERSKUD I HVERDAGEN

Er du stresset og savner overskud til at smile mere og være den bedste udgave af dig selv? Ofte fylder vi hverdagen med uhensigtsmæssige vaner og aktiviteter, specielt under stress. Jeg hjælper dig med at identificere og rydde ud i det som dræner dig - samtidig giver dig nye simple værktøjer, så du møder verden på dine præmisser i stedet for at være offer for ydre omstændigheder. Målet er personlig udvikling, samt at skabe mere ro og overskud i hverdagen.


PARFORHOLDET

Er kærligheden og det nære forsvundet, og står du med følelsen af, at du ikke bliver set og lytte til. Samtaler og småting ende i skænderier, og du drænes for energi, det sted, hvor du skulle føle dig elsket og rummet, for den du er. Vil du gerne forholdet er det muligt at genfinde kærligheden, den gode dialog og komme hinanden nær igen. Ønskes en anden vej videre, er det også muligt på en god og respektfuld måde. Bliv støttet i dialogen og "genlære" at lytte og tage det hjem, som du må tage hjem, så I kan stå sammen i kærligheden. 

 

OM MIG

Mine valg op gennem livet blev gjort ud fra verden omkring mig, et ønske om at passe ind og leve op til. Jeg valgte at få hjælp fra en terapeut til at indse at begrænsninger og de hårde ord var mine. Derfor forstår jeg på egen krop og sind vigtigheden af, at terapien tager afsæt i din historie, og der hvor du er i livet.

 

Jeg er ID-psykoterapeut, hvilket er 4.år uddannelse og en baggrund som cand.mag. i psykologi & historie og arbejdet med HR, samarbejde, underviser, rektor og boet en længere årrække i udlandet


PSYKOTERAPI

- Et trygt rum, der giver dig plads og ro til at finde ud af, hvad der foregår i dig, og hvorfor du føler, reagerer og håndterer verdenen, på den måde, som du gør.

 

Psykoterapien tilpasses din historie, og der hvor du er i livet. Terapien vil støtte dig i at blive bevidst om dine adfærdsmønstre, indre tilstande og kunne ændre dem og få kontakt med dine egne ressourcer, der kan hjælpe dig med dine udfordringer. Jeg vil skabe et trygt rum, hvor du kan åbne op, og sætte fokus på det du har brug for.

 

Jeg modtager ikke klienter, der er aktiv misbrugere, har psykiske diagnoser eller som er i medicinsk behandling. Dertil skal du være 18 år.

 

Psykoterapi er omfattet af tavshedspligt. Jeg går selv løbende til supervision og egenterapi.

 

 

KONTAKT

Hvis du allerede nu ønsker at forespørge på en konkret tid, er du meget velkommen til at benytte ovenstående link. Du vil modtage bekræftelse på aftale - eller forslag til alternative tidspunkter.



Du er meget velkommen til at kontakte mig, til en uforpligtende samtale på 10 minutter, hvor vi kan forventningsafstemme, og finde ud af hvordan jeg kan hjælpe dig.

 

Afbud skal ske senest 24 timer før, ved afbud senere eller ved udeblivelse betales fuld pris.

 

Der er mulighed for parkering ved adressen.

 

Hjertelig velkommen

Klientudtalelser

Kvinde, 37 - "“Det var trygt, og jeg kunne åbne op og være mig selv - blive set og hørt. Jeg har fået værktøjer til at skabe små rum i hverdagen, hvor jeg gør ting, som giver mig ekstra energi og overskud”."  Læs mere  Læs mindre

Mand, 42 - "“Jeg føler mig ovenpå igen og kunne mærke en forskel allerede efter første samtale. Det var befriende og hårdt på samme tid at snakke frit om alle de ting, jeg slæbte rundt på, og det har løsnet både i sind og krop”."  Læs mere  Læs mindre

Studerende, 24 - "“Mine samtaler med Malene har hjulpet mig til at finde en indre ro og tro på, at jeg er god nok. Jeg har fundet nye styrker, og min familie og venner kan mærke en forskel på, at jeg er mere glad og tror mere på mig selv”."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.