Claus Andersen - Psykoterapeut

Claus Andersen

Psykoterapeut

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Jeg tilbyder behandling til individuel terapi, parterapi, familieterapi og gruppeterapi. Claus Andersen - Psykoterapeut

Beskrivelse

Denne profil er ikke længere aktiv - kontakt GoMentor support, hvis du har brug for at finde en anden mentor.



Mit navn er Claus og jeg er far til to voksne børn.  Jeg lever sammen med min kone, som har tre børn på 18 år, 16 år og 8 år, fra et tidligere ægteskab. 

Jeg er eksamineret, uddannet psykoterapeut ved Institut for Gestaltanalyse (4½ år).
Uddannelsen bygger på forskellige hovedretninger, såsom: dynamisk psykoterapi, kognitiv terapi, eksistentiel terapi og gestalt terapi.

Jeg er oprindelig uddannet pædagog fra Aabenraa Pædagog Seminarium og har 10 års erfaring fra et døgn / behandlingscenter for vanskelige, udadrettede, omsorgsvigtede og socialt belastede børn og unge. I dette arbejde har jeg haft meget kontakt og samarbejde med forældrene, herunder mange familiesamtaler.

Om Terapien
I mine terapier er jeg tilstede på en respektfuld, anerkendende, omsorgsfuld og indfølende / empatisk måde. Jeg tillægger det stor betydning at der er en god kontakt, samt en gensidig tillid imellem os. Dette er en forudsætning for at terapien kan fungere. 

I mine terapier lægger jeg meget vægt på at du bliver hørt, set og mødt som den unikke person du er.

Terapien foregår i trygge og fortrolige rammer, hvor det er dig og dit liv, som er i fokus - dine følelser, dine behov, dine ønsker, dine problemer og dine ressourcer.

Jeg tilbyder hjemmeterapi. Hvis du af forskellige årsager ikke kan komme i min praksis – så kan jeg komme til dig, i dit hjem og lave terapi.

Der er mulighed for aftenkonsultation.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, i forhold til spørgsmål eller andet, som måtte have din interesse.
 
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og følger foreningens faglige krav og etiske regler.

INDIVIDUEL SAMTALETERAPI

Individuel samtaleterapi er en behandlingsform, hvor dig og dit liv er i fokus.

Vi vil sammen gå i dybden og undersøge de forskellige problemer og besværligheder, som du har i dit liv. Når vi arbejder på denne måde, vil det helt naturligt frembringe nye indsigter og udviklingsmuligheder hos dig. Dette kan betyde en lang række positive forhold i dit fremtidige liv.

Jeg har særlig erfaring med:

  •  Angst
  •  Stress
  •  Depression
  •  Sorg og krise
  •  Livskriser
  •  Jalousi
  •  Aggression
  •  Lavt selvværd

PARTERAPI

Det er de færreste par som kommer gennem parforholdet, uden kriser, uden problemer og uden konflikter. Problemerne kan vokse sig så store at det kan være nødvendigt at gå i parterapi, for at genfinde nærheden, harmonien og glæden.

Der kan være mange konfliktområder og man kan have skænderier og uenigheder om, eksempelvis: opdragelse af børnene, økonomien, rengøringen, arbejdet eller fritiden. 

I parforholdet kan den ene eller begge parter også føle ”at jeg ikke får det jeg har brug for – at jeg ikke bliver hørt, set, mødt, forstået eller lyttet til”.

I terapien vil vi arbejde med at I finder fortroligheden og tilliden til hinanden igen. I vil også lære, hvor vigtigt det er at kunne kommunikere og lytte til hinanden. 

I langt de fleste tilfælde vil jeres parforhold blive styrket. I får en dybere og bedre forståelse for hinandens personlighed og væremåde. Nogle gange viser det sig også at I ikke længere har gnisten, lysten eller viljen til at fortsætte forholdet. I disse tilfælde handler det om at gå fra hinanden på en god, ordentlig og respektfuld måde.

FAMILIETERAPI / FORÆLDRERÅDGIVNING
  
Når man lever i en familie, er man dybt afhængig af, hvordan de enkelte familiemedlemmer trives og udvikler sig. Når et eller flere af familiens medlemmer ikke trives, vil det påvirke hele familien. Dette betyder at det er familiens indbyrdes samspil og dynamik, der skal fokus på.

Der kan være mange forskellige årsager til at en familie ikke trives. Dette kan eksempelvis handle om usikkerhed som forældre, uenighed om børneopdragelse, delebørn og mistrivsel hos børnene.

I familieterapien vil vi have fokus på selve samspillet i familien – og særligt på kvaliteten af dette samspil. Vi vil se på nye muligheder og handlemåder, med henblik på at skabe en bedre stemning, samt en positiv udvikling.  

Alle familiemedlemmer skal have mulighed for at give udtryk for deres følelser, ønsker, behov og mening – også børnene!


Jeg vil gøre mit bedste for at imødekomme dit ønske, men kan desværre ikke garantere dig tiden, da min kalender hurtigt fyldes op. 
Du vil modtage en bekræftelse på aftalen eller et forslag til en anden tid.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.