Helle Fog - Coach

Helle Fog

Coach

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Jeg hjælper dig med at finde dit personlige potentiale indenfor personlig udvikling, karriere, ledelse, kreativitet og eksistens. Helle Fog - Coach

Beskrivelse

Denne mentor har ikke længere en aktiv profil

Kontakt GoMentor support

for hjælp med at finde en anden

Coaching:

Jeg er coach med stor personlig indsigt i mental og empatisk udvikling, personligt lederskab, karrierevalg, iværksætteri, ledelse, virksomhedsrådgivning og den politiske verden. Derudover kan jeg hjælpe unge mennesker med at finde vejen i livet og modet til at møde tilværelsens udfordringer.

Coaching er hos mig transformative samtaler, der kan frigøre et uset potentiale i dit arbejdsliv og for dig som menneske. Jeg vil primært lede samtalen med åbne spørgsmål, der kan føre dig videre til nye vinkler på dine problemstillinger og kun hvis ønsket komme med råd og vejledning. Coaching er et refleksionsværktøj og jeg vil forholde mig neutral og støtte og motivere dig til at nå dine mål. Derudover kan jeg hjælpe dig med problemer, der går dig på – af relationel eller eksistentiel karakter eller helt konkrete enkelttilfælde, der skal løses.

Fokusområder:

Jeg kan f.eks. hjælpe dig videre på følgende områder:


• Klarhed omkring dine værdier og din livsanskuelse
• Balancere livet – arbejdsliv og privatliv
• større klarhed omkring dine livsmål
• Sætte mål på den korte og lange bane
• Nå dine mål på kort og lang sigt
• Blive en inspirerende, motiverende og nyskabende leder
• Forbedre dine private og professionelle relationer
• Gøre forandringer i omverdenen til din fordel
• Finde vej i dilemmaernes labyrint
• Få nye vinkler på din innovative eller kreative proces

Baggrund

Udgangspunktet er, hvordan du ser og forstår dig selv, som basis for dit liv og arbejde i fremtiden. Vi arbejder med din proces i nutiden og med dine mål for fremtiden og du får en bevidsthed omkring, hvordan din hidtidige vej i livet også har været med til at forme dig. Du skaber dig dermed et fundament, så du i videst mulige udstrækning ikke lader dig styre af omgivelsernes eventuelle forventninger, urealistiske målsætninger, selvoptagethed, tidens trends eller ”vedtagne” regelsæt. Et personligt lederskab, der styrker dig i dit daglige liv og arbejde.

Samtalerne

Vores samtaler vil være baseret på ligeværd, tillid og forståelse, men samtidig være udfordrende og nærværende. Sigtet er, at samtalerne skal være brobygger fra det klassiske tankesæt til et nyt perspektiv på mental- og empatisk forståelse, kommunikation og handling og de tager udgangspunkt i psykologi, filosofi samt ledelsesteori og praksis. Som uddannet coach gør jeg brug af transformative samtale- og spørgeteknikker, der kan bane vejen for nye indgangsvinkler til fastkørte problematikker og som kan åbne op for nye veje og muligheder.

Vi begynder med en gratis forsamtale pr. telefon, hvor du fortæller om dine behov og ønsker i forløbet.

Min baggrund

Jeg er uddannet coach fra Mindjuice og har derudover i de senere år fordybet mig i psykologi, filosofi og retorik gennem kurser, workshops og litteraturen. Jeg har god indsigt i og erfaring med at få unge mennesker videre i livet på en motiverende, empatisk og konstruktiv måde. En baggrund med uddannelser indenfor ledelse, markedsføring, international handel og økonomi giver mig en god teoretisk baggrund for rådgivning på erhvervsområdet sammenholdt med en lang karriere som international salgschef, direktør og iværksætter. Jeg har derfor en bred baggrund for at forstå udfordringerne i erhvervslivet og som leder. Den politiske indsigt har jeg tilegnet mig igennem mit mangeårige engagement i den politiske verden – organisatorisk og indenfor kampagneledelse, strategi og kommunikation.

Etik

Jeg arbejder efter International Coach Federations (ICF) etiske retningslinjer og jeg har absolut tavshedspligt i forhold til alle informationer jeg modtager i løbet af samtalerne – private som professionelle.


Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.