Det er aldrig for sent!

Det er aldrig for sent at forandre dét, som du længes efter. 

Jeg har tidligere skrevet om, at det kan være nemt at tro på overbevisninger, om at ’det er umuligt at forandre sig’ eller ’det bliver aldrig anderledes’. Når vi er overbeviste om eller tror fuldt ud på, at det ikke er muligt at forandre sig eller at få det bedre, så handler vi også ud fra disse overbevisninger. Vi ender med at gøre det samme, som vi plejer. Vi kører i samme rille. Det kan i og for sig også være helt okay, med mindre vi inderst inde længes efter, at der også skal ske noget nyt. At vi har en længsel efter at gøre noget andet – før vi ligger ved vores dødsleje og fortryder, at vi ikke gjorde noget ved dét, som vi egentligt gerne ville ændre. Noget, som var vigtigt for os.

Men hvorfor er det så svært at tro på forandring?

Vi lever i en kultur, hvor vi bombarderes med indtryk, viden og informationer om trusler. Før hen havde vi slet ikke muligheden for at kunne tage stilling til alt det. Der var simpelthen ikke den samme mulighed for hurtighed, som vi ser i dag, og det kan gøre det svært at have tid til at overveje, hvad der er vigtigt for én.

Genetik, diagnoser og sygdomsfokus

Derudover kan naturvidenskabens og psykiatriens fokus på genetik, diagnoser, sygdomsfokus og kategoriseringer i forhold til psykisk smerte være med til at bidrage til en idé om at man er sin diagnose, genetik, baggrund eller problem, selvom disse egentligt er ment som en legaliserende måde at få hjælp på.

Afhængig af lidelse i den vestlige kultur

Dette er ikke for at underkende den lettelse, mange oplever i forbindelse med at få stillet en diagnose, men for at kaste et kritisk blik over, at det samtidig også kan få også til at miste troen på, at vi kan få det bedre og bidrage til en overbevisning om, at ’sådan er jeg bare’. I den forbindelse taler Peter Fenner også om, at vi utilsigtet, er blevet afhængige af lidelse i den vestlige kultur, og at vi faktisk finder tryghed ved at lide. At det er blevet til en vane. Det er også grunden til, at det kan være så svært at forandre noget, og faktisk opleve, at man får det bedre. For der er også noget man siger farvel til. Endelig kan en manglende accept af os selv og skamfølelse gøre det svært for os at turde se på, hvad vi kan ændre.

Længes du efter at forandre noget, men ved ikke hvordan?

1. Det er aldrig for sent at gøre noget ved dét, som du gerne vil forandre. Uanset din alder, baggrund og nuværende situation har du altid muligheden for at gøre noget ved din situation.
2. Vær ikke alene om processen. Søg professionel hjælp, mennesker, steder, der kan støtte dig i din proces. Der er ingen, der kan klare det hele selv.
3. Hvad er vigtigt for dig ift. forandringsprocessen? Hvorfor vil du gerne forandre dig? Der er ikke nogen rigtige eller forkerte værdier. Men mange kommer ofte frem til at en længsel efter forbundethed til ens tætte eller andre mennesker er én af de vigtigste motivationsfaktorer.
4. Kæmp imod overbevisninger om, at det ikke kan blive anderledes. Det er ikke det samme som at vi ikke har begrænsninger. Men se om der kan komme en bedre balance mellem begrænsninger og en tro på, at du godt kan forandre dét, som du længes efter.
5. Se om du kan få øje på de gange, du har taget initiativer og forandret noget, der var vigtigt for dig. Hvordan gjorde du det mon? Har du set andre forandre sig? Dette kan være med til at styrke din tro og evne på forandring.
6. Øv dig i medfølelse over dig selv og andre. Det lyder underligt, men jo mere, du accepterer dig selv ubetinget, jo mere rum bliver der til forandring. Jo mere skyld og skam, vi læsser på os selv, jo mindre, bliver vi i stand til at se på det, som gør ondt. Husk, at vi alle fejler og at ingen er perfekte. 
7. Husk at dine negative overbevisninger og følelser føles rigtige, men ikke er absolutte sandheder.
8. Du kan nedskrive støttende mantraer, der kan hjælpe dig med at huske på, at der også findes andre sandheder:

Du kan forandre dét, som du gerne vil! 

Du er god lige, som du er! 

Du behøves ikke at lide og straffe dig selv! 

Hjertevarme

Emilie

Psykolog og stifter af psykologpraksis FRIHED i SIND.