ANGST i forhold til skole, uddannelse eller job?

Skrevet d. 4-8-2019 09:38:47 af Jette Fredslund - Psykoterapeut, Coach, Stressterapeut, Stresscoach

Sommerferien er ved at være slut, og det er hverdag igen. For mange betyder det også en forværring af psykisk mistrivsel, da opstart i skolen, på jobbet eller på en ny uddannelse kan være meget udfordrende. Det kan være helt uoverskueligt og nærmest umuligt bare at komme afsted om morgenen. Problemet opleves ikke mindre for dig, hvis det betyder, at du enten kommer for sent eller måske slet ikke kommer afsted. Det kan være på grund af social angst eller anden form for angst, OCD, PTSD, STRESS eller DEPRESSION. Oftest vil du opleve at tankemylder, bekymringer eller grublerier fylder meget. 

Jeg tilbyder både terapi online og ved personligt fremmøde. Du vil i terapien opnå en forståelse for, hvad det er, der skaber og vedligeholder din angst eller anden form for psykisk mistrivsel. Du vil med udgangspunkt i dine nuværende overbevisninger og anvendte strategier lære at anvende mere hensigtsmæssige strategier i forhold til din tænkning, og de fleste mærker den første bedring allerede efter 1-2 samtaler. Ved behov foregår dele af terapien online, når du netop står i en psykisk svær situation, da det har rigtig god effekt, når jeg via mobilen guider dig igennem det, som du har lært i terapien. På den måde bliver det tydeligt for dig, hvordan det er, du skal gøre i svære situationer. 

Min primære behandlingsmetode er den nyere terapiform metakognitiv terapi, der er en korttidsterapi med særdeles gode resultater på ovennævnte tilstande.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.

Denne hjemmeside anvender cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Læs mere