Det er NOK - udbrændt og uden energi

Skrevet d. 3-4-2021 10:46:43 af Camilla Clausen - Kærlighedscoach, Coach, Mentor, Traumeterapeut, Mentaltræner, Business coach, Tankefeltterapeut, Mindfulness instruktør

Vi forsøger at tage os sammen. Sige til os selv, at det går over igen. Vi putter en maske på. Sætter det glade overskudsagtige ansigt op og smiler til omverden. Det føles rart nok der - lige der midt i sammenkomsten. Når vi er på job og er igang med en masse andre ting.

Men så kommer man hjem og der kommer følelsen så snigende igen. Følelsen af at man ikke orker det længere. At man snart ikke holder det ud længere. Følelsen af tomhed. Ensomhed. Følelsen af ikke at kunne mærke sig selv og hvad man egentlig har brug for, eller lyst til. Kærligheden kan man heller ikke mærke længere. Hverken den til sig selv eller andre. 

Man har strukket sig i mange retninger i lang tid for, at kunne være der for andre. For at passe på andre. For at andre skulle have det godt og føle sig godt tilpas....men det vigtigste glemte vi.


Vi glemte os selv! 


Vi glemte os selv....og når vi glemmer os selv, bliver vi tomme indeni. Vi mister fodfæste og mening og retning, når vi udelukkende sørger for, at andre har det godt. Der er ikke noget at sige til, at alt kan føles NOK. Lige der.

At man ikke længere kan smile på kommando, men mest af alt måske har lyst til at gå i skjul under dynen. 

Men der er en vej. Vejen hjem til os selv. Og vejen og metoden er at blive bedre til at tage os af os selv. Vælge at sætte os selv først. Vælge at tage styringen i vores eget liv. Gøre det der føles rigtigt for os.


Men hvordan Camilla? 


Det gøres med små langsomme skridt dag for dag. Start allerede idag. Start med at mærke hvad du har lyst til? Gør kun det du har lyst til. Sig nej hvis du mener nej. Sig ja, hvis du mener ja,  

Ros dig selv fordi du tager det første lille skridt idag.


Kærligst 


Camilla

Jeg guider mennesker gennem personlig krise og forhindringer til mere glæde, overskud og lykke.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.