Trænger du til karrierecoaching ?

Skrevet d. 25-3-2019 13:00:30 af Tina Nielsen - Coach, Mentor, Mentaltræner, Stresscoach

Går du med overvejelser om at skifte job? Det kan være det går strygende, men at du alligevel ønsker nye udfordringer på jobbet. Det kan også være, at der er større eller mindre områder, som skaber irritation i dit nuværende job. Måske skal du videre til noget andet, eller måske skal du genfinde din motivation? Et er sikkert – du ved, at du vil gøre noget – du er kommet til en skillevej, men har brug for hjælp til at komme videre….

Du er kommet til en skillevej

Karrierecoaching foregår med udgangspunkt i dig, hvor vi stiller skarpt på dine ønsker, dine ressourcer, dine drømme, finder frem til din indre motivation – og samtidig også de ting, som du ikke ønsker. Så du får et helhedsbillede og klarhed over, hvad du gerne vil fremadrettet. 

Andre gange er der brug for en handleplan, så du er klar til at tage action samtidig med at du er kommet frem til, hvad du brænder for rent karrieremæssigt. 

Det kan være meget forskellige ting og problemstillinger, der skal afklares, men uanset hvad, så er der hjælp at hente. Jeg glæder mig til at hjælpe dig. 

De bedste hilsner fra Tina.


Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.