Erik Traun -

Erik Traun

Videosamtale

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Erik Traun -

Beskrivelse

Jeg tilbyder samtaleterapi i Aarhus og online

 

Jeg har de seneste cirka tyve år arbejdet terapeutisk med børn, unge, voksne, og ældre, individuelt og i familier, og har i mit arbejde altid forsøgt bedst muligt at befordre deres muligheder for læring og trivsel.

 

Min erfaring stammer dels fra privat regi, dels fra forskellige offentlige ansættelser på skoler, i psykiatrien, samt i henholdsvis i familie- og studenter - rådgivninger.

 

Jeg tror jeg har været omkring de fleste problemstillinger man kan forestille sig, for mennesker i alle aldre.

 

Det har blandt andet været:

  • behandling af børn, unge, voksne, ældre og familier med almenmenneskeliges såvel som psykiatriske vanskeligheder
  • stress, præstationsangst/eksamensangst og sociale vanskeligheder hos studerende
  • parterapi, familieterapi og individuel terapi ved parforholdsvanskeligheder og skilsmisse
  • hjælp til håndtering af tab (bl.a. fysisk eller psykisk sygdom, død eller demens)
  • arbejdsrelaterede vanskeligheder, bl.a. langvarig stress, angst, depression
  • bearbejdning af enkeltstående traumatiske oplevelser som fx overfald

Jeg arbejder løsningsorienteret, bruger eksempler, tjekker rutinemæssigt efter ved dem jeg prøver at hjælpe, om vi er på rette spor, og arbejder gerne med hypnose, meditation og mindfulness, hvis det giver mening i terapien.

 

Terapeutisk tilgang

Jeg har erfaring med systemisk terapi, kognitiv adfærdsterapi, hypnoterapi, meditation og mindfulness, og dynamisk terapi. Jeg sætter først og fremmest en ære i at forberede mig, høre efter, og at have tid og overskud til den jeg taler med.

 

Online terapi

Ud over samtaler hos mig i klinikken tilbydes online terapi med billede, såvel som telefonbaseret uden billede, og personligt fremmøde.

 

Om mig

Jeg er uddannet Cand. Psych. fra Aarhus Universitet (2000), autoriseret af dansk psykolognævn og medlem af dansk psykologforening. Jeg har en familieterapeutisk og kognitiv adfærdsterapeutisk videreuddannelse, såvel som erfaring og diverse kurser i andre tilgange.

 

For tiden (jan. 2018) er jeg ganske booket op, men skriv mig en mail/besked så finder vi en tid hurtigst muligt (vær opmærksom på at jeg bruger et andet journal bookingsystem, så der ser muligvis ledigt ud, men er det ikke).

 

Du er meget velkommen til at skrive beskeder her på GM eller lægge besked på min telefonsvarer også (sig gerne lige hvem du er og hvad du ringer om:-)).  Når du har skrevet om dine ønsker - også gerne hvis der er specifikke tidspunkter og hvilken form du gerne vil mødes under vil du modtage en bekræftelse og et forslag til tid.

Biografi

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.