Claus Tejlmann Madsen - Psykoterapeutstuderende

Claus Tejlmann Madsen

Psykoterapeutstuderende

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

En terapeutisk samtale giver mulighed for at rumme det sårbare, at få nye indsigter, skabe klarhed og muligheder for at gå nye veje.... Claus Tejlmann Madsen - Psykoterapeutstuderende

Beskrivelse

Denne mentor er ikke længere aktiv - Kontakt GoMentor support, hvis du har brug for hjælp til at finde en anden mentor.


Det kan der være mange grunde til...

  • Du har et lavt selvværd, svært ved at sætte grænser, mærke egne behov...
  • At møde andre mennesker er udfordrende...
  • Måske du har mistet meningen med dit liv...
  • Du er berørt af misbrug, vold eller psykisk sygdom...
  • Er stresset, trist, depressiv..
  • Har mistet en der står dig nær...

At gå i terapi kan være en hjælp til at få nye indsigter, skabe klarhed og give mulighed for at vælge at gå nye veje.
Jeg tilbyder et trygt og nærværende terapeutisk rum, hvor du trygt kan møde det sårbare, hvor du kan sætte ord på det der fylder hos dig. 
Et rum hvor du kan møde dig selv, få mulighed for at se dig selv med venlige og kærlige øjne. Selv vælge vejen til et mere trygt og glædesfyldt liv.

Jeg hedder Claus og jeg ser frem til at møde dig...


Psykoterapi

Der kan være mange grunde til at gå i psykoterapi.
Tit handler det om nogle problemer der nedsætter ens livskvalitet, at man ønsker hjælp til personlig udvikling, at man er et sted i sit liv, hvor livet ikke helt er bare lige...  Stress, lavt selværd, mindreværd, generthed, perfekthed, meningsløshed, krise, angst, kaos, ondt i livet, sorg eller traumatiske oplevelser er eksempler, hvor man kan få hjælp hos en psykoterapeut til at åbne for det sårbare, skabe klarhed og mulighed for at vælge gå nye veje i sit liv.

At gå i terapi er ikke et sted, hvor man lige får fikset sine problemer, man får ikke en 'lykkepille' og heller ikke en garanti for evig lykke. Men psykoterapi kan hjælpe dig til at få en større bevidsthed og indsigt i din måde at møde dig selv og andre på. Det kan være en hjælp til at føle større frihed, handlefrihed og slippe gamle problematiske handlingsmønstre.

Så det er dig der skal vælge, at ville noget andet og nogle gange er det et hårdt arbejde at gå i terapi.


Den terapeutiske samtale

Jeg vil gerne tilbyde dig en terapeutisk samtale og vil være med dig på din rejse. Sammen med dig være nysgerrig på hvad der fylder hos dig. 

Det er vigtigt for mig at skabe et trygt rum at mødes i, da tryghed er en nødvendighed for at kunne udvikle sig.  Et rum hvor du føler dig set og hørt. Et rum hvor du får mulighed for at se dig selv med venlige og kærlige øjne. Mit arbejde som terapeut tager udgangspunkt i det der er lige nu, med opmærksomhed på dine tanker, følelser og det du oplever.


Mit motto er: Jeg ønsker ikke at gå foran og lede dig, eller bagved og skubbe dig, men at vi sammen er nysgerrige på den vej du ønsker at gå...


Jeg er løbende i supervision og jeg har naturligvis tavshedspligt om det, der sker i mødet med dig.


Information

Jeg tilbyder terapi til favorable priser, da jeg er under uddannelse.
Jeg er på mit 4. og sidste år af min uddannelse til psykoterapeut og er løbende i tæt kontakt med mit uddannelsesinstitut, hvor jeg løbende er i supervision og i egenterapi.

Jeg tilbyder terapi både i Roskilde og på Frederiksberg.
Typisk tilbyder jeg tider mellem 16 og 20 på hverdage 10 til 15 i weekenden.
Ring eller skriv gerne og få en uforpligtende samtale om, hvor terapi og jeg kan støttet dig og for at mærke om kemien passer...


Ser frem til at høre fra dig...

Claus



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.