Parterapeut, Psykoterapeut, Familieterapeut/-rådgiver, Spædbarnsterapeut, Stressterapeut
13 klientudtalelser
DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV
Kontakt GoMentor support for hjælp med at finde en anden
Jeg kan hjælpe dig i dit arbejde med at få øget indsigt i din måde at opleve og fungere på.
Jeg er særlig god til individuel terapi (angst, stress, personlig udvikling, livskriser, depression, mistrivsel, tristhed), parterapi (kriser, skilsmissetanker) og til at arbejde med sorg og tab.
Løber du igen og igen ind i forhold der er fyldt med konflikter og ballade?
Lever dit liv og din tilværelse ikke op til dine drømme?
Går Du rundt og føler at tingene ikke lykkes for dig?
Sammen kan vi arbejde på, at du får det bedre med at være lige netop dig ved f.eks. at:
- Afdække hvad der får dig til at havne i konflikter.
- Skabe bedre sammenhæng mellem dine drømme og dit faktiske liv.
- Udfolde dine ønsker og forhåbninger.
Alle par vil undertiden løbe ind i konflikter, uoverensstemmelser, problemer, diskussioner og skænderier.
Det der adskiller par der kommer godt igennem og ud af konflikterne og kan lægge dem bag sig, og par der gror fast og forbliver i konflikterne, er forskellen i, hvordan man forstår og håndterer konflikterne.
Parterapi sigter på den enkelte bliver klogere på sig selv, på sin partner og på hvordan man håndterer konflikter på en produktiv og ikke-aggressiv eller destruktiv måde. Dette kan jeg hjælpe jer med.
Der er forskel på at miste en elsket gammel kær farmor, og miste et barn, en partner eller en søskende. men sorg kan ikke gradbøjes. Sorg tager tid. Sorg kan ikke trøstes væk – og den vil aldrig forsvinde. Men man kan lære at leve med den. Man går ind i sorgen, og man kommer ud som en anden. At få hjælp når man har mistet kan være en god ide; at "få en karavanefører" med på "rejsen" giver håb og tro på, at man kommer hel ud på den anden side - endda tit "mere hel".
Spædbarnsterapi er at sætte ord på et traume, et menneske har fået før det fik sprog. Ved at italesætte traumet (traumerne) frigøres den energi der har været bundet i traumet.
Ikke blot unge og voksne, men også små børn og spædbørn kan forstå, når man taler til dets følelser - også selv om barnet endnu ikke har noget aktivt verbalt sprog.
Læs mere om spædbarnsterapi i blogindlægget nederst på siden
Jeg arbejder med en bred vifte af livets mange sider og udfordringer, og du er hjertens velkommen til at ringe for at høre mere.
Eksistentielle problemstillinger
"Kæreste Charlotte. Er du WHIMMER hvor er jeg glad for, at jeg har mødt dig. For 6 måneder siden sad jeg overfor dig for første gang - med buldrende stress i hele kroppen og rigtigt kedelige følgevirkninger. Hurtigt gav du mig en håndfuld meget lavpraktiske og enkle værktøjer, som jeg umiddelbart kunne indarbejde - og løbende udbyggede du med mere sofistikerede værktøjer som mere bearbejdede "kilden" til min situation. I dag føler jeg, at min energi og mit humør stort set er tilbage på normalt niveau - jeg sover - og jeg har ingen smerter i brystet. Når jeg en gang imellem falder tilbage i mine gamle, dårlige vaner føler jeg, at du sidder lige hér på min skulder og repeterer din værktøjskasse for mig, og hjælper mig tilbage på sporet. Det er stærkt. Jeg ved, at jeg ikke er nem at arbejde med ;-) Tusinde tak! Peter" - Læs mere Læs mindre
"Tusind tak, jeg følte mig rigtig godt tilpas og føler jeg fik mere ud af den ene session end jeg nogensinde har fået i alt hos de tidligere psykologer jeg har gået hos .. " - Læs mere Læs mindre
"Et år og 9 måneder efter jeg havde mistet min først fødte søn, sad jeg højgravid hos Charlotte. Flere ting pressede sig på: depressionen efter tabet af min søn, sygemelding med plukkeveer, sorg mv. Charlotte fandt med det samme ind til kernen. Det føltes som om hun besad en nøgle og låste op for alle mine "bekymringer" og satte mig fri. Charlotte gjorde mig bevidst om det stadie jeg sorgmæssigt var i. Charlotte anerkendte min søn og jeg, og hun hjalp med og gav mig redskaber til at fortsætte med at bearbejde sorgen. Snart viste det sig også at min søn ikke havde vendt og ved div. vendingsforsøg ikke havde i sinde at vende sig. Det betød at jeg skulle føde en sædefødsel eller have kejsersnit. Også det gav anledning til mange bekymringer. Mit største ønske var at føde mit barn. Charlotte bakkede mig op. (Og ja, på terminsdagen lykkedes det i sidste øjeblik med sædefødslen. Det er et mirakel) Jeg er Charlotte taknemmelig for hendes store hjælp." - Læs mere Læs mindre
"Kære Charlotte I sofaen hos dig er der ro og varme - det har været mit trygge helle, mens jeg gennemlevede mit livs sorg. Jeg gennemlever den stadig, men nu på en anden måde. Jeg kan trække vejret, og jeg kan få luft. Der er perioder, hvor hverdagene kører så stærkt, at jeg ikke når at stoppe op og mærke savnet. Så ligger det hele lige under overfladen, og jeg bliver ekstra sårbar og ekstra hudløs. Der bruger jeg ofte de redskaber, du har givet mig. Men navnlig her kunne jeg godt trænge til at sidde i din sofa - til at være i mit helle. Jeg kommer ud til dig igen en dag - måske når lyset atter er på vej? Kærlig hilsen Ida" - Læs mere Læs mindre
"Parterapi Kære Charlotte. Vi fik dig anbefalet - og det med god grund. Vores store kærlighed var stødt på grund, og vi sad i hver vores ende af skibet og var fortvivlede. Med fordomsfri og upartisk indlevelse hjalp du os - ikke med at rokke båden, men med at give os de værktøjer, vi skulle bruge til at grave det fri, der var sandet til. Vi lærte at lytte til hinanden og forstå. Og acceptere forskelligheden. De teknikker, vi fik med, kommer vi til at bruge mange gange - i mange forskellige sammenhænge, ikke kun over for hinanden. Tak." - Læs mere Læs mindre
"Parhjælp Charlotte, du er ubetinget den bedste personlige hjælper af de efterhånden mange, jeg har haft brug for i mit omtumlede liv. Uden dig tror jeg ikke, mit kærlighedsforhold havde overlevet endnu en runde. Kærlige tak!" - Læs mere Læs mindre
"Efterfødsel samt før-fødselshjælp Charlotte er fantastisk. Det er første gang jeg oplever mig hjulpet. Virkelig. Og det er helt utroligt så hurtigt jeg mærkede resultater. Bare efter få gange. Jeg vil anbefale Charlotte til alle. Og gør det allerede. Jeg benytter stadig det jeg fik med af værktøjer. Og ser på det igen og igen. Så brugbart og livændrende." - Læs mere Læs mindre
"Parforhold Hej Charlotte Tusind tak for din store hjælp! Du har en fantastisk stor erfaring med mange af livets udfordringer. Du har hjulpet os til at se vores problemer på en anden måde, fra en ny vinkel. Det har givet mig troen på at vi kan lykkes. At vores problemer ikke er uoverstigelige. Du har givet os nogle redskaber vi kan bruge når vi får op i en spids, og dem kan vi helt sikkert bruge! Mange varme hilsner Simon" - Læs mere Læs mindre
"Jeg har været glad for Charlotte jeg er gået hos hende snart et år og er afsluttet hos hende. Jeg synes hun har været god til at får mig til se tingene fra anden aspekter og har været god til rådgive mig ang. de udfordringer jeg har. Jeg har være meget tilfreds. Jeg er gået hos andre psykologer med jeg har holdt fast i Charlotte. Tak for dine gode råd" - Læs mere Læs mindre
"Jeg kan også kun give Charlotte de varmeste anbefalinger med på vejen. Jeg blev selv anbefalet Charlotte af min jordemoder til at få talt nogle tyngende erfaringer igennem fra min første barsel. Charlotte gennemskuede straks, hvor roden til disse bekymringer lå og hjalp på fantastisk vis med at sætte ord på dem og oversætte dem til min mand. Herefter har jeg selv gået i terapi og fået både uvurderlig indsigt, forståelse og redskaber til at forstå mine egne krav og løfte mig videre. Jeg føler mig meget stærkere nu og glæder mig usigeligt til det kommende barn og vores familieliv. TAK. " - Læs mere Læs mindre
"Charlotte har været en kæmpe hjælp i vores parforhold, da vi som nybagte forældre pludselig stod fremme for hidtil ukendte sider af os selv og hinanden, som skabte konflikter i vores forhold. Jeg har personlig erfaring med andre psykologer og terapeuter, men jeg vil uden tvivl, til en hver tid, lægge min anbefaling hos Charlotte. Charlotte er god til at lytte, og ikke mindst til at afkode, og finde roden til at en given konflikt opstår. Det har været utrolig essentielt for os, at vi har fået indsigt i vores følelser og reaktioner, både vores egne og hinandens, derfor har det været en stor succes at tage til terapien sammen. Vi føler begge at vi har lært meget om hvordan vi kan styrke vores lille familie, og er trygge ved at vi kan henvende os hos Charlotte, skulle vi igen få brug for hjælp." - Læs mere Læs mindre
"Tak Charlotte, for mange mange timer hvor du med indsigt, forståelse, ro og ikke mindst guidance har hjulpet mig igennem den største krise i mit liv. I dag ved jeg, at timerne hos dig er den bedste investering jeg har gjort. Tak, og de varmeste anbefalinger herfra" - Læs mere Læs mindre
"Tak Charlotte. Tak for din dybe omsorg, indsigt og faglighed. Du greb mig og min partner da vi få dage efter fødslen af vores døde tvillingedrenge kontaktede dig. Du gav os plads og tryghed. Du gav os redskaber til at bære vores sorg samtidigt med, at være der for hinanden. Vi har lært utrolig meget om os selv ved hjælp af din guidiance." - Læs mere Læs mindre