Vanens magt

Skrevet d. 24-2-2015 11:45:30 af Anne Bräuner - Psykolog, Hypnoterapeut

De fleste kender det. Man har alle de bedste intentioner om at blive en dårlig vane kvit, men alligevel er det som om, at der noget, som trækker en tilbage til det man plejer. Hvorfor er vaner så stærke, når vi føler et reelt ønske om forandring? 

Der findes mange forskellige typer af vaner. Vaner i forhold til kost og motion, livsstil mv. Vi kan også have vanelige måder at tænke om os selv på. Vaner sparer os for rigtig meget energi ved at gøre livet mere rutinepræget, så må mange måder kan vi ikke leve uden.

Når man ønsker, at overvinde en dårlig vane, så er det først og fremmest vigtigt at gøre sig tanker om, hvad den vane begrænser i ens liv: Hvordan ville dit liv se ud, hvis du ikke havde den vane? Overvej hvilken funktion den vane har haft i dit liv? Har den beroliget dig, trøset dig eller lign.? Vaner er ofte forbundet med tryghed, hvorfor der kan være en del af en selv, som ikke vil skille sig med den igen. Derfor kan det være en hjælp at øve sig at acceptere den spilttelse, der kan forekomme mellem fornuft og følelse, når vi prøver det nye af. Det nye kan føles unaturligt, selvom det på sigt kan være bedre for dig. 

Når vi skal forandre os er det okay med en tilpas uro i sindet, det kan være et tegn på, at du faktisk er ved at overvinde din vane. 

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.