Hvordan kunne det næsten gå anderledes - med den opvækst?

Skrevet d. 12-3-2016 14:09:52 af Per Rasmussen - Mentor, Coach, Mentaltræner


      


Da jeg var 14 år besluttede jeg mig for at jeg ikke ville slå mine børn når jeg blev voksen.

Frygten for at få nogle børn der ville dukke hovedet når jeg hævede hånden motiverede mig til at lære at give dem en krammer istedet.


Da min far døde som 49 årig, besluttede jeg mig for at jeg ikke ville være alkoholiker når jeg blev voksen. 


Da jeg blev skilt fra børnenes mor besluttede jeg at mine børn skulle holde alle deres juleaftner sammen med deres mor. Hun har familien og sammenholdet, det vil jeg gerne være med til at give videre til dem. 

_____________________________________________


Man skal klappe sig selv på skulderen når man kan. Det er hermed gjort. En række andre bedrifter kunne nævnes. Andet som jeg på ingen måde er stolt af, kunne også nævnes. Jeg er ikke bedre end så mange andre, ej heller værre. 


Mange mellemregninger senere er jeg her.


I 2016


Sammen med dig.


10% er hvad der rammer dig. 90% handler om hvilken betydning du tillægger det der rammer dig. Det er min overbevisning og det er barske løjer at lægge ører til. Fra tid til anden vil jeg gerne lægge ansvaret for mit liv og mine tvivlsomme bedrifter fra mig. Men det ender altid med at jeg tager det tilbage, for jeg ved simpelthen ikke hvem jeg skal give det til.

_______________________________________________


De der får min fulde opmærksomhed vil fremad være de der har truffet beslutning om at tage det fulde ansvar for deres eget liv, med hjælp fra andre. De som kan bede om andres hjælp er de der tager ansvar. Vis mig det menneske der er selvkørende og velfungerende og jeg skal vise dig at du tager fejl. 


Alle har brug for hinanden. 


Min målgruppe er de der finder en grund til at rejse sig op igen når de falder, de der forventer mere af sig selv end man kunne forvente. Og selvfølgelig de der er store nok til at ønske det bedste for andre, og de der taler pænt bag andres ryg. 


God arbejdslyst


Per Rasmussen

Rasmussen Plus - tag skridtet og tro på lortet



                              

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.