I krise! Søger du hjælp eller er du en ensom kæmper?

Skrevet d. 8-11-2014 11:35:22 af Birgitte Grønbech - Psykoterapeut MPF, Parterapeut, Stressterapeut

I kriser er den bedste medicin at søge fælleskab med andre mennesker. Du kommer hurtigere igennem en krise, hvis du får snakket om og reageret på de følelser, frustrationer og den utryghed, der er forbundet med krisen. Og krisen kommer ikke til at forurene din selvfølelse og dit selvværd senere.

Evnen til at dele det sårbare i livet har vi fra vi blev født. Tænk bare på børn, der slår sig. De reagerer øjeblikkeligt med sårbarhed på smerten og søger hjælp og trøst hos nærmeste voksne. Men kommer du fra en barndom, hvor der var tavshed, nedvurderinger eller uforudsigelige reaktioner, når du delte følelser og oplevelser, så er der ikke noget at sige til, hvis du har trukket følehornene til dig.

Hvis du har svært ved at dele personlige oplevelser og følelser, selv med dine betydningsfulde relationer, så kan en krise blive en anledning til at bryde denne tendens. En krise kan blive et sted, hvor du mærker efter hvordan du virkelig har det og deler dine følelser og behov med en eller nogle du har tillid til.

Naturligvis er det ikke alle ting, der kan siges til alle. Nogle gode råd til at gribe det an er at forholde sig til hvem du deler med

  1. Dine nære pårørende rammes sammen med dig og det er også sårbart og utrygt for dem. Så på den ene side er det vigtigt, at I kan tale sammen om det, der foregår og på den anden side er der måske ting, som er svært for både partner og børn at lytte til. Men en mulighed for at få styrket jeres indbyrdes kommunikation er, at du og din partner aftaler et tidspunkt (fx dagligt) hvor I giver hinanden 5-10 minutters taletid og hver I sær fortæller/lytter til, hvad der optager jer her-og-nu. Afbryd ikke den anden, men lyt med nysgerrighed.
  2. Venner har interessen for dig og selvom du måske ikke har delt dine inderste følelser med dem, vil der være nogle i blandt der kan være din fortrolige og som kan rumme at høre ting der er smertefulde. Nogle som forstår dig eller – hvad vigtigere er: ønsker at forstå dig -  og møde dig dér, hvor du er i din proces.
  3. Ligesindede kan være guld værd at mødes med. De har præcis samme udfordringer som du, så at deltage i samtalegrupper, der fx kan etableres inden for fagforeninger, patientorganisationer og kommunens frivilligcentre er også en måde at komme igennem en krise på.
  4. Professionelle psykoterapeuter, stresscoaches og psykologer kan også hjælpe dig med at få snakket om sårbare og følelsesmæssige emner, som du finder for svære at dele andre steder. Vi er trænede i at facilitere samtalen, så du kan få hjælp til at være med sorg eller finde en vej ud af de problemer du oplever med udgangspunkt i dig selv eller i relationen til andre.

Jeg vil anbefale dig, at du sætter dig ned med et stykke papir og skriver listen over dine familiemedlemmer, venner, kollegaer og bekendte ned. Udpeg dem du gerne vil skabe mere fortrolige bånd med igennem din krise.  Kontakt dit ”kriseteam” og fortæl dem hver i sær hvordan du har det lige nu, og at du har brug for at snakke med dem ind imellem. Spørg om de kan og vil være der og hvad du skal være opmærksom på og tage hensyn til? (Det føles slemt at risikere at blive afvist, men den der ikke vover intet vinder :-)

Håber du kan bruge din svære situation til noget, der er konstruktivt og på længere sigt er med til at give dig styrke. Vi kan ikke undgå kriser, men som Grundtvig skrev i ”Det er så yndigt at følges ad” så bliver glæden dobbelt og sorgen halv så tung når man deler det med sin livspartner. Og det gælder ikke kun i parforholdet, men også relationer til familie, venner og ”krisebekendtskaber”.

Hvis du synes det er svært at bryde ensomhedens mure eller ændre adfærd.

Du velkommen til at ringe 89 88 55 33 og høre hvilke muligheder du har for at arbejde med dig selv.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.