Hjerternes fest, er der nogen, der kalder julen

Skrevet d. 23-12-2016 17:52:45 af Christin Walter - Coach, Mentor, Parterapeut, Stressterapeut, Søvnterapeut, Stresscoach, Sexolog, Familieterapeut/-rådgiver, Bio-neurofeedback behandler

Er det sådan, det er i dagens moderne Danmark?

Når du sidder og ser ”Nøddebo præstegård” eller læser nogle af de andre gamle julehistorier i bøger og sange, så er der fokus på taknemmeligheden, at være næstekærlig, barmhjertelig, givende og livsglæde.

Er vi stadig det den dag i dag? – og bør vi være det?

Eller er fokus mere rykket over på: ”om jeg nu også får alt det, jeg ønsker mig?”

Om anden har den rette størrelse?

At servietterne er den rette kvalitet?

Osv. osv.

Hvad er det vi løber rundt efter at skulle nå? – julen er her hvert år. Husker du at være nu, leve nu’et og nyde livet? – eller forsvandt december bare i en hast, hvor du farede rundt som en ….?

Er det ”prompt og pragt”, økonomi, griskhed og grådighed, der er i fokus – eller er det taknemmelighed for selv de små gaver som måske faktisk er de største,  for tænk dig, hvor taknemmelige og glade vi bør være hver eneste dag over, at vi er, som vi er (mange af os): med to arme, to ben, syn hørelse, tag over hovedet osv. JA TAK.

 

Tænk, se det for dig og mærk, at andre mennesker prøver at glæde dig i KÆR-LIGHED, vær taknemmelig for, hvad end du får.

 

Hertil vil jeg fortælle en lille historie, (som jeg husker den) jeg selv fik fortalt sidste år ved denne tid:

 

” En mor, hendes datter og flere gæster holdt jul sammen. De havde hygget sig med god mad, danset om træet og var nu kommet til pakke åbningen.

Pigen hentede en STOR og smukt indpakket – godt nok lidt let gave til sin mor. Moren blev klart rørt, glad, smilende og forventningsfuld gik hun i gang med at åbne den flotte gave. Datteren stod og strålende om kap med julelysene og ventede spændt på morens reaktion.

Moren havde nu fået papiret af og åbnede en papkasse. Indeni papkassen så moren ingenting, andet ind kassens inderside. Moren blev lettere vrissen og udtrykte nonverbalt skuffelse. Pigen spurgte: ”mor er du slet ikke glad?”, Moren svarede undrende og lettere skuffet:” for en tom papkasse?”, pigen svarede: ”mor den er ikke tom, den er fuld af alle mine kærlige kram til dig, for jeg elsker dig SÅ meget”.

Moren (blev voksen) smilede, løftede sin lille kærlige, givende pige op på skødet og gav hende det velfortjente kram i taknemmelighed.”

 

Hvad kan vi så lære af denne lille anadokte - jo i kære voksne mennesker derud: vær taknemmelige for, hvad I får, og vis taknemmelighed.

      og i denne juletid: mød andre i KÆR-LIGHED, glæde og med åbent lyst sind.

 

Se, så bliver det rigtigt hjerternes fest.

 

Jeg ønsker jer alle, hver og en. EN RIGTIG GLÆDELIG OG VELSIGNET GLAD JUL.


Du er hjertelig velkommen;o)


#66heartdays

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.