Undgå skilsmisse i julen – Skyld og dårlig samvittighed ødelægger jule kæreste tiden

Skrevet d. 9-12-2019 15:58:41 af Laila Baltser - Psykoterapeut, Stressterapeut, Parterapeut, Supervisor, Mentor

I den søde juletid, hvor vi egentlig skulle hygge og nyde lysene, duftene, smagen af sødmen og den mørke tid, hvor det er nærliggende at putte og ligge tæt, sker der for rigtig mange par det stik modsatte.


Forventningspresset er ikke blevet mindre med årene.


De fleste af os, forventer noget helt særligt af juletiden og vi forbereder os som aldrig før, lang tid før julen endelig står for døren.


Det er som om, uanset hvor lang tid i forvejen vi begynder at tænke på og forberede julen, jo længere væk kommer vi fra hinanden. Og det er som om, jo mere vi vil nå, jo mere fylder vi på.


Men hvad er det vi frygter og prøver at planlægge os ud af, hvorfor oplever vi at vi trods forberedelser, alligevel ikke føler vi finder og prioriterer tiden til det væsentligste?


Og hvad er egentlig det væsentligste.

Det spørgsmål dukkede også op i parterapien hos mig forleden dag, hvor et opløst frustreret par med tårnhøje forventninger til hinanden, julen og generelt, var tæt på at ødelægge deres ægteskab.


I samtalen viste det sig nemlig, at stress og pres i hjemmet var blevet et faktum, stress på den måde at begge parters arbejdssituation var underlagt stort pres i at skulle nå (set udefra) urealistiske mål, det betød selvfølgelig at begge parter var temmelig ophængt på arbejdspladsen.


Der opstod nemt konflikter i hjemmet, hvor der jo var meget andet der skulle hænge samme og ordnes. Det var ikke kun de praktiske ting, det var også alle arrangementerne, julefrokoster, ekstra familiesammenkomster, vennerne, løbeturene … bare tankerne om hvad der skulle nås, medførte træthed og manglende overskud som ofte førte til spekulationer, skyld og dårlig samvittighed.


Det der aktiverede mest skyld, skam og dårlig samvittighed var i forhold til børnene, for vi ved jo godt dybest set hvad vi udsætter dem for når vi ikke trives.


Ved at sætte det hele op visuelt, fik vi sammen øje på, at der slet ikke var plads til alene tid, pauser eller kærestetid.


Det udløste både pres, konflikter og afstand.


”Jamen Laila, hvad er det så vi skal gøre?” spurgte de.


Vi lavede sammen en plan med en anderledes prioritering. Der blev sorteret og ryddet op, taget stilling til hvad der var vigtigt at handle på, vinge vigtigt og ikke vigtigt af,


Det gjorde ondt at delete noget af de begge synes skulle være med, fordi det havde været sådan længe, men tiden var inde til at justere og prioritere og det går jo ikke, hvis ikke vi taler sammen hvis ikke stress og skilsmisse skulle stå øverst


OG …

Ingen kan gætte den andens tanker, ønsker og behov.


Kæreste tid og dybere snakke blev sat på dagsordenen og det var en god ide.


De blev bevidste om, at hvis ikke de gjorde noget nu, ville de blive skilt, fordi ingen af dem trives.


Heller ikke børnene, for de så og mærkede jo også det hele.


Med en øget bevidsthed om at forventningspresset var blevet en flugt fra nærvær - ved at se tingene visuelt, få hjælp til at sætte ord på det der var svært, ved at lytte åbent og ærligt til hinanden og endelig prioritere tiden sammen, følte parret sig motiveret og fyldt med håb for at kunne finde tilbage til noget af den nærhed, der var så vigtig da de i sin tid mødte hinanden.


Med håbet om at I må slippe noget af forventningspresset, finde tilbage til nærværet med kærestetid og dybere samtaler, så I kan mærke lyst og glæde ved hinanden igen Ønsker jeg jer en rigtig glædelig jul og et godt nytår.


Parterapeuten Laila Baltser.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere