Dennie Hilding

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Denne mentor er ikke længere aktiv - Kontakt GoMentor support, hvis du har brug for hjælp til at finde en anden mentor.

Mit navn er Dennie og jeg arbejder som autoriseret psykolog og er videreuddannet i tredje generation af kognitiv adfærdsterapi og har arbejdet med klinisk psykologi, psykologisk screening, udredning og psykometri siden 2008.

Det er afgørende for mig at være opdateret og jeg bruger altid evidensbaserede metoder og teknikker i min daglige psykologpraksis. Jeg har desuden erfaring som mentaltræner for eliteatleter, artister og ledere.

Nogle eksempler på mine fokusområder:

• nedstemthed og depression
• angst
• personlig udvikling 
• mental ergonomi/arbejdsmiljø
• supervision
• Foredrag, uddanelse og vejledning
• ledercoaching
• idræts- og præstationspsykologi
• patologisk multitasking
• afhængighed af sociale medier
• grubleri
• uro
• stresshåndtering
• udmattelsessyndrom
• OCD
• fobier
• prokrastinering
• social isolering
• søvnproblematik
• kronisk smerte
• lavt selvværd 
• konflikthåndtering

Om psykoterapi

Hvad er psykoterapi? Terapi betyder behandling af psykiske eller fysiske problemer. Ofte retter sig terapi mod at opnå en psykologisk forbedring. At gå i terapi betyder ofte at man møder en psykolog og arbejder med følelser, tanker eller begivenheder der opfattes som problematiske eller vanskelige. 

Hvorfor går man i psykoterapi?

Grunden til at gå i terapi kan være et ønske om at føle sig bedre, et ønske om at kende sig selv bedre, at arbejde med et problem man selv synes man har eller løse akutte kriser. Måske er man i behov for hjælp til at komme videre i livet og måske er det ikke nok at tale med familie og venner. At gå i terapi kan vare en måde at uddybe sin egen viden om hvordan man tænker, føler og handler. At lære sig selv bedre at kende resulterer ofte i at man får bedre selvværd og en øget følelse af tryghed. Det kan også være til hjælp for at ændre negative og destruktive tanke- og adfærdsmønstre.

Hvem skal man gå til?

Enhver kan kalde sig terapeut eller coach. For at have retten til at benævne sig som psykolog kræves autorisation af Psykolognævnet. En autoriseret psykolog har gennemgået en heltidsuddanelse på fem år og har udført to års heltidspraksis. Autorisationen er således en garanti for, at den person der giver hjælp i form av psykologisk art, besidder de rette kompetencer til at behandle mennesker i behov for psykologisk hjælp.

Psykologens arbejdsopgaver

En psykolog evaluerer og vurderer hvilken hjælp der kan være nødvendig for bedre at forstå klientens situation. I en samtale kan man få hjælp til at finde potentielle måder til at forbedre sin mentale kapacitet og helse. Psykologen kan yde støtte og hjælp i krisesituationer. Andre opgaver en psykolog har, er at gøre begavelse og funktionelle vurderinger og neuropsykologiske undersøgelser.

Hvad kræves af en selv?

At gå i psykoterapi betyde at du har et ønske om, at arbejde med dig selv og møde tanker og følelser du oplever som svære at håndtere. At gå i terapi kan vække følelser og tanker om modstand og problem som kan opleves som ubehaglige. Derfor er det godt at, på forhånd kommer frem til, hvad du vil have ud af at gå i terapi, og fortælle psykologen. Det øger også chancen for, at terapien vil fungere produktivt og give dig hvad du ønsker.

Metode

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) går ud på, at man skal føle sig bedre og fungere mere optimalt ved at forandre sin adfærd og holdning til sig selv og sine omgivelser. Målet er, at du vil føle og fungere bedre samt få en øget livskvalitet. I KAT er psykologen mere aktiv end i psykodynamisk terapi. Psykologen kan hjælpe med at konstruere opgaver som man selv skal arbejde med udenfor samtalerne. Dette er en essentiel del af behandlingen, da det er i rummet udenfor terapi, i det virkelige liv, man ønsker at opnå forandring. Efterfølgende mødes man med psykologen og evaluerer resultatet.

I den tredje generation af kognitiv adfærdsterapi (KAT) inkluderes bl.a. Mindfulness baseret kognitiv terapi (MBKT), Acceptance og commitment terapi (ACT), Metakognitiv terapi (MCT), Mindfulness baseret stressreduktion (MBSR). Disse former for terapi er baseret på den traditionelle KAT og er en evidensbaseret videreudvikling.

I stedet for, at lave en rekonstruktion af individets tankeindehold, som man træner i almindelig KAT, så lægges fokus i stedet på at forandre relationen til oplevelser (tanker, følelser og fysiske fornemmelser). Denne proces kaldes for decentrering/psykologisk fleksibilitet. I de senere år har den tredje generation af kognitiv adfærdsmæssige behandlinger begyndt at erstatte den traditionelle KAT på grund af, disse terapiers stærke kliniske behandlingseffekt. I f.eks. England er MBKT inkluderet i den offentlige sundhedsvæsen (NHS) og er den foretrækkende behandling for recidiverende depressioner.