Forestillingsevne og mål

Skrevet d. 23-2-2019 21:02:46 af Steffen Gilmartin - Coach, Parcoach

Vores forestillingsevne hjælper os med at nå vores mål i livet, som giver os dybere mening med livet, som giver os livsglæde og nye muligheder. Vi forestiller os med krop, tanke og sanser hvordan det føles at opnå vores mål. Vi forestiller os hvordan vi sætter lys på skyggen og frygten. Vi forestiller os nye muligheder.


Alt for ofte bliver vi styret af vores indre overbevisninger og frygt for at udleve vores mål og drømme. Vi skubber de ubehagelige oplevelser ind i underbevidstheden og derinde er oplevelserne stadig i live og de er en del af vores personlighed fordi vi udtrykker os gennem både de dårlige og gode sider af os selv.


Jeg har selv skubbet mange far-oplevelser ind i min skyggeside. Han var alkoholiker. En vigtig oplevelse var da han smed rundt med en masse tallerkner og jeg så det hele bag en dør sammen med mine søskende. Jeg opbyggede en frygt for den vrede jeg mærkede den dag. Frygten for at miste mine forældre og hele mit livsgrundlag. Jeg gik mere ind i mig selv og blev hurtigt voksen og overansvarlig. Men gennem terapi og ved at sætte lys på både de gode og dårlige sider ved min far lærte jeg at bruge det som en styrke.


Prøv at forestil dig du har nået dit mål. Hvad føler du? En glæde? Lettelse? Noget positivt? Prøv så at forestil dig og list de ting op, som kan stå i vejen for at du når dit mål. Hvad føler du? Frygt? Hvad er det for en måde at være på? Uanset hvad de følelser er, så forestil dig hvad gaven er i de følelser. Prøv at liste alle gaverne op og se på dem.

Så prøv at forestille dig hvad det er for et mønster du sider fast i. Du tænker du vil gøre noget for at nå dit mål, men så begynder på andre mindre vigtige opgaver, du kan mærke presset på dig selv for at gøre noget aktivt for at nå dit mål og du kan ikke forstå hvad der stopper dig. Så forestil dig du bryder dette mønster. Spørg dig selv hvad du får ud af ikke at handle. For det giver dig noget ikke at handle. Du skal så liste op hvad det vil give dig at bryde mønstret og overvinde frygten, for at opnå dit mål. Forestil dig nye muligheder som opstår. Forestil dig hvordan du kan handle på dine mål.





Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere