Christian Evers - Mentor, Terapeut, Coach

Christian Evers

Mentor, Terapeut, Coach

3 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Helt grundlæggende vil jeg og Find Stien støtte dig med at udfolde dit potentiale og skabe meningsfuldhed. Christian Evers - Mentor, Terapeut, Coach

Beskrivelse

Denne profil er ikke længere aktiv

- kontakt support for hjælp med at finde en anden mentor



Mange unge befinder sig i en gråzone. På den ene side har de muligvis ikke en diagnose. På den anden side har de problemer, hvis omfang og intensitet ligger ud over det, vi normalt betragter som en del af ungdomslivet. I den gråzone kan den unge miste orienteringen og blive ramt et sted, hvor det gør rigtig ondt.

 

Find Stien er et rådgivningsforløb for unge, der er ramt af livskrise med symptomer som depression, angst, misbrugsproblemer og mangel på meningsfuldhed. Jeg hjælper med at skabe kontrol over eget liv og finde en ny vej med uddannelse, praktikforløb eller job. Jeg arbejder med selvforståelse og indsigt som en vej ind til kernen af et nyt, meningsfyldt liv og bruger samtaler i naturen og smukke lokaler på Vedbæk Station som træningscenter. Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig, din søn eller datter med at finde fodfæste og tro på en positiv fremtid.

 

Om forløb hos mig

 

Opstart

Hos Find Stien får den unge en personlig mentor, der har tid til at lytte og se hvilken person, der gemmer sig bag en adfærd, lidelse eller diagnose. Forløbet starter med et møde med den unge og gerne også med forældrene. Herefter mødes den unge med sin mentor, og der bliver talt om baggrund og erfaringer, ønske til uddannelse, mål og udfordringer.

 

Vi udvikler sammen en plan for at skabe struktur på hverdagen og helt grundlæggende give den unge lyst til at stå op om morgen. Planen matcher den unges forudsætninger og sikrer, at vi kommer rundt om alle aspekter af hverdagslivets udfordringer.   

 

Processen

Udgangspunktet for alle planer og forløb er, at vi kigger fremad. Hvilke udfordringer skal vi forholde os til her og nu? Ved hvert møde tydeliggør vi mål og rammer for samtalen, der foregår i et miljø, hvor den unge føler sig tryg. Vi sætter nysgerrigheden i spil, og finder ind til de ressourcer, der spirer og sprudler. Vi er gode til at skubbe til grænserne for den unges formåengennem skæv inspiration, finurlige tanker, overraskende oplevelser og udfordrende øvelser.

 

Fagpersoner eller andre, som i forvejen er en støtte i hverdagen, er også meget velkomne til samtalerne så alle vigtige emner kommer frem i lyset.

 

Træning

De unge, vi arbejder med, er ofte udfordrede på at foretage helt hverdagsagtige ting, som vi andre tager for givet – og har svært ved at forstå. Angsten for at gå ud ad døren, for at tage med det offentlige, eller for at møde andre.

 

Når angsten tager magten og bliver en del af den unges identitet, træner vi i det offentlige rum eller der, hvor den unge er udfordret. Find Stien tager helt bogstaveligt den unge i hånden og går med.

 

Succes

Forløbet og træningen med den unge har ét formål: At genoprette selvværd og give den unge følelsen af at betyde noget tilbage. Målet er at opbygge en ny livsstil og skabe succes med uddannelse, arbejde og i livet. Vi sætter alt ind på, at det lykkes, og samarbejder med de bedste k om at nå målet.

 

Den indsats, vi udøver i fællesskab, kan direkte måles på, hvordan den unge kommer tilbage til en god hverdag med en uddannelse og/eller et job, de trives med. Hvordan klarer den unge hverdagen? Kan den unge indgå i sociale relationer og fungere i et uddannelsesforløb eller på en arbejdsplads?

 

Opfølgning

Find Stien bevarer kontakten med den unge efter endt forløb. Der er opbygget et tillidsforhold og en tæt relation, og vi er oprigtigt interesserede i at høre, hvordan det går. Hvis den unge er det mindste i tvivl eller bekymrer sig om tilbagefald, er døren altid åben for en samtale.

  

Om mig

 

Mit navn er Christian Evers. Jeg er stifter af Find Stien og har gennem 7 år arbejdet med unge, der har det svært i livet. Jeg er uddannet M.Sc.E og har mange års ledelseserfaring fra virksomheder og sociale organisationer (NGOér). 

 

Jeg har brugt mere end 10.000 timer på at blive klog på bl.a. den seneste internationale hjerneforskning, neuropsykologi, psykoterapi, mindfulness, psykiatri, metakognitiv adfærdsterapi samt ikke mindst genvejene i behandlersystemet!

 

De senere år har jeg arbejdet som mentor for unge med udfordringer og været bindeled mellem sagsbehandlere i det offentlige system på den ene side og unge og deres forældre på den anden side.

 

Jeg tror grundlæggende på, at alle kan genvinde egne ressourcer og finde kernen i sit eget liv. At de unge KAN ændre adfærd og fremstå som den bedste udgave af sig selv. Uanset adfærd, lidelse eller diagnose. For mig er en diagnose ikke noget de unge ER, men noget de HAR i en periode.

 

Jeg er oprigtigt optaget af, hvilke elementer, der skaber størst effekt og bruger al min tid på at finde nye metoder og løsninger, der kan støtte den unge i at skabe en positiv fremtid.

Klientudtalelser

Sandra - ""Jeg var rimeligt fucked up, inden jeg mødte Find Stien. Droppede ud af gymnasiet, fordi jeg ikke kunne klare presset. Måske mest fra 12- tals veninderne. Hang ud med ”de forkerte” og røg for meget hash. Hvad havde jeg gang i? I samtalerne med min mentor fandt vi ind til mine drømme og ønsker. Sammen udviklede vi en plan, der hjalp mig tilbage på sporet. Det var alvorligt nice! Nu er jeg startet på 2. år af uddannelsen til pædagog og er utrolig glad for mit studiejob.” Sandra, 21 år"  Læs mere  Læs mindre

Lukas - ""Efter gymnasiet var jeg virkelig i tvivl om, hvilken uddannelse jeg skulle vælge. Det resulterede i, at jeg ikke valgte noget. Jo, jeg spillede spil 24/7 og byttede om på nat og dag. Mine forældre var ved at blive sindssyge. Gennem samtaler med Find Stien fandt vi frem til, hvilke uddannelser der kunne være noget for mig, og så kom jeg i praktik i virksomheder for at teste det af. Det var rigtig godt af have noget spændende at stå op til om morgenen. Reklamebranchen fangede mig, og i dag arbejder jeg på bureau og læser til Multimedie-designer på KEA”. Lukas, 20 år"  Læs mere  Læs mindre

Jesper - ""Gennem det meste af min tid i skolen og gymnasiet, følte jeg mig anderledes. Jeg havde svært ved at koncentrere mig, var hele tiden urolig og meget af tiden i konflikt med lærerne. Det var svært at tro på, at jeg kunne tage en videregående uddannelse. Find Stien hjalp mig gennem systemet, og jeg fik stillet diagnosen ADHD. Dét hjalp mig til at forstå, hvorfor jeg havde det, som jeg havde det, og ikke mindst gav det mig nogle gode værktøjer at arbejde med. I dag læser jeg Filosofi på SDU”. Jesper, 21 år"  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.