Carina Kruse - Coach, Psykolog

Carina Kruse

Coach, Psykolog

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Jeg tilbyder individuel terapi, parterapi, familieterapi, supervision, psykologisk coaching og terapi i grupper. Carina Kruse - Coach, Psykolog

Beskrivelse

Indgangsvinkel: I mit arbejde har jeg altid den enkeltes ressourcer og potentialer som omdrejningspunkt. Det er vigtig for mig - sammen med den enkelte, at skabe sammenhæng, forståelse og overskuelighed - og derigennem genkendelighed i forhold til den enkeltes hverdag; i forholdet til sig selv, ens partner, familie, ens sociale kontaktnet og arbejdsmæssigt. 

At forstå sig selv: Konkret betyder dette, at den enkelte forstår og værdsætter hvor ens glæde og oplevelse af ro og tilfredshed kommer fra, dvs. fortrolighed med ens kilder for meningsfuldhed og velbefindende; "hvad gør mig godt". Endvidere er afkodning - af den betydning sorg og vrede kan få for uhensigtsmæssigt samspil og handlinger med dem omkring en essentielt; at forstå sammenhængen mellem sorg, vrede, frustration og ukonstruktive handlinger. Dette opnås gennem en udvikling af evnen til at omsorgsfuldt, nysgerrigt og uden hæmmende affekt - gå ind at undersøge egne følelser som eufori, glæde, frustrationer og til tider oplevelse af magtesløshed. 

Selvtillid og handlingsmuligheder: Ved bevidstgørelse af erfaringer og mønstre bliver den enkeltes muligheder for at påvirke relationer og situationer positivt forstærket. Jeg tror på at den enkelte er unik, derfor er det specifikke samtaleforløb ligeledes unikt - min arbejdsmetode følger således den enkelte i forhold til personlighed, behov og timing/niveau i forløbet. Jeg har altid et relationelt perspektiv som grundsten i mit arbejde, samtidig som jeg tror på konkrete handlingsmuligheder; en personligt, udviklet "værktøjkasse" ofte baseret på kognitive teknikker . Endeligt, er bevidsthed i forhold til oplevelsen af "frihed i tilstedeværelsen" - mindfulness, aktiv meditation centralt i mit arbejde og min forståelse af den enkeltes deltagelse og afgrænsning i samspillet med de(n) andre.

Baggrund: Autoriseret klinisk psykolog uddannet fra Københavns Universitet. Indehaver af Psykologklinikken Byens Psykologer, som er et klinikfællesskab bestående af privatpraktiserende psykologer. Ansat og tilknyttet Rigshospitalets anoreksiklinik gennem flere år. Opvokset i Norge, med længerevarende ophold i USA. Jeg tilbyder således også disse sprog i min konsultation.

Du er meget velkommen til at kontakte mig enten på telefon eller mail - eller trykke på "Ring mig op", så vil jeg ringe til dig hurtigst muligt.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.