Det handler ikke om mad.

Skrevet d. 22-2-2017 11:17:35 af Miriam Veksebo

Det handler ikke om mad.

https://pics.gomentor.com/p/id_7306__b_0__ext_jpeg__w_180/her.jpg

Overspisning handler ikke om mad


Overspisning handler om dit forhold til mad. Det samme gør et holdbart vægttab. Ikke at det ikke er vigtigt hvad du putter i munden, men det er i min mening, ikke maden der er hovedfaktor. Nej. Din krop fra nakken ned vil ikke have overdreven sukkerindtag og fastfood i stride strømme. Det vil din hjerne til gengæld. Specielt hvis den igennem gentagne handlinger har fået betinget sit belønningssystem.


Jeg ved det godt. Man kan ikke sådan skelne imellem hjernen og kroppen. Det er jo ét hele. Men mange gør det alligevel, og lige nu gør jeg det også. Jeg har efterhånden hørt utallige sige, at hvis de lytter på deres kroppen, så vil den have sukker. Og det er slet og ret en misforståelse. Det de hører er hjernen. Og var de bevidste om det, så kunne de øve sig i at lytte på en anden måde. Mærke efter noget andet. For kroppen er meget tydelig. Får den for meget sukker, bliver den med tiden dvask. Får kroppen ikke rørt sig, vil den med tiden lide af skavanker, og have et lavere energiniveau. Får kroppen alle de sunde fedtstoffer den har brug for, en masse grøntsager, og et minimum af raffinerede sukkerarter – så strutter den af energi. Kroppen er meget, meget tydelig. Og den tier ikke, bare fordi hjernen råber højere i nuet.


Eksternalisering


Så hvordan ændrer du effektivt dine overbevisninger, og med tiden dit forhold til både din krop, og din mad. I min praksis bruger jeg meget det der hedder eksternalisering. Helt konkret betyder det, at man anser et givent problem som noget udenfor en selv, og altså ikke som en del af en selv. Lidt samme koncept bruges i mange steder i mainstreampsykologien, og ses eksempelvis i gestaltterapi. Det giver nogle rigtig gode muligheder for udvikling. For at illustrere hvor effektivt det kan være, og hvordan det kan bruges, giver jeg her et tænkt eksempel baseret på flere af mine klienter:


En klient fortæller mig at hun har en spiseforstyrrelse. Vi laver et foodscape hvor vekselvirkningen imellem kontrol og tab af kontrol tydeliggøres og hun siger i starten af vores forløb, at hende spiseforstyrrelse ligger i tabet af kontrol. Det er der hun har de tydeligste symptomer: opkastning og overdreven brug af afføringspiller. Med tiden får vi eksternaliseret spiseforstyrrelsen. Hvad den siger, hvad den vil hende, hvordan den gerne vil have at hun lever hendes liv og hvilke midler den gør brug af. Vi skelner altså meget kraftigt imellem hendes egen stemme, og spiseforstyrrelsens. Og hvordan gør vi så det?

Vi taler med spiseforstyrrelsen. Hun øver sig i at diskutere med den, stille spørgsmål og finde ud af den. Den bliver til en udefrakommende ting, der vil hende “noget”. Som en person der følger hende rundt, og som fortæller hende ting. Ting hun kan svare på, spørge ind til og træffe et valg omkring. Og så beskriver hun den. Hvordan hun forestiller sig den kan se ud, og hvordan den lyder. Vi snakker os frem til dynamikkerne, og kortlægger dem i hendes foodscape så de bliver meget tydelige. Vi kommer frem til at:


– Hun gerne vil have en uddannelse, finde kærligheden og med tiden rejse en masse, og starte selvstændig virksomhed. Hun vil gerne kunne elske sig selv, og synes faktisk hun har nogle karaktértræk hun holder af.

– Spiseforstyrrelsen vil gerne have, at hun vejer højest 49 kg, at hun lever efter nogle bestemte regler, og at hun gør spiseforstyrrelsen til omdrejningspunktet for hendes liv. Og når hun ikke makker ret, så skammer den hende ud, og nægter hende socialt liv. Gør så hun kradser sin hud så voldsomt at der er store synlige sår hun ikke ønsker at vise frem. Den prøver med alle midler at isolere hende. Hun skal kaste op, og bruge afføringspiller, og hurtigst muligt gøre bod, rette op på den “skade” hun har forvoldt. Den fortæller hende at hun er værdiløs, at hun ikke duer til noget, at hun er klam, og ulækker, og ingenting fortjener i livet.


Det bliver tydeligt for hende at spiseforstyrrelsen ikke kun ligger i tabet af kontrol, men at spiseforstyrrelsen udgøres af hele systemet. Og da hun bliver klar over det, kan hun langsomt positionere sig i forhold til spiseforstyrrelsens krav og ønsker. Ligesom man siger farvel til en voldelig kæreste, kan hun sige farvel til spiseforstyrrelsen. For nogle langsomt, for andre hurtigt. Men sikkert.


Dine overbevisninger


Du behøver bestemt ikke, at lide af en spiseforstyrrelse for at gøre brug af eksternalisering. Hvis du føler du har et ubalanceret forhold til mad, så forsøg at lære dine overbevisninger at kende. Hvad vil de? Har du en stemme, der råber efter sukker? Efter en burger? Efter noget andet som din krop i grunden ikke har lyst til? Har du svært ved at styre stemmen? Hvad vil den dig, hvad er dens mål og hvorfor. Har du en stemme, der fortæller dig at du er fed, klam og ulækker? At du burde grave dig ned? At du ikke kan finde ud af noget? Hvor kommer den fra? Hvordan kunne du forestille dig den så ud? Har den en bestemt farve, eller lyder den et bestemt navn? Fortæl den at du synes, du er dejlig. Giv den et navn, og spørg dig selv hvorfor den mon er så højlydt.


Jeg skal måske lige for en god ordens skyld sige at du sagtens kan have lyst til at spise en burger eller en is uden at det er galt med det. Der skal være plads til det hele. Jeg tænker her på de stemmer, der er svære at styre, der har overtaget, og som vi kan føle os magtesløse overfor. For nogen kan det virke lidt mærkeligt i starten. Måske du ikke oplever noget fremskridt, ikke oplever, at den svarer dig. Bliv ved. Nogle gange tager det tid, pludselig er den der. Og når den er, så kan du finde ud af dynamikken, du kan afsløre dens intentioner, og du kan gøre dig fri hvis du ønsker. Du kan med andre ord aktivt og effektivt ændre dit forhold til mad, og dit forhold til din krop, ved at tale med og udfordre de overbevisninger forholdet bygger på. Når du er lykkedes med det, vil du meget nemmere opnå succes med dine egne mål for sundhed. Uden at det føles som en daglig kamp om viljestyrke.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.