Studiehjælp

Skrevet d. 22-4-2015 20:04:40 af Louis Mogensen - Coach

Når man starter på et studium står man ofte uden redskaber til at håndtere den nye hverdag, hvor studierne skal være et egentligt arbejde.
Gennem mange år har jeg udviklet materialer til studerende i den situation og her er noget af det der er værd at arbejde med.

1. Tjek om dit studium kan leve op til følgende test: 
Er du passioneret?
Har du de rigtige kompetencer?
Er der efterspørgsel?
Alle tre pinde er vigtige; men du skal tænke kreativt. Dine passioner kan nemlig ofte omfortolkes. Eksemplet er den mand, der elsker at spille computerspil; men som dybest set er helt vild med det uforudsigelige i spillet. Han finder ud af, at det er her, han virkelig føler at han lever stærkt. - Selvfølgelig er det en oplagt mulighed, at han skal vælge studie der også har uforudsigeligheden og den gode historie som et element.

2. Tjek dine vaner.
Ifølge Steven Covey er det vigtigt, at vi flytter os fra afhængighed over uafhængighed til gensidighed. En sådan proces er vigtig; men ifølge Covey er det endnu vigtiger at holde sig skarp. Det betyder at man skal se på hvordan man planlægger sin tid, man skal danne sociale netværk og endelig skal man skabe rekreation hos sig selv. Hvad skaber det? Er det en bog, en løbetur, søvn eller andet? Få styr på det, og du har det bedst tænkelige udgangspunkt for at præstere uden at gå i stykker.

3. Læringsstil.
Hvordan lærer du bedst. Er du mest til at lytte eller se? Er du logisk indrettet? Skal du helst føle dig lidt frem? Disse spørgsmål er afgørende for hvordan du bedst lærer og måske skal du opdyrke de svagere sider.

 

Disse råd er en del af mit koncept Elitestuderende, som flere hundrede unge efterhånden har fået undervisning i. 

 

 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.