Skrevet d. 23-3-2020 20:59:32 af Nirvi Bennich - Psykoterapeut MPF, Stressterapeut, Traumeterapeut
Traumatiske begivenheder er del af livet – og grundlæggende har vi som mennesker og flokdyr mulighed for at gennemleve traumer, komme ud på den anden side og leve videre med en integration af det som er sket. Hvorfor behøver vi så lave traumeterapi? Potentialet for naturlig traumeheling udløses ofte kun delvist eller slet ikke. Mange mennesker sidder tilbage efter traumer med den erfaring – bevidst eller ubevidst – at dele af det som skete både i de ydre begivenheder og i de indre reaktioner aldrig er blevet mødt, reguleret og integreret i personligheden. Traumeterapi handler om at støtte op om at naturlig traumeheling kan ske – og relationel traumeterapi fokuserer specielt på, at heling forudsætter en gensidig regulering af tilstande, som aldrig er blevet reguleret før. Hvis vi efter et traume har adgang til kontakt hvor både hjælpesøgende og hjælpegivende har kapacitet til at møde historien og traumereaktionerne og deltage i gensidig regulering af dem – ja så reguleres tilstandene og vi behøver ikke kapsle dem inde eller dissociere dem væk. Psykomotorisk træning opbygger evnen til selvregulering, og kropslige metoder er udviklet til den enkelte individ til regulering af tilstande som; angst, vrede, afsky, kollaps og lammelse.