Knæk Cancer

I 2009 fik jeg konstateret brystkræft, det var mit livs største chok og kamp. Men jeg har ikke kunne tage den kamp op alene. Og det tror jeg vi er mange der kan nikke genkendende til. Det er helt utroligt vigtigt at have en i sit liv som støtter i dit kræftforløb. Det har været en kæmpe hjælp for mig, når jeg har været rigtig dårlig af kemo, at trygt kunne stole på at min mand Peter har taget sig af det hele og vores to drenge. Ligesom at når jeg har følt mig aller dårligst, at han stadig har elsket mig, selvom jeg så meget syg ud og intet kunne give tilbage. Han gav mig aldrig anledning til, at det at jeg så anderledes ud, betød noget for ham.

For mit vedkommende var det også støtten i den angst der meldte sig, både i forløbet og bagefter. At han var opmuntrende, når jeg ikke troede på at jeg ville overleve - og at han kunne rumme angsten og mig bagefter min behandling. Af hjertet tak skat ❤️

Men vi er nogle som stadig har svært ved et kræftforløb. Derfor gør jeg også en stor ære i at hjælpe, andre ud fra mine egne erfaringer som kræftpatient og derfor ved jeg hvor dyb en krise man er i. Som kræftpatient er man ofte dybt afhængig af at andre kan hjælpe, og terapi er en rigtig god hjælp. Både til at komme bedre igennem forløbet og tiden efter behandling. Jeg retter terapien både mod kræftpatienter og deres nærmeste, da det ofte er et enormt pres at være pårørende.