Claus Mikael Pallesen - Psykoterapeut

Claus Mikael Pallesen

Psykoterapeut

GoMentor 24/7

2 klientudtalelser

Online terapi og coaching via GoMentor 24/7

GoMentor 24/7 Light 596 kr. /md. Tilmeld

Skriv ubegrænset med mig 2 dage om ugen, når du har tid og lyst.

GoMentor 24/7 Basic 796 kr. /md. Tilmeld

Skriv ubegrænset med mig, når du har tid og lyst og få svar alle hverdage (man.-fre.)

GoMentor 24/7 Live 1.396 kr. /md. Tilmeld

Skriv ubegrænset med mig, når du har tid og lyst og få svar alle hverdage (man.-fre.). Inkluderer 2 x 30 min. videosamtale eller live-chat pr. måned.

GoMentor 24/7 Video 1.196 kr. /md. Tilmeld

Afhold videosamtale med mig, når du har tid og lyst, alle hverdage (man.-fre.). Inkluderer 4 x 30 min. videosamtale pr. måned.

Hos GoMentor foregår alle online-samtaler via en sikker og stabil videoløsning, som er udviklet specifikt til brug for bl.a. psykologer, psykoterapeuter og coaches.

Fordelene er bl.a. ingen fysiske begrænsninger, og at der ofte er billigere og kortere ventetider. GoMentors platform til online-samtaler er stabil og sikker (krypteret), hvilket betyder, at sikkerheden og fortroligheden er i top. Løsningen er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening.

Udover vores online videoløsning har du også mulighed for at tilmelde dig vores GoMentor 24/7-service, hvor du kan skrive med din personlige mentor gennem 4 forskellige abonnementer. Denne online platform er også krypteret for at sikre, at samtalerne mellem dig og din mentor er fortrolige.

Online-samtaler kræver en internetforbindelse og kan tilgås fra PC, Mac eller vores app til iOS og Android.

GoMentor 24/7 er en online platform, der tilbyder online terapi og rådgivning. GoMentor 24/7 fungerer på samme måde som traditionel terapi og rådgivning. Den eneste forskel er, at sessionerne på GoMentor 24/7 afholdes online, hvor du både har mulighed for at skrive og tale om din situation og dine problemer gennem videoopkald eller beskeder og livechats, afhængigt af hvilket abonnement du vælger.

Med GoMentor 24/7 sparer du tid og penge. Du behøver ikke at møde fysisk op, hvilket giver dig mere fleksibilitet i din kalender. Sidst men ikke mindst er det en billigere løsning end traditionel terapi med fremmøde.

Fordele ved online-rådgivning:

  • Du har direkte adgang til kvalificeret hjælp fra både psykologer, psykoterapeuter og coaches
  • Du kan forvente en nem måde at kommunikere med din mentor på - chat og / eller videoopkald via sikker og krypteret platform.
  • Du kan tale med din personlige mentor, uanset hvor du er.
  • Du kan planlægge sessioner, når som helst det passer dig.
  • Du kan forvente svar hurtigt – inden for 24 timer
  • Traditionel rådgivning er generelt dyrere end online terapi.
  • Du sparer tid ved ikke at skulle afsted til et fysisk fremmøde.
  • Du modtager svar inden for højst 24 timer. Du behøver ikke vente dage eller uger med at tale med en psykolog, hvilket ofte er tilfældet ved konsultationer med fremmøde.

Det er min ambition, at du i vores samarbejde må føle dig set, hørt og forstået, og få hjælp til at løse dit problem og opnå større livskvalitet. Claus Mikael Pallesen - Psykoterapeut

Beskrivelse

Du er ikke problemet !


Det er mere måden, du forholder dig til problemet på, der er problemet, og det er først og fremmest det, vi arbejder med i terapien. For når dit forhold til problemet er forandret, så kan du for det meste selv løse problemet.

Som overskriften siger, er det en grundtanke i min terapi, at mistrivsel egentlig handler om dit forhold til "noget". Det kan være dit forhold til:

  • andre mennesker - måske først og fremmest en partner.
  • arbejdet, - eller fritiden
  • bestemte aktiviteter, situationer, tilstande, -
  • alkohol, stoffer og andre ting, der kan gøre dig afhængig. -
  • livet som sådan, -
  • og ikke mindst forholdet til sig selv.

Terapi = at finde "mening i galskaben"

Min terapi handler om at afklare og forstå, hvordan det forholder sig med det, du kommer for at få hjælp til, og hvordan du forholder dig til det. Hvad er det for nogle faktorer i fortid og nutid, der samlet set bidrager til problemet og mistrivslen.

Min erfaring er, at det altid er muligt sammen at få klarhed over, hvordan dit aktuelle problem og din mistrivsel er kommet i stand. Du vil erfare, at der er "mening i galskaben". Det er forståeligt, at du har det, som du har det. Og det vil jeg møde dig i.

Men vil du møde dig selv i det?

Terapi handler i bund og grund om at finde mod til at se sin virkelighed og sig selv i øjnene og at opnå et accepterende og konstruktivt forhold til det, man ser. Så kommer den sindsro og det overskud, der skal til for at tackle de udfordringer, som du møder både indefra og udefra.

I terapien vil vi "eksternalisere". Det betyder, at vi vil adskille person og problem. Vi vil tage problemet og kigge på det sammen. Det er jo ikke dig, der er problemet. Du får derved et nyt forhold til problemet, og det er mindst den halve løsning på problemet

Terapi = drop kampen og flugten

Når vi har et problem, skaber det stress, og vores automatik er at forholde os til problemet med "Fight or Flight" - en meget gammel og primitiv respons, der ligger i vores "krybdyrhjerne". Vi forholder os altså til problemet fra et mere primitivt sted end der, hvor problemet egentlig bor. Det er jo håbløst. F.eks. kan vi flygte ved hjælp af alkohol, - eller vi kan kæmpe ved at slå fra os. Det løser ikke problemet.

Terapi = 2 frontallapper, der samarbejder

Terapien handler altså om at frigøre sig fra den del af stressen, der simpelthen kommer af, at man ikke vil have med problemet at gøre. Man vil ikke se sig selv og sit problem i øjnene. Og så kan det ikke løses.

Terapien handler dernæst om at forholde sig til problemet fra et klogere sted, nemlig frontallappen, - fra et sted i din hjerne, hvor du i samarbejde med min frontallap kan få øje på, hvordan problemet er kommet i stand, og hvordan det kan løses.

Nu kan du nemlig begynde at se konstruktivt på, hvilke redskaber, du skal tage i brug, når du støder på problemet, og hvilke forandringer, der skal til. Hvad er det, du er nødt til at træne på? Hvad er det for vaner, der skal ændres? Hvad er du nødt til at gøre op med og sige farvel til? Og hvad skal ind i dit liv i stedet?

Terapi = et nyt forhold til dig selv og dit liv

Du er således ofte nødt til at tage dit forhold til dig selv og dit liv op til revision. Du er nødt til at tage hånd om dig selv og undgå stress. Du er nødt til at kunne lytte til dine tanker, mærke dine følelser, dine behov og dine grænser - og have overskuddet til det - og til at reagere hensigtsmæssigt på dem.Og du er nødt til at tage ansvar for, hvad det er for et liv, du gerne vil have? - Hvad er det, der er vigtigt i et godt liv? - Hvilken person ønsker du at være?

Terapi = nyt commitment

Du vil i min terapi opdage, at forandring bliver mulig, fordi det nye liv ikke er et fjernt mål, men faktisk kan påbegyndes allerede i dag - ved hjælp af commitment. Allerede i dag kan du øve dig på at handle i respekt for dig selv, dine behov og grænser. Og allerede i dag kan du så småt begynde at handle i overensstemmelse med dine værdier og det du ser som et godt og meningsfuldt liv.

Min værktøjskasse

I min værktøjskasse finder du mange stærke redskaber, såsom kognitiv adfærdsterapi, acceptance and commitment-therapy, skemafokuseret tilgang, den "motiverende samtale", neuroaffektiv forståelse og indsigt fra hjerneforskning, assertionstræning, transaktionsanalyse, BWRT og meget andet.

Erfaring og uddannelse

Jeg har i alt 20 års erfaring som psykoterapeut. Jeg har som terapeut arbejdet i forbindelse med misbrugsbehandling. Jeg har arbejdet individuelt, med par, pårørende og med grupper.

Min uddannelsesmæssige baggrund er: 4-årig psykoterapeutisk uddannelse, 2 års uddannelse i kognitiv terapi, 1 års uddannelse i den motiverende samtale, ½ års uddannelse i BWRT. Hertil kommer adskillige mindre kurser.

Grunduddannelse: pædagog, teolog, merkonom

Klientudtalelser

CF - yngre mand - ""Jeg har været til to sessioner med Claus Pallesen som min første terapeut. Claus havde for mig lige præcis det de kvaliteter jeg søgte i en terapeut. Han er stille rolig nede på jorden, og prøver virkelig at sætte sig ind i din situation fordi vi alle har hver vores historie. Udover min egen indsats hjemmefra har de to sessioner med Claus hjulpet mig til at komme over det lille bump i mit privatliv, så jeg igen kan fokusere på mit arbejde. Claus Pallesen vil derfor være min tilbagevendende terapeut for fremtiden, og jeg kan klart anbefale ham til andre.""  Læs mere  Læs mindre

LHK kvinde 44 år - "Hejsa Claus. Jeg har fået en online behandling mod klaustrofobi med BWRT hos dig. Jeg følte at jeg var i virkelig gode hænder og du gjorde mig meget tryg, selvom det er et sårbart emne for mig. Min klaustrofobi er ikke helt forsvundet, men den er mindsket betydeligt, og så har jeg fået modet til at eksponere mig selv for ting, som jeg før undgik. Nu kan jeg bedre tage elevatoren, gå gennem svingdøre mm. 1000 tak for din hjælp - håber du kommer til at hjælpe mange flere. LHK / 44 år"  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.