Har du også "second thougths" op til jul?

Skrevet d. 6-12-2017 09:53:17 af Vibeke Colstrup - Psykoterapeut, Sexolog, Parterapeut, Gestaltterapeut

Julen er en tid, hvor der lægges op til at vi er mere sammen og tættere sammen fordi der er flere sociale arrangementer end resten af året.
Det kan jeg mærke i klinikken, fordi jeg får flere henvendelser fra par, som er blevet opmærksomme på at der noget, som de savner i deres parforhold. Det bliver pludselig meget tydeligt hvad de har og hvordan deres forhold er.

De henvender sig med manglende sexliv, og ønsket om at have mere intimitet sammen igen, men det viser sig på en helt anden måde.
De oplever måske at have uenigheder og diskussioner om størrelsen og mængden af julegaver.
Hvor meget man skal være sammen med familien.
Hvem der køber ind og hvem skal vi holde jul med i år?

I virkeligheden er det bare symptomer på at noget helt andet er galt. Hvis vi som par formår at møde, anerkende og være givende i forhold til hinanden har sexlivet og intimiteten rigtig gode vilkår for at blomstre. I intimiteten og nærheden mødes vi som kærester og mærker den andens kærlighed, begær og samhørigheden med den som vi deler vores liv med.
Intimiteten kan skabes ved at være givende blandt andet ved berøring uden at have det formål at det skal ende ud med sex. Det kan være åbnende for en anden måde at være sammen ved at have fokus på at berører ens partner på en måde som man selv synes er rart og samtidig være opmærksom på reaktionen hos ens partner.


Intimitetsøvelse:

Sørg for at der er lunt, og roligt i det rum som i befinder jer i.
Dæmp eventuelt lyset og sæt rolig musik på, fordi det kan virke beroligende og afslappende på nervesystemet.

Inden i begynder så beslut dig for om du vil ligge på maven eller ryggen, hvor meget tøj du vil have på, og om der er steder på kroppen, som du ikke har lyst til at din partner må røre.
Beslut desuden hvor lang tid det må tage og sæt et ur. Forsøg at lade være med at tale sammen under berøringen men være i nuet og den sanselighed som opstår.
I kan bruge olie og hvis i gør det så læg den et sted hvor den kan blive lun inden således den ikke er kold. Joan Ørting har en god olie og den kan købes i Matas forretninger.

Når du berører din partner så tænk på hvordan du selv gerne vil berøres. Kig på hans/hendes krop og læg mærke til hvordan den ser ud. Følg kroppens form og buer. Mærk under dine fingre hvordan det mærkes for dig at berøre huden.
Hvis du har langt hår kan du bruge dit hår til at stryge ned over din partners krop fra starten af nakken helt ned til fødderne.
Du kan bruge at tørklæde som du lader glide let ned over hans/hendes krop. Eller en fjer....det er kun din fantasi der sætter en grænse der.

Rigtig sanselig og hjertelig december måned!


Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.