Annemette Tvermoes - Psykoterapeut MPF, Stressterapeut

Annemette Tvermoes

Psykoterapeut MPF, Stressterapeut

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Jeg tilbyder et trygt, empatisk og tillidsfuldt rum, hvor du kan få hjælp til at få mere kontakt til dig selv både mentalt, følelsesmæssigt og kropsligt. Annemette Tvermoes - Psykoterapeut MPF, Stressterapeut

Beskrivelse

Denne mentor er ikke længere aktiv - Kontakt GoMentor support, hvis du har brug for hjælp til at finde en anden mentor.


TERAPI hos mig, hvis...


Vi møder alle modgang i livet, hvor terapi kan være en god løsning. Det kan være, at:

  • Du står i en svær og uafklaret situation i dit liv
  • Du føler dig presset eller stresset af hverdagens mange opgaver
  • Dine tanker fylder uhensigtsmæssigt meget og er svære at styre
  • Du ønsker at blive mere nærværende og tilstede i dit liv
  • Du oplever problemer med dine nære -- kæreste, familie, kollegaer, venner mv.
  • Du ønsker mere selvværd
  • Du føler dig angst eller depressiv
  • Du ofte mister fokus og oplever dårligt humør
  • Du er kørt fast i mønstre eller relationer, der ikke fører noget godt med sig, men som du alligevel bliver ved at gentage/hænge fast i


Min fornemste opgave er at hjælpe dig med indsigter, redskaber og værktøj til at takle dine udfordringer. En tryg relation er noget af det vigtigste, hvis du ønsker at arbejde med dig selv i terapi.


Mit LØFTE til dig...


Jeg tilbyder et trygt, empatisk og tillidsfuldt rum, hvor du kan få hjælp til at få mere kontakt til dig selv både mentalt, følelsesmæssigt og kropsligt. Det, der fylder i dit liv lige nu og her, vil altid være udgangspunktet for vores arbejde sammen.


Jeg vil være med dig på alle de stier og veje, som du har brug for at gå -- både de svære og de lette. Jeg vil guide og støtte dig i dit arbejde med at ændre det, der hindrer dig i at leve det liv du ønsker. Jeg vil hjælpe dig til finde de ressourcer og potentialer du helt sikkert har.


Min BAGGRUND og metode...


Jeg er certificeret psykoterapeut indenfor den evidensbaseret metode, der hedder Emotions Fokuseret Terapi. Jeg underviser desuden hold i Mindfulness og stresshåndtering.


Måden jeg arbejder på, er oplevelsesorienteret med fokus på følelserne og kroppens reaktioner. Dine følelser og dine kropslige oplevelser bruges som kompas til at fortælle os, hvad der er vigtigt at få set på og talt om. De følelser som er på spil for dig i situationen, vil fortælle os, hvilke mulige valg du kan tage, som er rigtige eller forkerte for dig.


I vores samarbejde vil du kunne lære at mærke, acceptere og regulere dine følelser, så du kan handle hensigtsmæssigt i dit liv.


KONTAKT og vilkår...


Ring gerne til mig, så vi kort kan tale sammen om, jeg kunne være den rigtige terapeut for dig. Jeg benytter ikke kun GoMentor kalenderen, så du er også velkommen til at ringe til mig for at lave en endelig aftale.


Første session betales her på GoMentor. Din tid er reserveret, når du har indbetalt. Derefter betales kontakt eller med MobilePay efter endt session.


Aflysning skal ske 24 timer inden aftalt tid. Ved for sen aflysning eller udeblives betales det fulde beløb. Ved sygdom samme dag aflyses hurtigst muligt, og bestilles der en ny tid overføres betalingen til næste session.


Lidt om MIG...


Jeg arbejder fuldtid som psykoterapeut. Jeg har lokale centralt i København og på vores lille gård i Farum. Jeg er 53 år, er gift og har to voksne piger.


For mig er det vigtigt, at alle oplever at blive mødt som det unikke menneske de nu engang er. I det møde er mit fokus altid at være nærværende og empatisk, omsorgsfuld og rolig, lyttende og interesseret.


Jeg håber at kunne hjælpe dig til en oplevelse af at leve i større overensstemmelse med dig selv og have ressourcer til at håndtere dit eget liv.


Du er velkommen til at kontakte mig.


Annemette Tvermoes

Biografi

Særlig erfaring med klientgruppe

Voksne

Unge

Sygemeldte

Pårørende

Ældre

Sessionstype

Individuel samtale

Sprog

Dansk

Køn

Kvinde

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.