Heike Pohl Malmros - Psykolog

Heike Pohl Malmros

Psykolog

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Videbegærlig psykolog tilbyder individuelle samtaler Heike Pohl Malmros - Psykolog

Beskrivelse

Denne mentor har ikke længere en aktiv profil
Du kan kontakte support for at få hjælp med at finde en anden


Har du brug for en psykolog?

Vi har allesammen øjeblikke og perioder, hvor det kan være hensigtsmæssigt at opsøge professionel hjælp.  Måske overvejer du at kontakte en psykolog, men tænker at det er grænseoverskridende at tale med en fremmed om dit følelsesliv.

 

Måske drøfter du med dig selv, hvorvidt det er nødvendigt at opsøge en psykolog, og om de problemer du har er tunge nok. Måske har du svært ved at sætte ord på nogle tanker og følelser, men har en fornemmelse af, at du har brug for at bearbejde noget, som længe har tynget dig.

 

Måske har du gjort nogle erfaringer, der gør det svært at have tillid til andre mennesker og ikke mindst dig selv. Måske er du i tvivl om jeg er den rette til at hjælpe dig videre.

 

Man kan have mange overvejelser, når man browser igennem sine tanker og bl.a. internettet i et forsøg på at finde en brugbar ledetråd, hvilke forandringstiltag der passer bedst til ens person. Det er kun dig, der afgør, hvorvidt du føler dig parat til at gøre noget for dig selv i alliance med en fagperson og arbejde på de udfordringer og problemer du eventuelt har. Det kan være svært at indrømme at man har brug for hjælp, men ikke mindst er det en modig handling at være villig til at arbejde på sig selv.

Find ud af om kemien passer og om jeg kan hjælpe dig ved at bestille en gratis forsamtale.


Hvad kan en psykolog?

For nogle lyder ordet "psykologisk" lidt ukonkret eller nærmest farligt. Man tænker måske på abnorm adfærd, psykisk sygdom og de dermed forbundne stigma. Måske tænker man også på "varm luft og fodformede sko" og folk, der stiller sig op i en rundkreds og holder deres sidemand i hånden, mens de vender blikket indad.

 

Der findes mange forestillinger om hvad arbejdet med psyken indebærer. Psykologi betyder blot "læren om psyken". Psyken er svær at konkretisere og derfor svært at definere. Det kan oversættes med det danske ord "sind", som er et begreb, der dækker over såvel bevidste og ubevidste indre processer, som er med til at udgøre vores personlighed. Når man går til psykolog indebære det, at man ønsker at arbejde med sine tanker, følelser og adfærd.

 

Psykologarbejde indeholder mere end blot diagnoser og terapi. Psykologer formidler viden om mentale mekanismer og sammenhæng mellem krop og psyken. Vi er vores krop og vores krop er vores psyke og omvendt.

 

Psykologer er uddannet til at tænke videnskabeligt og forholde sig kritisk til viden, derfor baserer den hjælp en psykolog kan give dig ikke blot på antagelser og overbevisninger, men funderer på videnskab, der virker i praksis. Det er ihvertfald det, som jeg bestræber mig på - nemlig at oversætte aktuel og valid viden til værktøjer, som kan integreres i hverdagen.

 

Hvordan arbejder jeg?

Diagnoser kan være meningsfulde og de fortæller noget om på hvilke områder man især kan have det svært, men du behøver ikke at komme med en diagnose i hånden. Jeg tænker ikke kun i diagnostiske kriterier eller sidder med en checkliste over symptomer.

 

Jeg kigger på dig som det menneske, du er. Konkret betyder det, at jeg lærer dig at kende og sammensætter en værktøjskasse, der passer til dine behov og ønsker.

 

Psykologer arbejder også forbyggende, dvs. at man ikke behøver at være syg for at føle sig berettiget til at opsøge hjælp. Hvis du evt. sidder med fornemmelsen af, at du har et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster (tanker er også adfærd), som gør livet svært for dig, så kan jeg hjælpe dig med at bryde mønstre og finde mere hensigtsmæssige måder at tænke på.

Det kan også være, at du har følelser, som du har svært ved at indordne eller måske tænker, at de er forkerte eller skal reguleres. Jeg kan hjælpe dig med at forstår bagvedliggende mekanismer, således at du over tid kan være din egen terapeut.

 

Lidt om mig selv
Jeg er oprindeligt fra Sydslesvig og er halv tysk og halv thai, dvs. helt menneske. Jeg er født i 1983, har mand og barn. Jeg laver musik i min fritid og engagerer mig lokalt. Jeg er uddannet ved Københavns Universitet og har arbejdet med kronisk syge, pårørende, sorg, angst, depression og lavt selvværd hos børn, unge og voksne. 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.