Slut fred med din krop og lær at elske dig selv

Skrevet d. 3-2-2016 07:35:17 af Malene Hein - Coach, Stresscoach, Mentaltræner

Jeg håber at jeg med dettte blogindlæg måske kan være med til at sætte tingene lidt i perspektiv, når det kommer til målet om at få abs og tanken om at en flad mave gør dig lykkelig.

De der abs er noget som mange snakker om, det er noget som mange viser frem, og jeg har da også længe drømt om dem. Jeg har har arbejdet benhårdt på at få dem, jeg har kigge efter dem, og ikke mindst har jeg brugt energi på at ærgre mig over, at de ikke kom frem.

Jeg har brugt utrolig meget tid på at spekulerer over hvorforLavede jeg ikke nok maveøvelser, var jeg for doven, spiste jeg for meget og forkert? Jeg har banket mig selv i hovedet og konkluderet, at de fraværende abs måtte betyde at jeg var en fiasko, nu når så mange andre kunne få dem. Jeg har været frustreret over at mit hårde arbejde med træning og min strenge kost ikke gav resultater på abs fronten.

Ja, sådan har jeg faktisk haft det, måske du også har eller har haft det sådan. Og nej, de der abs er stadig ikke kommet til syne, det gør de nok aldrig, og nej det gør mig ikke til en fiasko. Det som gjorde mig til en fiasko var at jeg ikke kunne se, at grunden til at jeg ikke nåede mit mål, var fordi jeg i sidste ende prioriterede noget andet højere. Det der med at få abs var noget jeg troede jeg gerne ville have, fordi jeg så at mange andre havde dem.

Jeg kunne ikke se alle de andre fantastiske resultater jeg fik ud af min træning og min sunde kost, fordi jeg var så fokuseret på at mine resultater skulle måles i abs, det er sku da lidt af en falliterklæring.

Nu er jeg heldigvis blevet klogere, og jeg måler ikke længere min succes på abs. Jeg måler den i stedet på min livsglæde, mit velvære, og på at jeg har en sund og stærk krop. Og det gør jeg fordi jeg prioriterer det højere end abs. Nu træner jeg nemlig for at blive stærk, for at kunne bruge min krop, og ikke mindst fordi det gør mig glad – og ved du hvad? Det har simpelthen gjort en kæmpe forskel. Jeg er kommet ud af min osteklokke hvor mit liv drejede sig om træning og kost, med målet om en flad mave og abs. Jeg har erkendt at jeg aldrig bliver medlem af klub “vaskebræt” fordi jeg elsker mad, fordi jeg elsker at være stærk i en kvindelig krop, og sidst men ikke mindst fordi jeg elsker alle de andre skønne ting, som livet har at byde på.

Derfor har jeg nu sluttet fred med min mave, og mine ikke eksisterende absJeg elsker min krop og jeg elsker mig selvOg netop derfor vil jeg også passe godt på den ved at træne så den bliver stærkere, og sørge for en god og nærende kost, som kan sikre at jeg lever et langt liv med plads til alt det skønne som ligger og venter, et liv hvor overskriften er “BeYourBest”. Jeg stiler ikke længere efter at være ligesom andre, men efter at være den bedste udgave af mig selv.

Hvis du ønsker hjælp til en sundere og gladere livsstil med selvkærlighed, så er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale og for at høre nærmere om hvordan jeg kan hjælpe dig. 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.