Gør noget!

Skrevet d. 8-8-2017 01:07:44 af Ann Louise Hansen

Gør noget!

https://pics.gomentor.com/p/id_7420__b_0__ext_jpeg__w_180__sc_1/alpe d'huez 2.jpg

Kender du det der med, at man rigtig gerne vil have noget gjort, men man kommer bare aldrig rigtig igang? 

Måske virker det uoverskueligt, eller det er svært at finde ud af hvor du skal starte. 

Eller måske venter du på at blive inspireret eller på at den rette motivation lige indfinder sig. 

Der er bare lige det ved det, at hverken inspiration eller motivation er størrelser, vi kan regne med. De skifter hele tiden. Ligesom vores andre følelser. Derfor dukker de også sjældent op af sig selv. Så du ender med at spilde en masse tid på at vente og du får måske ikke gjort så meget, som du gerne ville. 

Vi forestiller os at det med at gøre noget, handler om at vi først skal have inspiration, så bliver vi motiveret og så gør vi noget. 

Men prøv en gang at vende den om! 

Start med at gøre noget, bare en lille bitte ting (rejs dig fra sofaen, tag en blyant i hånden, gå hen mod det du gerne vil have gjort, åben computeren, læg ting klar på et bord, lav én armbøjning etc.) - så får din hjerne nye indtryk at arbejde med, og når den får dét, så dukker inspirationen op - og så dukker motivationen til at gøre mere op!! 

Det handler om at tage det første lille bitte skridt og gøre noget! Så følger resten efter :-) 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.