Når bisættelsen er overstået, oplever mange at arbejdet med sorgen bliver ensomt

Skrevet d. 28-8-2019 16:07:06 af Birgitte Behrendt Kutter - Coach, Stresscoach

Når man lige har mistet en af sine kære oplever man som regel stor opmærksomhed og omsorg fra familie, venner og kolleger. Ja, sågar også fra nogen man slet ikke havde ventet det fra. Men der går ikke lang tid, så fortsætter de andres liv som vanligt, mens man selv kæmper for at komme op af sengen hver morgen.


Derfor oplever man, at de forundret kan se på en efter kort tid og ikke kan forstå, at man "ikke er kommet videre". Det er det værste man kan sige til folk i sorg. For selvom man er begyndt på arbejde igen og tilsyneladende holder tingene gående, så er man ked af det. Musik, lyde og dufte minder en om ens kære, når man mindst venter det. Smerten over, at man aldrig skal ses igen, kan gøre fysisk ondt.


Jeg mistede min mor for 6 år siden meget brat - hun spiste middag med min far og fik pludselig en hjerneblødning. Få timer efter udåndede hun med os ved sin side på hospitalet. Dermed startede et nyt kapitel i mit liv, som har betydet at jeg opfatter og prioriterer mange ting anderledes nu end før hun døde. Den første uge gik med alle forberedelserne - besøg hos bedemand, planlægning af bisættelse og så selve bisættelsen, hvor vi blev favnet og forstået i vores sorg.


Men jeg oplevede som så mange andre, at interessen for vores velbefindende dalede forholdsvis hurtigt - bl.a. fra en kollega, som ikke kunne håndtere min sorgfulde reaktion efter min far og jeg havde set på gravstene i weekenden. Da jeg begyndte at græde, gik hun væk fra mig og lod mig stå alene tilbage. Det var meget ubehageligt at opleve en så voldsom reaktion, da jeg var allermest sårbar. Heldigvis vidste en anden kollega bedre, hvordan situationen skulle tackles og gik en god tur med mig. 


Det første år var rigtig hårdt med alle mærkedagene og højtiderne uden min mor. Jeg troede aldrig jeg ville blive glad igen, men gradvist lettede dynen af sorg og jeg kunne løfte blikket og smile igen. Jeg bliver stadig ked af det ind i mellem, når jeg tænker på hende, men hun lever videre i mit hjerte og de ting hun har lært mig, har jeg med mig hver dag.


Det er muligt at komme videre efter tabet - det tager tid og det skal det. Arbejdet med sorgen skal ikke hastes igennem. Du skal være nænsom ved dig selv - der kommer en dag igen, hvor du har overskud til at se, at lige så barsk livet kan være, lige så smukt og fantastisk kan det også være. Du har stadig din kære med dig, selvom du ikke tænker på hende eller ham hver dag. 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere