Ingrid Aller - Psykoterapeut, Traumeterapeut, Coach, Parterapeut

Ingrid Aller

Psykoterapeut, Traumeterapeut, Coach, Parterapeut

Videosamtale

7 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Samtaleterapi og Neuroaffektiv terapi Ingrid Aller - Psykoterapeut, Traumeterapeut, Coach, Parterapeut

Beskrivelse

Befinder du dig i en tilstand du gerne vil ud af?


Kæmper du med:

  • Depression – eller tristhed og manglende glæde
  • Angst – eller en general uro i kroppen
  • Ensomhed - tomhed og isolation, også når der er andre
  • Lavt selvværd – ikke føle sig god nok eller præstere godt nok
  • Skam og skyld – en fornemmelse af at være eller gøre noget forkert
  • Traumer – overgreb, overfald, ulykker eller tilknytningsproblemer
  • Vrede – irritation som er svær at styre, som kan ende i vold

 

Terapi hjælper dig ud af svære følelsesmæssige tilstande, så du kan få mest muligt ud af dit liv – opleve livslyst og livskvalitet. 


Når du har det svært, går det ofte ud over selvværd og relationer - både parforhold, relationen til andre mennesker og relationen til sig selv. Du føler dig måske isoleret, tom og ensom.

Gennem personlige udvikling oplever du, at relationen til andre bliver lettere og mere lystfuld.

Har du svære tilknytningsproblematikker, skyldes det muligvis at du tidligere i din barndom har oplevet et problematisk forhold til en af dine forældre. Du har måske oplevet vold, misbrug eller overgreb - eller du har haft en forælder, der var psykisk i ubalance og du har følt utryghed eller svigt.

 

For tidligere klienter, har det betydet meget at forstå og håndtere deres følelser, så man ikke bliver overvældet eller styret af dem.

Terapien har hjulpet dem med at finde deres ressourcer, mening og retning i livet, så de igen kan handle og skabe det liv, der giver mening for dem.


Det er min erfaring, at det at arbejde med kroppen og nervesystemet – samtidig med de terapeutiske samtaler, ofte er den bedste vej til bedring. 


De følelsesmæssige tilstande er ofte ordløse, og det er svært at se, hvad de bliver udløst af. Måske bliver du ked af det, angst eller vred uden at vide hvorfor….


Arbejdet med kroppen heler de svære følelsesmæssige tilstande, så du igen kan holde ud at være i din egen krop og forstå dig selv.

 

Om mig

Jeg er privatpraktiserende og har klinik i København.

Jeg har arbejdet med udvikling af mennesker i 20 år.

Jeg er rådgiver og terapeut i organisationen Bryd tavsheden - børnevold og kærestevold. Og terapeut i organisationen TUBA, som arbejder med unge i misbrugsfamilier.


Ring ganske uforpligtende, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om jeg kan hjælpe dig.

Jeg har klinik i både Holte og København og har fleksible tider, så vi altid kan finde en tid der passer dig.

Klientudtalelser

Angst - Kvinde, 26 år, restaurant manager - ""Jeg kom fordi jeg kæmpede med angst. Jeg var bange for, at jeg aldrig ville kunne rejse, tage til koncert, køre i bus, være i menneskemængder – uden hele tiden at frygte et angstanfald og vejrtrækningsproblemer. Tanken om sådan et liv kunne jeg bare ikke have. I terapien begyndte jeg pludselig at mærke min krop – ben, arme, åndedræt – og kom i kontakt med mig selv. Det åbnede sorte huller fra mit liv, som jeg havde glemt. Da vi startede huskede jeg ingenting fra før 9 år – der var helt lukket – pludselig åbnede min hukommelse fra barndommen sig. Det var helt vildt. Angsten er forsvundet. Min adgang til kroppen hjalp mig. Før var der lukket fra hovedet og ned – nu mærker jeg mine følelser og det er nemmere at mærke mine behov. Mit liv nu er ikke så bekymret, jeg forstår mig selv og jeg kan sætte ord på følelser, der før var fremmede. Jeg husker nu det, som min krop husker. Mit mål var at kunne rejse og jeg har været i Bali på en fantastisk tur – uden angst." "  Læs mere  Læs mindre

Tilknytningsproblemer - Entrepreneur, mand 52 år - "" Din analyse i torsdags var ret overrumplende og meget præcis. Du fik sagt nogle ting, jeg ikke selv har været i stand til at sætte ord på. Det var ligesom at blive lukket ind i et helt nyt rum med livsændrende muligheder. Vel at mærke et rum i min underbevidsthed jeg ikke vidste eksisterede. Meget underligt. Jeg havde ikke regnet med at du kunne uddrage noget så værdifuldt på baggrund af vores 10 runder, og er indstillet på at komme af med de gamle vaner og få lavet en seriøs omprogrammering der kan bringe glæden ind i livet igen. Når jeg kigger tilbage er det ligesom at jeg har været fanget af nogle mønstre jeg ikke troede kunne være anderledes. Det er meget skræmmende, og på høje tid at få ændret." "  Læs mere  Læs mindre

Sexualitet - Entreprenuer, kvinde 42 år - ""Jeg kom til Ingrid med nogle kropslige blokeringer, som gjorde det svært at slappe af under sex. Jeg ville gerne have et barn og var nervøs for, om dette ville påvirke min evne til at blive gravid samt håndtere det at være gravid. Ved hjælp af øvelser fik vi fjernet blokeringerne, og jeg blev bedre til at komme ”ud af hovedet og ned i kroppen”. Det har gjort mig mere afslappet og modtagelig. I slutningen af forløbet blev jeg gravid og nyder nu, at der vokser en lille pige i min mave. Jeg er overbevist om at terapien har gjort min graviditet nemmere, og jeg føler mig bedre rustet til den forstående fødsel. Samtidig er barnets far også taknemmelig for den positive indvirkning på sexlivet…""  Læs mere  Læs mindre

Modløshed - Student, pige 20 år - "”Jeg startede i terapi, fordi jeg var ked af det og fortvivlet og kunne slet ikke se, hvad der skulle ske i mit liv. Jeg havde ondt i hjertet hele tiden, følte mig ligeglad med mit liv og kunne slet ikke se nogen fremtid. Jeg havde stoppet med min kæreste og det gjorde mig også ked af det. Jeg var træt, havde hovedpine og mest lyst til bare at blive i min seng. Efter få gange begyndte jeg at få mere energi og jeg fik lyst til at gøre nogen ting. Det var stadig tungt – men lettere. Nu er der gået 2 måneder, og jeg har det meget bedre. Jeg sover om natten. Mit humør er blevet meget bedre. Jeg ved ikke præcis hvad jeg vil i fremtiden, men jeg bliver ikke fortvivlet og ked af det. Jeg kan rumme mine følelser. Jeg smiler og griner fra hjertet, når jeg er sammen med mine venner. Før gjorde jeg det for andres skyld. Det er en kæmpe lettelse. Jeg kan se mening med mit liv igen, og jeg er begyndt at planlægger ting og drømme om fremtiden.”"  Læs mere  Læs mindre

Depression - Indretningsarkitekt, Kvinde 52 år - "" Mit humør var meget svingende og mit selvværd lavt. Jeg havde længe følt, at mit liv var rodet. Jeg var blevet skilt (min beslutning), var flyttet, solgt min butik og utilfreds med mit arbejde. Havde haft et on and off-forhold med en ungdomskæreste, som ikke rigtig blev til noget og afsluttede det i foråret (selvom jeg egentlig ikke havde lyst til det). Mine børn er ved at være store og klarer meget selv. Jeg fortalte om mit liv, og Ingrid lyttede intenst og interesseret. Pga min egen forvirring havde jeg svært ved at nå ind til kernen af mit problem, og det var Ingrid god til at hjælpe med. Hun noterede, vi tegnede, spurgte ind til mit liv, fik mig til at komme ned i kroppen ved øvelser, og vi fik snakket om mine drømme og analyseret dem på en god og saglig måde. Efter et halvt års forløb føler jeg, at jeg er nået videre med mig selv. Jeg skal fortsat arbejde med min positive udvikling, for at føle mig som et værdifuldt menneske.""  Læs mere  Læs mindre

Misbrug - Musiker, mand 36 år - "”Jeg var i terapi i 2012 fra maj til december. Jeg var plaget af misbrug og traumer, og du hjalp mig på vej. Jeg lever nu sammen med min kæreste gennem halvandet år, og har været stoffri lige så længe. Jeg er meget taknemlig for mit liv, som det er, og jeg ved at det hele startede hos dig. Jeg var aldrig kommet hertil, hvis det ikke var for dig. Det vil jeg gerne sige tak for. Jeg vil at du skal vide, at dit arbejde er større og hjælper mere end du aner og dit menneskelige engagement gør en kæmpe forskel. Ikke bare for mig og dem jeg omgiver mig med, men som ringe i vandet der bliver til bølger der sætter ting i gang og sender noget godt på vej.”"  Læs mere  Læs mindre

Vrede og aggression - Skolelære, mand 43 år - ""Min uro er næste helt væk Jeg har fået mit liv tilbage Det er som om det ikke griber fat på samme måde mere Mit humør er bare meget bedre – det depressive låg er lettet Jeg sover mere – før var det 3 timer nu er det 5-6 timer Før var morgnerne helt forfærdelige – nu kan jeg ligge og slappe af Før kørte mine tanker hele tiden – nu kan jeg være tilstede hvor jeg er Jeg har fået det meget bedre – det kan slet ikke sammenlignes. Jeg er ikke ked af det hele tiden Jeg er holdt op med at være besat af min x kæreste Jeg kan være til stede og nærværende med min søn og være glad Når jeg underviser er jeg engageret og med – før kørte tankerne hele tiden på min x og andre ubehagelige ting""  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.