Findes der en opskrift på det lykkelige liv?

Skrevet d. 4-3-2020 13:18:49 af Rikke Thue Schick-Hansen - Coach, Psykoterapeut, Terapeut, Supervisor, Parterapeut, Stressterapeut, Mentor, Traumeterapeut, Familieterapeut/-rådgiver


Artikel skrevet af Rikke Thue Schick-Hansen, Copyright © 2020 


Om at leve et lykkeligere liv.


Der er forskellige bud på hvad lykken er og hvad, der skaber et lykkeligt liv. Hvad forstår du ved begrebet lykke? Hvad vil det sige at være lykkelig for dig? Kan lykken afhænge af om du oplever en mening med livet og om du har mange forskellige historier at trække på?


Negative selvopfyldende profetier...


Når du ved, hvad der er kendetegnet ved et lykkeligt liv må du også vide, hvad der kendetegnet ved et ulykkeligt liv, vil nogen mene. Hvad er egentlig det modsatte af lykkeligt liv for dig?


I et narrativt perspektiv er et problemfyldt liv et liv, hvor du undlader erfaringer. En negativ erfaring (tynd fortælling) kan danne en negativ identitets-konklusion om dig selv f.eks. jeg er uduelige, jeg er ikke noget værd osv., som kan gå hen og blive til en selvopfyldende profeti, da du lever efter og kun kan få ”øje” på begivenheder, der bekræfter dig i de negative identitetskonklusioner og den negative fortolkning. Hvis du kun kan få øje på de begivenheder, hvor du bliver bekræftet i dine negative identitetskonklusioner overser du alle de begivenheder, hvor du faktisk lykkedes med det du foretrækker og hvor du lever dit liv i overensstemmelse med dine foretrukne værdier. Det du ”tror” på om dig selv kan blive til din ”virkelighed” i effekterne af det, som sker i dit liv.


Derfor er det vigtigt at arbejde med dine fortolkninger af hændelser i dit liv, da det kan blive til selvopfyldende profetier. I narrativ terapi arbejder du med at genforfatte og fortolke dit liv på ny.


Problemfyldte historier er historier, der undlader erfaringer. Det at få fokus på, hvordan du har taklet svære problemer i overensstemmelse med det, som er vigtigt kan være en indgang til en alternativ historie, og til et lykkeligere liv.


Når du har flere historier om dig selv til din rådighed skaber du også flere handlemuligheder for dig selv, da historier påvirker dine handlinger og dine tanker om dig selv. Når du har flere historier om dig selv til din rådighed kan du vælge dine foretrukne måder at leve på.


I et narrativt perspektiv kan et lykkeligere liv være et liv, som er fyldt med oplevelser, som giver mening for dig. Et liv hvor du inddrager oversete handlinger og hvor du finder den røde tråd i dit liv i forhold til det, som er vigtigt.


Lær at leve et lykkeligere liv…


Du udvikler dig gennem hele livet gennem den måde du lærer at håndtere problemer på i dit liv i forhold til det, som er vigtigt for dig. Et lykkeligere liv kan være et liv, hvor du lever i overensstemmelse med dine værdier, et liv som giver mening for dig og hvor du har mange fortællinger, at trække på.


Enhver fortælling er et landskab man kan gå ind i. I narrativ terapi tager vi et billede af og udforsker dit handlings- og meningslandskab samt får skabt righoldige historier med mening med udgangspunkt i de hændelser, der sker i dit liv.


De bedste hilsner 

Rikke Thue Schick-Hansen

Cand.merc.psyk og Narrativ Psykoterapeut

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere