Præstationsangst – og oplevelsen af kontroltab...

Følelsen af utilstrækkelighed og af at være forkert – den evige tvivl – er der mange af os, der kender... Manglende selvtillid kan især komme til udtryk, når vi skal 'testes'. Altså i vores oplevelse af os selv i mødet med verden 'udenfor' – når vi skal præstere noget i en given situation.

Selvværdsfølelsen – altså oplevelsen af én selv på det indre plan – kan på sin vis være god nok. Dybest set kan vi godt være klar over, at vi er noget værd. Men i det øjeblik vi bliver konfronteret med en virkelighed uden for os selv, sker der noget... 

Der er noget på spil og kropsoplevelsen – følelsen af enten at have for meget energi i sig eller omvendt at mærke et energitab – kan være så overvældende og svær at rumme, at nogle af os simpelthen forlader os selv. Vi taber jordforbindelsen og mister derved fuldstændig orienteringen og evnen til at tænke klart.

I vores ubevidste forsøg på at kontrollere situationen – ubehaget og nervøsiteten – lukker vi helt af for følelserne i kroppen. Vores nervesystem er i undtagelsestilstand og tror det gælder ren overlevelse (i en liv/død-situation kan evnen til at forsvinde være en fordel). Men i f.eks. en eksamenssituation er det ikke særlig hensigtsmæssigt ikke 'at være hjemme'.

Et diffust hoved og manglende jordforbindelse (usikre ben) er gode eksempler på, at være gået hjemmefra – at have vendt sig selv ryggen. Man kan have oplevelsen af, at ens krop rent fysisk står i rummet, men at man 'selv' svæver rundt ved siden af... Og efterfølgende er det hårdt at sidde med følelsen af kontroltab og uduelighed – at have været en skygge af sig selv og at have svigtet sig selv – når nu 'noget' i én godt ved, at det kunne være anderledes.

I terapien arbejder jeg meget med det 'noget' hos mine klienter – den del af dig der tror på, at du godt kan og også godt véd, at situationen i virkeligheden ikke er død-farlig. Du kan have en historik, der som udgangspunkt både er relevant og som forklarer dilemmaet. Det afgørende er dog, at der i terapien arbejdes konkret med dine følelser og kropstilstande.

Simple kropsøvelser og fif til centrering kan gøre en kæmpe forskel, når vi rammes af præstationsangst. Nervesystemer er lumske størrelser, men selvindsigt og bevidsthed om din egen manglende tilstedeværelse er kæmpe skridt – i arbejdet med at finde hjem igen.