Hvornår bør man opsøge terapi i forhold til vredes-udfordringer?

Skrevet d. 13-8-2019 12:48:18 af Mo Elisabeth Hansen - Psykoterapeut, Parterapeut, Terapeut, Mentor, Stressterapeut, Familieterapeut/-rådgiver, Coach, Psykoanalytiker

Hvornår bør man opsøge terapi i forhold til vredes-udfordringer?

Når man starter i terapi for sin vrede, vil den første læring handle om at lære sin vrede at kende.

Hvor kommer netop din vrede fra, hvad er dine tidlige erfaringer med vrede, er der tidspunkter du kan lide din vrede på og andre tidspunkter du ikke kan styre den på?

Hvornår oplever du vreden som et problem? Hvornår har vreden været noget, du kunne bruge?

Din opmærksomhed trænes i, at lægge mærke til, hvornår vreden er en dækfølelse for andre følelser.

Den næste læring kan man kalde en aflæring og en ny læring.

Her skal vi arbejde med, at du aflærer de gamle velkendte vredesstrategier og tillægger dig ny læring primært i form af bedre selvregulering.

Selvregulering er den regulering, vi skal træne, hvor du får lært at stoppe vreden, så den ikke eskalerer, men håndteres i tide.

Selvreguleringen eller vredeskontrollen betyder ikke, at du skal undertrykke din vrede, men det betyder, at du vil lære at takle de vanskeligheder og udfordringer, du møder, på en konstruktiv måde, hvor det er dig, og ikke vreden, der kontrollerer situationen.

Sagt på en anden måde, vil du lære at udtrykke din vrede på en sund måde.

Eksempler på arbejdspunkter i et vredesforløb:

A) øvelse i at nuancere situationer eller personer, man før har oplevet udelukkende som angribende

B) samtale og bevidsthed vedr. uhensigtsmæssig adfærd i forbindelse med et vredesudbrud

C) konfliktnedtrapningsøvelser

D) indblik i - og senere hen træning i at ændre - den adfærd der vedligeholder vredesspiralen

E) øvelser i problemløsningsadfærd som f.eks. at sætte grænser, gå fra en situation i tide eller sige fra på en konstruktiv måde

Vrede en grundlæggende følelse

Vrede er en af menneskets grundlæggende følelser, hvorfor det er naturligt at vi reagerer med denne følelse i vanskelige eller ubehagelige situationer.

Vrede er menneskets biologiske og automatiske forsvarssystem.

Det er først, hvis vi ikke kan styre vores vrede, at følelsen og udtrykket bliver uhensigtsmæssigt.

Ofte sker dette desværre, når vi er sammen med andre mennesker og her kan vreden gå hen og blive et problem både for os selv og i vores sociale relationer.

Angst og vrede er tæt forbundne følelser, da begge følelser fungerer som vejledere for os i samme situation, nemlig når vi oplever at vi bliver truede.

Kæmp eller flygt-strategierne tager over, fornuften går i baggrunden. Enten overvældes vi af angst (følelsen af at ville væk, forsvinde, miste kontrollen) eller også overvældes vi af vrede (går i kamp mod det, vi oplever, der truer os).

Når vi oplever usikkerhed, kan det altså forstærke vrede og aggression.

Vrede kan også være en dækfølelse for andre følelser, hvis man oplever forladthed, skuffelse, sårbarhed, misforståelse eller lignende. Hvis vrede er den følelse man altid reagerer ud fra, skal man overveje om vreden uhensigtsmæssigt har fået for meget fylde og kontrol i ens liv.

Vredens forskellige udtryk

Vrede er en følelse, der er meget energi i, og derfor kan vrede også virke voldsomt, når den kommer til sit fulde udtryk.

Vredesudtrykket kan gå fra småirritation til rødglødende raseri. I det øjeblik hvor vreden opfylder en, forsvinder alt andet end denne følelse, man mærker hjertebanken, øget puls og adrenalin.

Nogle mennesker udtrykker vrede ved at råbe, smadre noget eller agere voldeligt overfor andre.

Andre bliver mere indadvendt vrede – vender vreden mod dem selv - hvilket kan komme til udtryk med selvdestruktive handlinger som cutting, overspisning eller anden negativ handling eller tale til og om sig selv.

En tredje måde at takle vreden på kan være, at prøve at holde den inde i stedet for at udtrykke den.

Her kan vreden komme skjult frem i form af angstanfald eller misbrug, for uanset hvad så bliver vreden i kroppen og ligesom en overfyldt ballon, vil den prøve at finde en ventil, der kan lukke den ud.

Det siger sig selv at hverken overdreven eller undertrykt vrede vil komme til udtryk på en hensynsfuld eller konstruktiv måde.

Sund vrede, som man f.eks. oplever, hvis man skal bede nogen om at stoppe med at overskride ens grænser, kan være fuld af god, konstruktiv energi, der frisætter og udtrykker.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.