At lære et nyt sprog og balancen i sprogforhold i en indvandreres liv

Et af de største problemer for en person, der går ind i en ny kultur, er at lære denne kulturs sprog.

Hvordan finder denne proces sted, under hvilke omstændigheder ændrer det indre af en person sig?

I starten kan en person gøre en stor indsats for at lære et nyt sprog. Og når man skal være længere tid i et nyt land, skal man som indvandrer begynde at gå på en sprogskole, se programmer, lytte til nyheder, læse bøger osv. Og denne proces tvinger en person til midlertidigt at opgive sit eget sprog. Funktionsprocessen ændres noget og sænkes, hvilket kan tage fra et år til flere år afhængigt af personens færdigheder og personlighed. Denne proces efterfølges af en anden proces. Indvandreren gennemgår dette trin, tilegner sig tilstrækkelig viden om et nyt sprog, integration, selv evnen til at tænke på dette sprog, og begynder derefter at føle behovet for at bruge sit eget sprog. Med andre ord, det faktum, at en person midlertidigt opgav sit "eget sprog", plejede at være relativt mindre almindeligt, nu, takket være udviklingen af færdigheder, føler en person behovet for at udfylde hullet. Det viser sig, at indvandreren konstant er i gang med at opretholde balancen mellem sprog. Afhængigt af sprogkundskaber bliver man selvfølgelig mere fleksibel over tid, men processen med konstant at opretholde sprogbalance er nødvendig i en indvandreres liv.