Særlig sensitivitet og selvforståelse

Er man særligt sensitiv er det vigtigt, at man øger ens forståelse for sin sensitivitet, og hvordan det påvirker ens dagligdag. Man kan forsøge at gøre sig bevidst, hvad det præcis er for nogle forandringer, der skal til, for at man trives bedst muligt og kan skabe potentiale for at kunne udfolde sine talenter. 

Hvis man erkender, at man har nogle begrænsninger i sit liv, kan det være en stor hjælp at ændre sine livsrammer. At ændre sine livsrammer betyder ofte, at det kan være nødvendigt at inkludere sine omgivelser i sine overvejelser. 

For 20 procent, de særlige sensitive, kan det at arbejde i et støjende og åbent kontorlandskab f.eks. være så stor en belastning, at det i høj grad kan begrænse produktiviteten for det enkelte menneske. Det kan være enormt svært at fortælle sin kollega eller arbejdsgiver, at man har brug for at arbejde under andre forhold, da det kan føles som et tabu at udtrykke et ønske om at bryde med nogle fastsatte rammer. 

Det er derfor ikke unormalt, at man som særligt sensitiv kan føle sig forkert eller anderledes. Mange særligt sensitive mennesker oplever at bruge mange ressourcer på at indordne sig under rammer, som de egentlig ikke trives i. Derfor er det enormt vigtigt, at man først og fremmest selv forstår, hvilke begrænsninger der kan være forbundet med sensitiviteten, og at man får indsigt i, hvordan man tager højde for det. Der findes flere former for særlig sensitivitet, og måden det kan komme til udtryk varierer fra menneske til menneske. Derfor varierer det også, hvordan man bedst muligt tager højde for særlig sensitivitet. 

Det kan være en styrke at være særligt sensitiv. Særligt sensitive mennesker er ofte gode til at fordybe sig, har ofte en fleksibel tankegang, er generelt omstillingsparate og er gode til at bearbejde stimuli omhyggeligt. Men for at styrke potentialet må man lytte til de signaler, som kroppen sender både for at forstå sin sensitivitet og for at kunne tage højde for den. 

Ulempen ved at være særligt sensitiv kan være, hvis man ikke er det bevidst, at man ofte vil forsøge at undertrykke det. At modarbejde eller undertrykke sin særlig sensitivitet kan resultere i, at man bliver modløs og magtesløs, udvikler en selvdestruktiv adfærd og i visse tilfælde udvikler en depression. Det værste, der kan ske for en særligt sensitiv person, er at blive et offer for sin sensitivitet. 

Det er derfor altafgørende, at man forsøger at skabe nogle livsrammer, hvor man trives bedst muligt. Fra et psykologisk perspektiv er det vigtigt at tage højde for særlig sensitivitet, hvis man behandles for depression, stress eller angst, da der i den traditionelle tilgang ikke tages højde for særlig sensitivitet.

For særligt sensitive mennesker kan det være en stor lettelse at finde ud af, at det er det, der er på spil, og at man med forholdsvis simple teknikker kan tage højde for sensitiviteten og dermed leve et aktivt og produktivt liv med sensitiviteten.